Jugoslaviske partisaner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Jugoslaviske partisaner i Montenegro, 1944.
Partisanen Stjepan Stevo Filipović lige før sin hængning.

De jugoslaviske partisaner[Note 1][1] eller den Nationale befrielseshær,[Note 2] officielt Jugoslaviens nationale befrielseshær og partisanenheder,[Note 3][2] var Europas mest effektive anti-nazistiske modstandsbevægelse under anden verdenskrig, ofte sammenlignet med den polske modstandsbevægelse, omend sidstnævnte hovedsageligt var en ikke-kommunistisk, autonom bevægelse.[3][4]

Den jugoslaviske modstandsbevægelse blev ledet af det jugoslaviske kommunistparti.[5] Modstandsbevægelsens øverstbefalende kommandant var marskal Tito.

Ved slutningen af 1944 var partisanernes samlede styrke på omkring 650.000 mænd og kvinder, organiseret i fire hære og 52 divisioner.[6]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ serbokroatisk, makedonsk, slovensk: Partizani, Партизани
  2. ^ serbokroatisk: Narodnooslobodilačka vojska (NOV), Народноослободилачка војска (НОВ); makedonsk: Народноослободителна војска (НОВ); slovensk: Narodnoosvobodilna vojska (NOV)
  3. ^ serbokroatisk: Narodnooslobodilačka vojska i partizanski odredi Jugoslavije (NOV i POJ), Народноослободилачка војска и партизански одреди Југославије (НОВ и ПОЈ); makedonsk: Народноослободителна војска и партизански одреди на Југославија (НОВ и ПОЈ); slovensk: Narodnoosvobodilna vojska in partizanski odredi Jugoslavije (NOV in POJ)

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Curtis, Glenn E. (1992). Yugoslavia: A Country Study. Library of Congress. s. 39. ISBN 0-8444-0735-6. 
  2. ^ Trifunovska, Snežana (1994). Yugoslavia Through Documents:From Its Creation to Its Dissolution. Martinus Nijhoff Publishers. s. 209. ISBN 0-7923-2670-9. 
  3. ^ Jeffreys-Jones, R. (2013): In Spies We Trust: The Story of Western Intelligence, Oxford University Press, ISBN 978-0-19-958097-2
  4. ^ Adams, Simon (2005): The Balkans, Black Rabbit Books, ISBN 978-1-58340-603-8
  5. ^ Rusinow, Dennison I. (1978). The Yugoslav experiment 1948–1974. University of California Press. s. 2. ISBN 0-520-03730-8. 
  6. ^ Perica, Vjekoslav (2004). Balkan Idols: Religion and Nationalism in Yugoslav States. Oxford University Press. s. 96. ISBN 0-19-517429-1. 
HistorieStub
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
List-Icon.svgManglende infoboks
Nogle af informationerne i denne artikel kunne med fordel samles eller opsummeres i en infoboks, som det anbefales i stilmanualen