Joni Mitchell

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Joni Mitchell
1974 Joni Mitchell.jpg
Information
Født Roberta Joan AndersonRediger på Wikidata
7. november 1943Rediger på Wikidata
Fort MacleodRediger på Wikidata
Statsborger CanadaRediger på Wikidata
Bopæl Saskatoon, TorontoRediger på Wikidata
Sprog EngelskRediger på Wikidata
Genre Folkrock, Verdensmusik, Art rock med flereRediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstmaler, sanger, musikproducer, fotograf, musiker, sangskriver, guitaristRediger på Wikidata
Deltog i Mariposa Folk Festival 1972, Mariposa Folk Festival 1970Rediger på Wikidata
Pladeselskab Nonesuch,
Asylum Records,
Warner Music Group,
Geffen Records,
Reprise Records,
Hear MusicRediger på Wikidata
Instrumenter
Stemme, Dulcimer, klaver, guitarRediger på Wikidata
Kendte værker
Both Sides, Big Yellow Taxi, Carey, Got 'til It's GoneRediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Joni Mitchells hjemmesideRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Joni Mitchell (født Roberta Joan Anderson 7. november 1943) er en canadisk musiker og kunstmaler, der siden sidst i 1960'erne været en markant skikkelse på den nordamerikanske rytmiske scene. Hun begyndte i folkemusikken, men fandt snart ind på rock, og senere blev hun stærkt inspireret af jazzen. Hun har modtaget en lang række anerkendelser for sit virke, herunder Polar Music Prize (musikkens Nobelpris). Endvidere har hun arbejdet meget som kunstmaler, hvilket blandt andet kan ses på en lang række af hendes pladecovers.

Biografi[redigér | redigér wikikode]

Joni Mitchell er født i Fort Macleod, Alberta og voksede op i Saskatoon, Saskatchewan. Hun er af norsk og skotsk-irsk afstamning. I 1882 udvandrede Gjert Andersen Takle og Brita Olsdatter Farestveit og deres to små døtre fra Farestveit gård i Modalen i Hordaland, hvor Mitchells farmor, Emma Anderson, var født i 1882 og døbt Ingeborg, hvilket blev ændret til Emma i USA. Jonis farfar, Henry Anderson, blev født i Minnesota i 1873 af forældre fra Sømna (Helgeland), som udvandrede i 1869.[1] Jonis mor, Myrtle McKee, var af skotsk-irsk afstamming.

Som ganske ung fik Joni Mitchell i februar 1965 en datter, som hun lod bortadoptere, da hun var alene og ude af stand til at finde arbejde. Samme år blev hun gift med folkesangeren Chuck Mitchell, som tog hende med til Detroit, hvor de sammen optrådte på coffee houses og mindre scener. Ægteskabet med Chuck holdt dog kun omkring halvandet år.

Herefter blev hun en del af den voksende folkemusik-scene i New York City i anden halvdel af 1960'erne. En aften, hun spillede, hørte David Crosby hende og tog hende med til det frodige musikmiljø i San Francisco. Hendes første album, Joni Mitchell (også kendt som Song to a Seagull), er fra 1968 og karakteristisk for den singer-songwriter-tradition, der i de år tog fart. Det næste album, Clouds, huskes især for sangen "Both Sides, Now".

Denne sang og andre fra samme periode gav hende en pæn succes, og hun udgav adskillige album i de kommende år. Op gennem 1970'erne udvidede hun sig genremæssigt over rocken i retning af jazz, blandt andet med et album med Charles Mingus' musik, som han havde skrevet til hende kort før sin død. Gennem årene har Joni Mitchell opnået at blive en af de mest respekterede singer-songwriters fra slutningen af det 20. århundrede, og mange forskellige kunstnere har indspillet hendes sange. Mitchell er endvidere en anerkendt billedkunstner; hun har med fotos og malerier skabt omslagene på de fleste af sine albums, og hun beskriver ofte sig selv som en "painter derailed by circumstance" (en maler, afsporet af omstændighederne).

Musikken[redigér | redigér wikikode]

Musikalsk set er Joni Mitchell kendt for sine eksperimenter med forskellige stemninger af guitaren. På sine tidlige produktioner bruger hun mest de fra bluesguitar velkendte Open D og Open G, som efterhånden blev til forskellige måder at stemme på for hver sang. Ud over guitaren har hun også indspillet numre på dulcimer og piano.

Hendes sangtekster er meget poetiske, og hun synger dem med en stemme, der spænder ualmindelig vidt (over fire oktaver).

Joni Mitchell, 1974.

I karrierens start optrådte hun mest alene, men gennem årene har hun haft en række forskellige backinggrupper og -musikere. I en periode i starten af 1970'erne blev hun hjulpet af orkesteret L.A. Express, senere, da hun begyndte at nærme sig jazz, var det musikere som Jaco Pastorius, Larry Carlton, Wayne Shorter og Herbie Hancock, der hjalp hende på indspilninger og ved koncerter.

Fra starten af 1980'erne vendte Joni Mitchell tilbage til den mere rockede stil, og blandt hendes musikere i den periode var Larry Klein, der også var lydtekniker, og som hun blev gift med i 1982. I 1983 tog hun med sit band på sin mest omfattende verdensturné, der i øvrigt for første og eneste gang bragte hende til Danmark. 15. maj gav hun en helt udsolgt koncert i Falkoner Teatret i København.

Anden halvdel af 1980'erne viste en eksperimenterende Joni Mitchell, og dette betød efterhånden et dalende pladesalg. Hun har efterhånden skåret ned på pladeindspilningerne og helt droppet koncertturnéer, selv om hun stadig med mellemrum optræder. En del af de senere års udgivelser har været opsamlingsplader, f.eks. Hits og Misses fra 1996.

Privatliv[redigér | redigér wikikode]

Hun var gift med Chuck Mitchell fra 1965 til 1967, og med Larry Klein fra 1982 til 1994.[2] Ægteskabet med Chuck Mitchell skyldtes angiveligt et ønske om at skabe et hjem, så hun kunne beholde sin nyfødte datter.[3]

Mitchell er stærkt generet af den kroniske hudsygdom Morgellons syndrom, der får huden til at klø eller brænde, og udskille ubestemmelige fibre.[4][5]

I 1997 blev Mitchell genforenet med sin datter Kelly Dale Anderson, som hun fik i februar 1965 med sin kæreste Brad MacMath fra Calgary. Pigen blev bortadopteret som spæd, og Mitchell, der aldrig talte offentligt om sagen, skrev til gengæld en sang om sin datter: Little Green, be a gypsy dancer. Pigen er omdøbt til Kilauren Gibb.[6]

Mitchells datter voksede op hos adoptivforældrene i en forstad til Toronto. Hun gik på privatskoler og studerede ved Harvard og Toronto-universitetet. Hun var også model i Paris og New York, og har fået to børn med to forskellige mænd. Forholdet til Joni Mitchell blev stormfuldt. I 2001 blev politi tilkaldt til Mitchells villa i Bel Air i Los Angeles, hvor hendes datter anklagede sin mor for at have slået hende, da de kom op at skændes. Det fremkom, at datteren stod midt i en forbitret kamp om forældreret til sin egen datter, hvor hun fremførte anklager mod barnets far om stofmisbrug og seksuelt misbrug. Kilauren Gibb var selv arbejdsløs, og Joni Mitchell viste intet ønske om at involvere sig i sagen.[7] Efter retsdokumenter at dømme, blev datteren "stadig mere fjendtlig" mod sin mor, mens barnefaren anklages for at have solgt fotos af genforeningen mellem mor og datter i 1997, og kun ønske forældreret til sin datter for at opretholde en forbindelse til Joni Mitchell.[8] Mor og datter har dog kontakt.[9]

Diskografi[redigér | redigér wikikode]

Joni Mitchell har udgivet følgende albums:

Musikalsk betydning[redigér | redigér wikikode]

Joni Mitchell er en af de musikere fra de seneste 50 år, der nyder bredest anerkendelse blandt andre musikere. Dette har givet sig udslag i en lang række fortolkninger af hendes numre, blandt andre:

I 2007 udkom albummet A Tribute to Joni Mitchell, hvor en række af hendes kolleger tolkede hendes sange, blandt andet Björk, Emmylou Harris, Annie Lennox og James Taylor.

Af danske fortolkninger kan nævnes:

Den Joni Mitchell-sang, der er indspillet suverænt flest gange, er "Both Sides Now", som er lavet i 617 versioner efterfulgt af "Big Yellow Taxi" (232 versioner) og "Woodstock" (184 versioner).[10]

En række meget forskellige musikere har været inspireret af Mitchells musik, herunder:

Særlige gæsteoptrædener[redigér | redigér wikikode]

Priser[redigér | redigér wikikode]

Joni Mitchell har gennem årene modtaget adskillige priser og anerkendelser, herunder:

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]