Julius Hübner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Julius Hübner, selvportræt, 1859

Rudolf Julius Benno Hübner (27. januar 1806 i Öls i Schlesien7. november 1882 i Loschwitz ved Dresden) var en tysk historiemaler.

Hübner, der 1826 fulgte med sin lærer Friedrich Wilhelm von Schadow fra Berlin til Düsseldorf, var med sin reflekterende, stærkt litterært anlagte kunst ses f.eks. i Roland befrier Isabella fra 1828 efter Ludovico Ariosto, en af Düsseldorf-Skolens mest bekendte mænd; i sine nytestamentlige billeder stod han Nazarenerne nær. Kun i forholdsvis kortere tid umiddelbart knyttet til Düsseldorf, 1826— 29 og 1834—39, bidrog han gennem sin virksomhed i Dresden, hvor han længe virkede som akademiprofessor, fra 1871 som direktør for Malerigalleriet, meget til at give de Düsseldorfske malergrundsætninger større råderum; ved sine studier efter de venetianske mestre søgte han at skaffe større fylde i farven. Blandt hans religiøse arbejder kan nævnes: Som forfatter optrådte han med det ikke meget kritisk-videnskabelige katalog over Dresdens galleri, Bilder-Brevier der Dresdner Gallerie.

Hans søn Eduard Hübner, f. 27. maj 1842 i Dresden, uddannet bl.a. i Düsseldorf under sin onkel Bendemann, har virket som maler med bl.a. genrebilleder fra Capri, kirkelige værker, billedhugger og i kunstindustriens tjeneste.

Værker[redigér | redigér wikikode]

Maleri[redigér | redigér wikikode]

  • Ruth og Naomi
  • Skytsenglene, 1836
  • Christus-Barnet, 1837
  • Hiob og hans Venner, 1838, Frankfurt
  • Den gyldne Tid, 1847, Dresdens Galleri
  • Christi Opstandelse, 1844
  • det store alterbillede 'Ser Lilierne paa Marken, Halle
  • Den babylonske Hore
  • Luther’s Disputats med Eck, 1866, Dresdens Galleri
Portrætter

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Bilder-Brevier der Dresdner Gallerie i 2 bind 5. oplag 1880
  • desuden digte, sonetter med mere.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Kilde[redigér | redigér wikikode]

[1] i Christian Blangstrup, Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1922)