Joseph Louis Lagrange

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Joseph Louis Lagrange

Лагранж.jpg

Personlig information
Født Joseph Louis LagrangeRediger på Wikidata
25. januar 1736Rediger på Wikidata
TorinoRediger på Wikidata
Død 10. april 1813 (77 år)Rediger på Wikidata
ParisRediger på Wikidata
Gravsted PanthéonRediger på Wikidata
Ægtefælle Vittoria ContiRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Universitetet i TorinoRediger på Wikidata
Medlem af Royal Society of Edinburgh (fra 1791),
Royal Society (fra 1790),
Académie des sciences (fra 1787, fra 1790),
Kungliga Vetenskapsakademien,
Det Preussiske Videnskabsakademi (fra 1756, fra 1759),
med flereRediger på Wikidata
Beskæftigelse Astronom, universitetslærer, fysiker, matematiker, politikerRediger på Wikidata
Fagområde Talteori, Infinitesimalregning, himmelmekanik, analytisk mekanik, matematisk analyseRediger på Wikidata
Arbejdssted Torino, ParisRediger på Wikidata
Elever Siméon Denis Poisson, Joseph FourierRediger på Wikidata
Påvirket af Leonhard EulerRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Storofficer af Æreslegionen,
Royal Society,
Fellow of the Royal Society,
Æreslegionen,
Grand-croix de l'ordre de la Réunion[1]Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Joseph Louis Lagrange (italiensk Giuseppe Lodovico Lagrangia) (født 25. januar 1736, død 10. april 1813) bliver regnet som en af de største matematikere i 1700-tallet. Han blev født i den italienske by Torino og arbejdede både i Italien og Tyskland, men mest i Frankrig. Han døde i Paris.

Han var direktør ved institut for matematik ved Berlin videnskabsakademi (1766-1787) og udgav flere afhandlinger om himmelmekanik. Hans hovedværk er Mêcanique analytique (1788). Her finder man de såkaldte lagrangeske bevægelsesligninger for mekaniske systemer. Han flyttede til Paris i 1793 og blev formand for den komité som udarbejdede det metriske målesystem.

Lagrange arbejdede også meget med talteori og algebra. Han gav flere vigtige bidrag til teorien for differentialligninger, og hans ligningsteori lå til grund for Niels Henrik Abels undersøgelse af femtegradsligningen. Lagrange prøvede at udvikle integralregningen, men kom ikke frem til nogen tilfredsstillende resultater.

Lagrange lægger navn til Lagrange-punkter.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Navnet er anført på norsk bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.