Juletraditioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Et juletræ med julelys og julepynt er en vigtig del af dansk juletradition.

Juletraditioner omfatter en lang række traditioner, skikke, religiøse ritualer og folklore, der bliver associeret med fejring af julen. Mange af disse traditioner varierer fra land til land og også fra region til region, mens andre er mere universelle og bliver praktiseret på samme måde over hele verden.

Traditioner som bliver associeret med julehøjtiden har mange forskellige oprindelser og er meget forskelligartede. Nogle traditioner har udelukkende en kristen religiøs karakter og stammer fra denne religion, mens andre har en hedensk oprindelse mens andre igen er mere kulturelle eller sekulære, og de kan være opstået uden for kristendommens indflydelse. Juletraditioner har ændret og udviklet sig meget siden jul oprindeligt blev vedtaget som en højtid, og fejringen kan blive meget påvirket af tidspunktet og området, hvor den foregår.

Kirke[redigér | redigér wikikode]

Julen en højtid inden for lutheranisme, den romerskkatolske kirke og den anglikanske kirke. I områder, hvor disse typer kristendom findes, bliver der normalt afholdt julegudstjenester. Sammen med påske er julen den periode på året, hvor flest mennesker går i kirke. En undersøgelse fra 2010 udført af LifeWay Christian Resources konkluderede at seks ud af ti amerikanere gik i kirke i juledagene.[1] I Storbritannien meddelte den engelske kirke at 2,5 mio. personer deltog i julegudstjenester i 2015.[2]

Juledekoration[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikler: Juledekoration og Julepynt

Traditionen med at opsætte særlige dekoration og pynt omkring juletid går langt tilbage. Allerede i 1400-tallet er der kilder på, at man i London havde tradition for at hvert hus i byen og alle sognekirker blev dækket med steneg, efeu og lignende på denne tid af året.[3] De hjerteformede blade skulle symbolisere Jesu fødsel, mens kristtorn blev set som beskyttelse mod hedninge og hekse, og de røde bær repræsenterede tornekronen, som Jesus bar, da han blev korsfæstet.[4][5]

Krybbespil kendes helt tilbage fra 900-tallet i Romerriget. De blev populariseret af Frans af Assisi fra 1223 og spredte sig hurtigt i hele Europa.[6]

Traditionelle julefarver er rød, grøn og guld. Den røde farve symboliserer Jesu blod, den grønne symboliserer evigt liv, særligt på stedsegrønne træer, der ikke mister bladene om vinteren, og guld stammer fra at en af de tre gaver som Jesu fik af de tre vise mænd.[5] Disse farver bruges til alle typer juledekorationer, julepynt og meget andet.

Det første juletræ blev brugt af tyske lutheranere i 1500-tallet, og kilder tyder på, at der blev opsat et juletræ i Strassburg Katedral i 1539 under ledelse af Martin Bucer.[7][8] I USA bragte tyske lutheranere juletræet med sig og begyndte at pynte det med lys.[9][10] I dag dekoreres juletræet i Danmark med jylepynt af forskellig art som bl.a. juletræsstjerne, julehjerter og kræmmerhuse og lys.

Clifton Hill i Ohio har over 3,5 millioner julelys.

I moderne tid er det blevet almindeligt at opsætte lysdekorationer på huse, bevoksning og andet i vinterhalvåret og særligt omkring jul.

Krybbespil[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Krybbespil

I den kristne fejring af julen er krybbespil en af de ældste juletraditioner. Første gang man genopførte Jesu fødsel var i 1223,[11] hvor Frans af Assissi opstillede en krybbespils-scene foran hans kirke i Italien, og der blev sunget julesalmer.[11] I Frankrig, Tyskland, Mexico og Spanien bliver krybbespil ofte udført på gaden.[11]

Musik og julesange[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Julesang

De tidligste bevarede julesalmer stammer fra 300-tallet i Rom.[12] I middelalderen spredte julesalmer sig i 1200- og 1400-tallet.

De første helt sekulære julesange begyndte at opstå i 1700-tallet. "Deck the Halls" er dateret til 1784 og ophavsretten til den amerikanske "Jingle Bells" er fra 1857. I Danmark skrev Peter Faber "Højt fra træets grønne top" og "Sikken voldsom trængsel og alarm" i henholdsvis 1847 og 1848. I 1900-tallet blev der udgivet et stigende antal sæsonprægede sange, og de begyndte at blive produceret kommercielt. Disse inkluderede jazz og blues-sange.

I moderne tid bliver der hvert år udgivet mange julesange af kendte kunstnere. Af moderne juleklassikere findes bl.a. "Last Christmas", "Fairytale Of New York" "Do They Know It's Christmas?" og "All I Want for Christmas Is You".[13] I Danmark udgav rapgruppen MC Einar nummeret "Jul det' cool" i 1988, der har været den mest spillede julesang i mange år.[14][15]

En del af de klassiske julesalmer og sang bliver i Danmark sunget, mens man danser om juletræet.

Julemad[redigér | redigér wikikode]

Traditionel julemad i Serbien.

En særligt julemiddag er en vigtig del af moderne juletraditioner, og maden, der bliver serveret, varierer meget fra land til land. I nogle regioner er der særlige retter, som spises juleaften, som på Sicilien, hvor der bliver serveret 12 salgs fisk. I Storbritannien og områder, som har været under indflydelse af dette land, består julemiddagen typisk af kalkun, gås eller andre store fugle, sovs, kartofler, grøntsager og nogle gange brød og cider. I Danmark består julemiddage af and, gås eller flæskesteg, kåldolmere evt. kombineret med medisterpølse og/eller rødkål/grønlangkål og brunede kartofler.

Særlige desserter bliver også serveret, som Christmas pudding, mince pies, fruit cake og bûche de Noël.[16][17] I Danmark bliver der normalt spist risalamande med varm kirsebærsovs eller risengrød med kanel, som både kan spises som forret og som dessert, og i den forbindelse uddeles en mandelgave til den som finder af mandlen.

I Polen og andre dele af Østeuropa og Skandinavien bliver der ofte serveret fisk som en traditionel hovedret, men lammekød bliver i højere grad også spist. I Sverige er der normalt med en særlig type af det kolde bord, hvor skinke, kødboller og sild spiller en vigtig rolle. I Danmark findes en lignende pendant, som normalt spises ved julefrokoster. I Tyskland, Frankrig og Østrig er gås og svin foretrukket. Svinekød, øksekød og kylling bliver spist over hele verden i forskellige retter.

Konfekt af marcipan og nougat er en populær sød spise i julen, ligesom der ofte produceres forskellige typer chokolade med julemotiver.

I Storbritannien drikkes eggnog, som en traditionel juledrik. Der findes en række forskellige typer mulled wine, som bl.a. Glühwein fra Tyskland og glögg i Norden. Fælles for dem alle er, at de typisk består af varm vin med forskellige krydderier og frugter i. I Danmark bliver der hvert år solgt julebryg fra en lang række forskellige bryggerier.[18] Bryggeriet Tuborg har gjort det til en fast tradition at salget af deres julebryg sættes igang i november på en dag, som er blevet kendt som J-dag.

Julekort[redigér | redigér wikikode]

Omkring juletid er det i mange lande en tradition, at sende julekort til familie og venner. Kortene har normalt et julemotiv for forsiden og indeholder ønsker om en "god jul og godt nytår". Det første kommercielle julekort blev produceret af sir Henry Cole i London i 1843.[19]

Til julekortene bliver der ofte produceret særlige frimærker eller julemærker, som kan sættes på kortene.

Gavegivning[redigér | redigér wikikode]

Julegaver under juletræet.

I moderne juletradition er udvekslingen af gaver et vigtigt element, hvilket gør perioden til den mest indbringende tid på året for langt de fleste brancher af detailhandelen over hele verden. Traditionen med at uddele gaver bliver normalt associeret med Sankt Nikolaus,[20] og der blev givet guld, røgelse og myrra til Jesu fødsel.[21][22]

Gaverne placeres ofte under juletræet, men nogle steder placeres de i julesokker.

Gavebærende personer[redigér | redigér wikikode]

En række forskellige figurer bliver associeret med jul og gavegivning. Disse tæller Christkind, Fader Jul, Julemanden og Sinterklaas. I Holland giver Sinterklass gaver til børnene den 6. december. I Norden giver Julemanden gaver den 24. december, mens de i Storbritannien og USA bliver givet den 25. december om morgenen.

Underholdning[redigér | redigér wikikode]

I moderne tid er det blevet en tradition med julefilm. Disse tæller både traditionelle julefilm som bl.a. Love Actually, Alene Hjemme og Polar-Ekspressen, men andre typer film har også vundet indpas som julefilm, som actionfilmen Die Hard, der blev udråbt som den bedste julefilm nogensinde i 2018.[23] I Storbritannien sendte BBC i 2000'erne gerne James Bond og/eller Harry Potter-filmserien i juledagene. I Danmark er Peter Jacksons filmtrilogi Ringenes Herre også blevet sendt flere gange.

I Skandinavien er det siden 1960 blevet en tradition af flere fjernsynskanaler sender tv-julekalender med ét afsnit hver dag.

I mange lande sendes Disney Juleshow, der er et sammenklip af forskellige film, som The Walt Disney Company har produceret i dagen omkring juleaften. Det blev sendt i USA første gang i 1958,[24] og i Danmark blev det sendt første gang siden 1967. I 1970'erne og 1980'erne skiftede det lidt, hvilken dag det blev sendt, men siden 1991 har det været fast den 24. december.[25]

Skuespillet Nøddebo Præstegård fra 1862 skrevet af Elith Reumert er et stykke, som traditionelt opsættes flere steder i landet ved juletid. Det er også blevet filmatiseret flere gange.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Stetzer, Ed (December 14, 2015). "What Is Church Attendance Like During Christmastime? New Data From LifeWay Research". Christianity Today. Arkiveret fra originalen January 29, 2018. Hentet December 9, 2018. 
  2. ^ Bingham, John (October 27, 2016). "British families only attend church at Christmas, new figures suggest". The Daily Telegraph. Arkiveret fra originalen December 27, 2017. Hentet December 24, 2017. 
  3. ^ Miles, Clement A, Christmas customs and traditions, Courier Dover Publications, 1976, ISBN 0-486-23354-5, p. 272.
  4. ^ Heller, Ruth, Christmas: Its Carols, Customs & Legends, Alfred Publishing (1985), ISBN 0-7692-4399-1, p. 12.
  5. ^ a b Collins, Ace (April 1, 2010). Stories Behind the Great Traditions of Christmas. Zondervan. ISBN 978-0-310-87388-4. Hentet December 2, 2010. 
  6. ^ Collins, Ace, Stories Behind the Great Traditions of Christmas, Zondervan, (2003), ISBN 0-310-24880-9 p.47.
  7. ^ Senn, Frank C. (2012). Introduction to Christian Liturgy. Fortress Press. s. 118. ISBN 9781451424331. The Christmas tree as we know it seemed to emerge in Lutheran lands in Germany in the sixteenth century. Although no specific city or town has been identified as the first to have a Christmas tree, records for the Cathedral of Strassburg indicate that a Christmas tree was set up in that church in 1539 during Martin Bucer's superintendency. 
  8. ^ "The Christmas Tree". Lutheran Spokesman. 29–32. 1936. The Christmas tree became a widespread custom among German Lutherans by the eighteenth century. 
  9. ^ Kelly, Joseph F. (2010). The Feast of Christmas. Liturgical Press. s. 94. ISBN 9780814639320. German Lutherans brought the decorated Christmas tree with them; the Moravians put lighted candles on those trees. 
  10. ^ Blainey, Geoffrey (October 24, 2013). A Short History of Christianity. Rowman & Littlefield Publishers. s. 418. ISBN 9781442225909. Many Lutherans continued to set up a small fir tree as their Christmas tree, and it must have been a seasonal sight in Bach's Leipzig at a time when it was virtually unknown in England, and little known in those farmlands of North America where Lutheran immigrants congregated. 
  11. ^ a b c Collins, Ace (2010). Stories Behind the Great Traditions of Christmas. Zondervan. s. 139-141. ISBN 9780310873884. 
  12. ^ Miles, Clement, Christmas customs and traditions, Courier Dover Publications, 1976, ISBN 0-486-23354-5, p. 32.
  13. ^ Statistikken har talt: Dette er verdens bedste julesang. BT. Hentet 12/12-2019
  14. ^ "Vedvarende julehits". Koda. 5. december 2013. Hentet 21. december 2013. 
  15. ^ SE LISTEN De mest spillede julehits i radioen de sidste 10 år. DR. Hentet 12/12-2019
  16. ^ Broomfield, Andrea (2007), Food and Cooking in Victorian England: A History, Greenwood Publishing Group, 2007, pp. 149–150.
  17. ^ Muir, Frank (1977), Christmas customs & traditions, Taplinger Pub. Co., 1977, p. 58.
  18. ^ Julebryggen fylder 125 år. Men det begynder med vikingerne. Fyens Stiftsstidende. Hentet 12/12-2019
  19. ^ "Christmas card sold for record price" Arkiveret February 5, 2006, hos Wayback Machine., BBC News. Retrieved October 28, 2011.
  20. ^ Collins, Ace (April 20, 2010). Stories Behind the Great Traditions of Christmas. Zondervan. s. 17. ISBN 9780310873884. Hentet April 10, 2012. The legend of St. Nicholas, who became the bishop of Myra in the beginning of the fourth century, is the next link in the Christmas-gift chain. Legend has it that during his life the priest rode across Asia Minor bestowing gifts upon poor children. 
  21. ^ Trexler, Richard (May 23, 1997). The Journey of the Magi: Meanings in History of a Christian Story. Princeton University Press. s. 17. ISBN 978-0691011264. Arkiveret fra originalen December 31, 2015. Hentet April 10, 2012. This exchange network of ceremonial welcome was mirrored in a second reciprocity allowing early Christians to imagine their own magi: the phenomenon of giving gifts. 
  22. ^ Collins, Ace (April 20, 2010). Stories Behind the Great Traditions of Christmas. Zondervan. s. 17. ISBN 9780310873884. Hentet April 10, 2012. Most people today trace the practice of giving gifts on Christmas Day to the three gifts that the Magi gave to Jesus. 
  23. ^ DIE HARD ER BLEVET KÅRET TIL DEN BEDSTE JULEFILM NOGENSINDE. mandesager.dk. Hentet 12/12-2019
  24. ^ Disney Christmas Special. tvparty.com. Hentet 12/12-2091
  25. ^ Det vidste du ikke om "Disneys Juleshow", disneyonline.dk, 24. december 2011, hentet 14. december 2018.