Jules Breton

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gnome globe current event.svg Denne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.
Clockimportant.svg
Jules Breton
Jules Breton - Autoportrait (KMSKA).jpg
Personlig information
Navn Jules Breton
Fødselsnavn Jules Adolphe Aimé Louis Breton
Fødselsdato 1. maj 1827
Fødested Courrières
Dødsdag 5. juli 1906
Dødssted Paris
Statsborger fransk
Ægtefælle Élodie de VigneRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Felt maleri
Uddannelse hos Félix De Vigne og Michel Martin Drolling
Eksterne henvisninger
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Jules Breton, Calling in the Gleaners / Akssamlersker, 1859, Musée d'Orsay.

Jules Adolphe Aimé Louis Breton (født 1. maj 1827 i Courrières i Pas-de-Calais, død 5. juli 1906 i Paris) var en fransk maler.

Breton uddannet i kunst af Félix De Vigne og Michel Martin Drolling. Hans Billeder fra 1850’erne af franske bønders liv viste hans begavelse, og med Kornet velsignes (en procession bevæger sig gennem den modne kornmark fra 1857) slog han helt igennem. Derefter fulgte arbejder som Akssamlersker fra 1859 og Langfredags-Processionen. Allerede i disse værker har Breton anslået de væsentligste strenge i sin kunst; han skildrer den franske bondes liv ærligt, sundt og naturligt; typerne henter han fra sin fødeegn, den gamle provins Artois’ almue, med hvis liv han selv var helt fortrolig; man ser bønderne, særlig kvinderne, under arbejdets slid, i fyraftenens ro, under helligdagens naive ceremoniudøvelse, og de skønne landskaber med de fint fortonede baggrunde danner et harmonisk akkompagnement til emnernes stemning. Breton er nemlig først og fremmest stemningsmaler og formår ved sin højt udviklede teknik at give følelsen sit rette udtryk. De skønne, ranke kvinder med de stærke, kernesunde lemmer får under hans pensel den store stils grandiose linjer og plastiske ro, der vel til tider leder tanken hen på Louis Léopold Roberts skønhedstyper og af og til strejfer det sentimentale, men har deres solide grundlag i uforfalsket naturstudium og ægte følelse. Måske har Jean-François Millet ramt det rette, når han har ytret om Bretons bønderpiger, at det er virkelige bønderpiger, som imidlertid ikke længe vil vedblive med at være det. Som folkelivsmaler er Breton vel for længst i henseende til indtrængende karakteristik blevet overgået af senere tids fremskreden kunst (således Jules Bastien-Lepage) og når ikke Millets mægtige naturopfattelse; men få kunstnere har dog formået at give en så sympatetisk og med al idealisme naturtro skildring af bøndernes liv som han.

Også som digter forstod Breton at give sin rige stemning udtryk; overanstrengt af maleriet tolkede han sin kærlighed til naturen i Les champs et la mer fra 1875 og Jeanne fra 1880, som findes samlede i Œuvres poétiques fra 1887. Hans selvbiografi, La vie d’un artiste fra 1890, giver et nyt og værdifuldt bidrag til forståelsen af den sympatetiske kunstner.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Marius Vachon, Jules Breton, Paris, 1899
  • Julius Lange, Billedkunst, København, 1884

Eksterne henvisninger og kilder[redigér | redigér wikikode]

Breton, Jules i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1915) bind 3 side 936 skrevet af amtsforvalter Axel Holck