Justus Friedrich Wilhelm Zachariae

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Justus Friedrich Wilhelm Zachariae (1. maj 1726 i Frankenhausen i Thüringen30. januar 1777 i Braunschweig) var en tysk digter.

Han studerede 1743—46 Jura i Leipzig, hvor han sluttede sig til Gottsched, fortsatte 1747 sine Studier i Göttingen, blev derpaa Lærer ved Carolinum i Braunschweig og 1761 Professor i Poesi smst., senere Kanonikus ved St. Cyriakus-Stiftelsen. Opmærksomheden for Z. vaktes gennem hans komiske Epos »Der Renommist« (1744), udgivet paa ny af Bruno Golz (1909), ogsaa hos Reclam (Nr. 307), hvis djærve Humor, især i Skildringen af Studenterlivet, han ikke naaede paa Højde med i sine følgende komiske Epos som »Schertzhafte epische Poesien«, »Murner in der Hölle« og »Lagosiade«. Han forsøgte sig ogsaa som alvorlig Epiker med »Die Tageszeiten«, »Der Tempel des Friedens«, »Die 4 Stufen des weiblichen Alters«, »Die Schöpfung der Hölle« og »Ferdinand Cortez«, men var heldigere, naar han skrev »Fabeln in Burkart Waldis Manier« eller søgte at forny de gamle Folkebøger i »Zwei neue schöne Måhrlein«. Kun »Der Renommist« har bevaret hans Navn. »Poetische Schriften« (9 Bd 1763—65); »Hinterlassene Schriften« med Biografi, udg. af I. I. Eschenburg (1781). Hans polemiske Digte er udgivne af Otto Ladendorf (»Literarische Denkmale« Nr. 227).


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.