Joseph Louis Lagrange
| Joseph Louis Lagrange | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
Giuseppe Ludovico Lagrangia  25. januar 1736 Torino, Italien |
| Død |
10. april 1813 (77 år) Paris, Frankrig |
| Gravsted |
Panthéon |
| Bopæl |
Piemonte |
| Ægtefæller |
Adélaïde Le Monnier, Vittoria Conti |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Universitetet i Torino |
| Elev af |
Leonhard Euler, Giovanni Battista Beccaria |
| Medlem af |
Royal Society of Edinburgh (fra 1791), Royal Society (fra 1790), Académie des sciences (fra 1787, fra 1790), Kungliga Vetenskapsakademien, Accademia delle Scienze di Torino (fra 1757) med flere |
| Beskæftigelse |
Astronom, fysiker, matematiker, forfatter, politiker |
| Fagområde |
Talteori, infinitesimalregning, himmelmekanik, analytisk mekanik, matematisk analyse |
| Arbejdsgiver |
École Normale Supérieure |
| Arbejdssted |
Torino, Berlin, Paris |
| Elever |
Siméon Denis Poisson, Joseph Fourier |
| Kendte værker |
liste af ting opkaldt efter Joseph-Louis Lagrange |
| Påvirket af |
Leonhard Euler |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Storofficer af Æreslegionen, Fellow of the Royal Society, Grand-croix de l'ordre de la Réunion |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Joseph Louis Lagrange (italiensk Giuseppe Lodovico Lagrangia) (født 25. januar 1736, død 10. april 1813) bliver regnet som en af de største matematikere i 1700-tallet. Han blev født i den italienske by Torino og arbejdede både i Italien og Tyskland, men mest i Frankrig. Han døde i Paris.
Han var direktør ved institut for matematik ved Berlin videnskabsakademi (1766-1787) og udgav flere afhandlinger om himmelmekanik. Hans hovedværk er Mêcanique analytique (1788). Her finder man de såkaldte lagrangeske bevægelsesligninger for mekaniske systemer. Han flyttede til Paris i 1793 og blev formand for den komité som udarbejdede det metriske målesystem.
Lagrange arbejdede også meget med talteori og algebra. Han gav flere vigtige bidrag til teorien for differentialligninger, og hans ligningsteori lå til grund for Niels Henrik Abels undersøgelse af femtegradsligningen. Lagrange prøvede at udvikle integralregningen, men kom ikke frem til nogen tilfredsstillende resultater.
Lagrange lægger navn til Lagrange-punkter.
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
|