Jupiter (planet)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Question book-4.svg Der er få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Jupiter
Jupiter.jpg
Jupiter med Den Store Røde Plet til venstre
Opdaget
Kendt siden oldtiden
Kredsløb om Solen
Afstand til Solen
(massecenter)
Min. 740 742 598 km
Max. 816 081 456 km
Halve storakse 778 412 027 km
Halve lilleakse 777 500 031 km
Excentricitet 0,04839266
Siderisk omløbstid 11a 317d 14t 30m 28,8s
Synodisk periode 1a 33d 14t 38m 24,0s
Omløbshastighed Gnsn. 46 980 km/t
Min. 44 784 km/t
Max. 49 338 km/t
Banehældning 1,305 3° i fh. t. ekliptika,
6,09° i fh. t. Solens ækv.
Periapsisargument; ω 274,197 7 °
Opstigende knudes
længde
; Ω
100,556 15 °
Omgivelser
63 kendte måner
Flere ganske tynde ringe af støv fra månerne
Fysiske egenskaber
Diameter 142 984 km v. ækv.,
133 709 km v. polerne
Fladtrykthed 0,064 87
Omkreds 449 197 km
Overfladeareal 6,14·1010 km²
Rumfang 1,34·1015 km³
Masse 1,899·1027 kg
Massefylde 1,326·103 kg/m³
Tyngdeacc. v. ovfl. 23,120 m/s²
Undvigelseshast. v. ækv. 214 344 km/t
Rotationstid 9t 55m 19,68s
Aksehældning 3,13° i.f.t. ekliptika
Nordpolens
rektascension
268,050 °
(17t 52m 12,0s)
Nordpolens deklination 64,490 °
Magnetfelt Udstrakt og meget stærkt
Albedo 52 %
Temperatur v. ovfl. Gnsn. -121 °C
Min. -163 °C
Max. °C
Atmosfære
Atmosfæretryk 700 hPa
Atmosfærens
sammensætning
Brint: ~86%

Helium: ~14%
Metan: 0,1%
Vanddamp: 0,1%
Ammoniak: 0,01%
Etan: 2 ppm
Fosfan: 1 ppm
Svovlbrinte: <1 ppm

Jupiter er den femte planet fra Solen i Solsystemet. Jupiter har 63 kendte måner, men det anslås, at den kan have helt op til 100 måner. Planeten er den største planet i vores solsystem, og den kan ses med det blotte øje fra Jorden som det (normalt) fjerdeklareste objekt på himlen – kun overgået af Solen, vor egen Måne samt Venus og ved visse lejligheder Mars.
Jupiter har også rekorden med hensyn til omdrejningshastighed; den drejer én gang om sig selv i løbet af mindre end 10 timer, hvilket får den til at "bulne ud" langs ækvator – i et astronomisk teleskop ses planetskiven af den grund svagt elliptisk frem for helt cirkelrund. Rotationen er differentiel, idet vinkelhastigheden er størst i ækvatorregionen.

Jupiters atmosfære

Sammenligning af Jordens og Jupiters størrelse. Den Store røde plet ses på billedet.
Polarlys på Jupiter

Jupiter er indhyllet i en atmosfære, der primært består af brint og helium med bælter og zoner af tætte skyer, der i hovedtræk ligger parallelt med planetens ækvator.

Jupiters røde plet

Jupiters bæltemønster brydes flere steder af storme, hvor skymasserne i atmosfæren hvirvles rundt. Den mest bemærkelsesværdige af disse er Jupiters røde plet, der er en gigantisk storm, der kan observeres med simple teleskoper. Den røde plet et et vedvarende højtryk i Jupiters atmosfære, der skaber en anticyklonisk storm 22° syd for planetens ækvator. Den røde plet har været løbende observeret siden 1830.[1] Tidligere observationer i perioden fra 1665 til 1713 formodes at være af den samme storm, og er dette tilfældet, så har stormen været aktiv i mere end 350 år.[2][3]

Pletten skifter facon, farve og udbredelse fra tid til anden. Stormens størrelse har i dag en diameter på 16.330 km, svarnede til ca. 1,3 gange Jordens størrelse. Stormen har dog tidligere i 1800-tallet været målt til at have en størrelse på 56.300 km, svarende til ca. 4,5 gange Jordens størrelse.[4] Over de senere mange år er stormen blevet mindre, og fortsætter reduktionen, kan synet af stormen muligvis forsvinde indenfor de næste 20 år.[5]

Jupiters magnetfelt

Jupiter har et stærkt komplekst magnetfelt. Magnetfeltet er 18.000 gange stærkere end Jordens magnetfelt og rækker 6 millioner km ud i rummet.[6] på grund af magnetfeltet danner solvinden kraftigt polarlys på Jupiter.

Jupiters ringe

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Jupiters ringe.

Jupiters ringsystem blev opdaget i 1979 af rumsonden Voyager 1, da denne tog billeder af Jupiter i modlys. Ringsystemet har en lys, central ring på cirka 7.000 kilometer i bredden, og den er cirka 20 kilometer tyk.

Jupiters måner

Uddybende Uddybende artikel: Jupiters måner

I skrivende stund kender man 67 måner i kredsløb om Jupiter, hvilket er rekord blandt vort solsystems planeter.

En af månerne, Ganymedes, er Solsystemets største måne. Den og de tre andre såkaldt galileiske måner blev opdaget i 1610 af den italienske astronom og fysiker Galileo Galilei.

Flere af månerne indgår i et kompliceret samspil med hinandens og Jupiters tyngdefelter, hvilket bl.a. giver en intens vulkanaktivitet på månen Io. Materiale udspyet fra Ios vulkaner vekselvirker med de intense magnetfelter og strålingsbælter omkring Jupiter, og skaber derved radiostøj der kan måles her på Jorden.

Kometnedslag

Nedslagsmærker af kometen Shoemaker-Levy 9 på den sydlige halvkugle af Jupiter

Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 gav i 1994 en stor opvisning i hvilke kræfter der er i spil i Solsystemet idet de slog ned på Jupiter med en hastighed af omkring 60 km/s svarende til 216.000 km/t. Nedslagene blev observeret ved hjælp af rumsonden Galileo.[7]

Antikke civilisationers navne for planeten Jupiter

Eksterne links og referencer

  1. ^ Chang, Kenneth (13 December 2017). "The Great Red Spot Descends Deep Into Jupiter". The New York Times. Hentet 15 December 2017. 
  2. ^ Staff (2007). Jupiter Data Sheet – SPACE.coma. Imaginova. Hentet 2008-06-03. 
  3. ^ Anonymous. The Solar System - The Planet Jupiter – The Great Red Spot. Dept. Physics & Astronomy – University of Tennessee. Hentet 2015-08-30. 
  4. ^ Mike Wall (2018). Jupiter's Great Red Spot Swirls in Stunning Up-Close Photo by Juno Probe. Space.com. Hentet 2018-05-01. 
  5. ^ Doris Elin Salazar (2018). Jupiter's Great Red Spot Could Disappear Within 20 Years. Space.com. Hentet 2018-05-01. 
  6. ^ Jupiter’s Huge, Crazy Magnetic Field. Wired Science
  7. ^ Shoemaker-Levy 9 images University of Nevada
  8. ^ Rímbegla, nedskrevet i d. 12. århundrede


Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: