Kås (Jammerbugt Kommune)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Kås
Skoleafdelingen Hyggekroen
KaasSkoleafdeling.jpg KaasHyggekroen.jpg
Kaas Station 2010 ubt-8.JPG
Den gamle stationsbygning
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Nordjylland
Kommune: Jammerbugt Kommune
Sogn: Jetsmark Sogn
Postnr.: 9490 Pandrup
Demografi
Kås by: 2.514[1] (2018)
Kommunen: 38.638[1] (2018)
 - Areal: 872,92 km²
Andet
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.jammerbugt.dk
Oversigtskort

Koordinater: 57°11′33″N 9°40′8″Ø / 57.19250°N 9.66889°Ø / 57.19250; 9.66889

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Kås (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Kås)

Kås (eller Kaas) er en by i Vendsyssel med 2.514 indbyggere (2018)[1], beliggende 22 km syd for Løkken, 20 km nordøst for Brovst og 7 km nordvest for kommunesædet Aabybro. Byen hører til Jammerbugt Kommune og ligger i Region Nordjylland.

Pr. 1. januar 2010 blev Kås af Danmarks Statistik betragtet som sammenvokset med Moseby mod vest, hvilket betød at byens indbyggertal blev øget med godt 600 indbyggere.

Sogn og kirker[redigér | redigér wikikode]

Kås hører til Jetsmark Sogn. Jetsmark Kirke ligger lige syd for den nordlige naboby Pandrup, som Kås er meget tæt på at vokse sammen med. Kås har haft en frikirke, men den har i 2015 solgt sin kirkebygning.[2]

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Kås har tre hovedgader, der fører til hver sin by. Den længste hedder Langgade og fører til Moseby, en anden hedder Nørregade og fører til Pandrup, og en tredje hedder Brogårdsgade og fører mod øst til Aabybro. I den nordvestlige del omkring skolen ligger en række små parcelhusveje. Den sydøstlige del af byen ligner meget den nordvestlige del med mindre parcelhuse. Den nordøstlige del er mest præget af gårde, store villaer og parcelhuse. Den sydvestlige del minder om en forstad til en storby med store parcelhuse og megen trafik.

Faciliteter[redigér | redigér wikikode]

Jetsmark Skole og Pandrup Skole blev i 2013 fusioneret til Skolecenter Jetsmark med afdelinger i både Pandrup og Kås. Kås afdeling har 319 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin. Fra 7. klasse modtager den elever fra Pandrup og Moseby.[3] Kaas Børnehave er normeret til 44 børn. Den blev oprettet i 1977 i en gammel lærerbolig og flyttede til de nuværende lokaler i 1991.[4]

Jetsmark Idrætscenter ligger mellem Kås og Pandrup. Jetsmark Idrætsforening blev grundlagt i 1973 som en fusion af Kaas Idrætsforening og Pandrup Boldklub. Kås Forsamlingshus og Kulturhus har en stor sal til 130 personer og en lille sal til 20 personer.[5]

Kaas Plejecenter har 22 1-værelses boliger.[6] Af forretninger har byen bl.a. supermarked, pizzeria, tankstation, slagter/madbutik og "Hyggekroen".

Historie[redigér | redigér wikikode]

Kås er formentligt et gammel bysted, som har ligget her siden vikingetiden. Man mener, at byen engang har strakt sig til det nuværende Pandrup. Kås nævnes første gang på et kort fra 1600-tallet under navnet Kaaesz.

I 1901 beskrives Kaas ganske kort: "Kaas med Forsamlingshus (opf. 1890)."[7]

Stationsbyen[redigér | redigér wikikode]

Kaas fik stationHjørring-Løkken-Aabybro Jernbane (1913-63).[8][9] Kaas var banens vigtigste godsstation. Den havde 185 m krydsningsspor, 250 m læssespor og 2,7 km sidespor til Lundergård mose, hvor der var kalkstensfabrik, tørvefabrik og briketfabrik. Skinnerne har strakt sig yderligere et par km ud i mosen, hvorfra der også blev hentet mergel og tørv. Frem til 1955 var der vogndepot i Kaas, og der blev normalt læsset 3 vogne pr. dag. Stationen havde 3 stikspor, hvoraf 1 sluttede med en enderampe.

I banens tid fik Kås mejeri, hotel, bageri, elværk, telefoncentral og to missionshuse.

Vejnavnene Jernbanegade og Langs Banen minder stadig om Løkkenbanen. Stationsbygningen er bevaret på Stadionvej 2. Varehuset er flyttet til Rødhusvej 64, hvor det fungerer som klubhus for Brevdueforeningen Kaas. Den ½ km lange cykelsti mellem skolen og idrætscentret er anlagt på banens tracé. Allegade nord for stationen er også anlagt på banetracéet. Syd for byen ses en jernbanebro over Mergelsbæk og knap 1 km bevaret banetracé mellem Røde Hedevej og Tranekærvej.

Kaas Briketfabrik[redigér | redigér wikikode]

Briketfabrikken blev opført i 1925-26 som den første af sin art i Danmark. Fabrikken gik konkurs i 1929, hvorefter staten overtog den og fik gang i produktionen igen.

I 1933 skete der en kraftig eksplosion i fabrikken, som lagde den i ruiner, men den blev hurtigt genopbygget. Under og efter 2. verdenskrig havde fabrikken gyldne tider. Da produktionen var på sit højeste, var der 600 ansatte. Manglende efterspørgsel og mangel på adgang til mosejord var skyld i, at fabrikken blev lukket i 1966.

Folketal i banens tid[redigér | redigér wikikode]

1921 1925 1930 1935 1940 1945 1950 1955 1960[10] 1965[11]
437 450 393 440 626 812 811 1.011 1.005 1034

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Frikirkenet
  3. ^ Skolecenter Jetsmark: Skolens elevtal
  4. ^ Kaas Børnehave
  5. ^ Kås Forsamlingshus og Kulturhus
  6. ^ Kaas Plejecenter: Boligen
  7. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 156
  8. ^ Nordjyllands jernbaner: Stationer - Aabybro - Vrensted – med link til Kaas briketfabrik.
  9. ^ EVP (Erik V. Pedersen): Stationerne: Vrensted-Aabybro
  10. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; København 1964; s. 195
  11. ^ Statistiske Meddelelser 1968:3: Folkemængden 27. september 1965 og Danmarks administrative inddeling; København 1968; s. 17

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]