Joseph Gärtner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Gnome globe current event.svgDenne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.
Clockimportant.svg
Joseph Gärtner

Joseph Gartner.jpg

Personlig information
Født 12. marts 1732, 1732Rediger på Wikidata
CalwRediger på Wikidata
Død 14. juli 1791, 1791Rediger på Wikidata
TübingenRediger på Wikidata
Nationalitet Tysk-romerske rige Tysk
Barn Karl Friedrich von GärtnerRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Eberhard Karls Universität TübingenRediger på Wikidata
Medlem af Royal Society,
Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab,
Ruslands VidenskabsakademiRediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, videnskabelig illustrator, botaniker, mykolog, zoolog, lægeRediger på Wikidata
Fagområde BotanikRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Eberhard Karls Universität TübingenRediger på Wikidata
Arbejdssted TübingenRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Fellow of the Royal SocietyRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Joseph Gärtner, (12. marts 1732 i Kalw ved Stuttgart14. juli 1791 i Tübingen) var en tysk botaniker, far til Karl Friedrich von Gärtner.

Gärtner blev 1761 professor i anatomi i Tübingen, overtog 1768 professoratet i botanik i Petrograd, for hvis botaniske have han samtidig blev direktør, men vendte allerede 1770 tilbage til sin fødeby, hvor han nedsatte sig som læge.

Han er særlig bekendt ved sine studier over planternes frugter; materialet til hans berømte værk De fructibus et seminibus plantarum (2 bind, 1788—91, med 180 tavler) er for en stor del leveret af Banks og Thunberg og indsamlet af disse på deres store rejser.

Dette store værk, i hvilket mere end 1000 planteslægters frø og frugter er beskrevne og afbildede, danner grundlaget for de nævnte organers formlære, og den rigtige forskel mellem de lønbo planters "sporer" og blomsterplanternes "frø" er heri for første gang givet.

Den væsentligste mangel ved Gärtners i øvrigt så fortjenstfulde arbejde ligger i mangelen af udviklingshistoriske sammenligninger, hvilke var en langt senere tid forbeholdte. Lamarck opkaldte en loganiacé, Gaertnera, efter ham.

Autornavn[redigér | redigér wikikode]

J.G. omtales under navnet Gaertn. i botanisk faglitteratur.

Kilder[redigér | redigér wikikode]