Julián Besteiro

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Broom icon.svgDenne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Julián Besteiro

Julián Besteiro Fernández (21. september 1870-27. september 1940) var en spansk socialistisk politiker og universitetsprofessor.


Biografi[redigér | redigér wikikode]

Besteiro blev født i Madrid og blevv uddannet på Libre de Enseñanza-institusjonen og studerede senere på Universitetet i Madrid, også ved Sorbonne og ved universiteterne i München, Berlin og Leipzig i 1909 og 1910. I 1908 blev han medlem i Partido Republicano Radical – det radikale republikaner parti, som var grundlagt af Alejandro Lerroux.

I 1912 blev han medlem af Agrupación Socialista Madrileña (den madridske socialist cirkel) og samme år blevv han tilbudt en stilling ved universitetet. Kort tid senere blev Besteiro medlem af Unión General de Trabajadores-fagforeningen (UGT) og af Partido Socialista Obrero Español (PSOE) – det spanske arbejdersocialist parti. I 1913 giftet han sig med Dolores Cebrián, en fysik- og naturvidenskansprofessor ved lærerskolen i Toledo.

Etter generalstrejken i 1917 blev han dømt for at have været et medlem af strejkekomitéen og blev dømt til livsstraf. Besteiro blev så valgt til medlem af Madrids byråd i en amnestikampagne. Det følgende år blev han valgt til at repræsentere Madrid i Cortes Generales – det spanske parlamentet.

Under Miguel Primo de Riveras diktatur var han for at samarbejde med med diktatoren, som havde tilbudt UGT deltagelse i styringen af landet. Til en vis grad blev dette en succes i midten af 1920-årene, men dele af PSOE gik imod ham, og Primo de Rivera-regimet blev endda mere upopulært efter det økonomiske sammenbrud. I midten af 1930-årene blev Besteiro alene med sit ønske om at samarbejde i opposition til fronten grundlagt i San Sebastián-pakten. Han var også imod UGTs deltagelse i 5. december 1930-generalstrejken. På et samlemøde for både UGT og PSOE gik han af som præsident for både partiet og fagforeningen i februar 1931. Samme året var han blevet valgt ind i Madrids byråd.

Etter den andre spanske republik var blevet oprettet blev Besteiro valgt som talsmand for velger-cortesen. I hans periode som cortes' præsident virket det som om han blev mere politisk konservativ. I januar 1934 gik han af som UGTs præsident. Siden han var imod den øgede radikaliseringen af socialistbevægelsene, derfor støttet han ikke socialisternes deltagelse i de voldelige optøjer i oktober 1934. I februar 1936 var han den kandidat som fik flest stemmer i Madrid i folkefrontvalget.

Da borgerkrigen brød ud fortsatte Besteiro med sit job på universitetet og med sine pligter som parlamentsmedlemm og byrådsrepræsentant for Madrid. Til trods for at hans venner prøvede at overtale ham, nægtet han at forlade Madrid for at søge eksil.

Den spanske republikkens præsident, Manuel Azaña, valgte Besteiro som repræsentant til den nye britiske monarken Georg Vs kroning i London 12. maj 1937. Besteiro så på dette som en fredsmission, og i London mødte han Sir Anthony Eden, men mødet fik ingen mærkbare resultater. Etter at hans London-tur var mislykkes drog han tilbage for at arbejde for Madrids byråd og trak sig tilbage fra sit offentlige liv. Han endte sin deltagelse i Agrupación Socialista Madrileña og på parlamentsgruppemøderne.

Med nyheden om Barcelonas fald 26. januar 1939 og Azañas afgang som republikkens præsident bestemte Besteiro sig for at prøve og finde en måde hvorved der kunne opnås fred på og at stoppe modstanden mod nationalisterne. Han kontaktet oberst Segismundo Casado og erklærede 5. marts oprettelsen af en national forsvarsjunta (Junta de Defensa Nacional). Dette førte til at omtrent 2000 mennesker blev dræbt i oprøret mod regeringen ved Juan Negrín og dens kommunistparti-allierte.

Etter Madrids fald til nationalisterne 28. marts 1939 blev Besteiro arresteret af Francos styrker. 8. juli blev han dømt af en krigsretsdomstol til livsvarig fængsel. Han blev først sendt til Monasterio de Dueñas, hvor han blev til slutningen af august 1939, og så til fængslet i Carmona, hvor han døde det efterfølgende år.

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Comrades! Portraits from the Spanish Civil War by Paul Preston, HarperCollins Publishers ISBN 0-00-255635-9
  • Spain's First Democracy: The Second Republic, 1931-1936, by Stanley G. Payne, University of Wisconsin Press ISBN 0-299-13674-4
  • Beevor, Antony. The Battle for Spain. The Spanish Civil War 1936-1939. Penguin Books. London. 2006. ISBN 0-14-303765-X
  • Jackson, Gabriel. The Spanish Republic and The Civil War, 1931-1939. Princeton University Press. Princeton. 1967. ISBN 0-691-00757-8
  • Preston, Paul. The Spanish Civil War. Reaction, Revolution & Revenge. Harper Perennial. 2006. ISBN 978-0-00-723207-9 ISBN 0-00-723207-1
  • Thomas, Hugh. The Spanish Civil War. Penguin Books. London. 2003. ISBN 978-0-14-101161-5