Kommunehospitalet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Københavns Kommunehospital)
Denne artikel omhandler Kommunehospitalet i København. Opslagsordet har også en anden betydning, se Århus Kommunehospital.
Det tidligere kommunehospital - i dag Center for Sundhed og Samfund
Map

Kommunehospitalet var et hospital i det indre København, som opførtes 1858-63 og blev nedlagt 1. maj 1999. Det blev oprindeligt drevet af Københavns Kommune – deraf navnet – og senere overdraget til Hovedstadens Sygehusfællesskab, da dette blev dannet.

Bygningerne er tegnet af arkitekten Christian Hansen. Hospitalet blev udbygget 1954 på foranledning af stadsarkitekten F.C. Lund med bygninger i samme stil – en stilimitation, der var usædvanlig på den tid. Den 1. april 1954 oprettedes på Københavns Kommunehospital verdens første egentlige intensivafdeling med professor i anæstesiologi Bjørn Ibsen som chef.[1][2]

De fredede bygninger anvendes i dag af Center for Sundhed og Samfund under Københavns Universitet og Fritidshjemmet Hvepsereden, der drives af Københavns Kommune. Et af universitetets auditorier er opkaldt efter Christian Hansen.

Hospitalsbygningerne ligger mellem Øster Farimagsgade, Bartholinsgade, Øster Søgade og Gammeltoftsgade.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "Louise Reisner-Sénélar (2009) The Danish anaesthesiologist Björn Ibsen a pioneer of long-term ventilation on the upper airways".
  2. ^ "L. Reisner-Sénélar, The birth of intensive care medicine: Bjørn Ibsen's records. Intensive Care Medicine, May 2011". Arkiveret fra originalen 4. marts 2016. Hentet 21. december 2012.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

DanskSpire
Denne artikel om et dansk bygningsværk og/eller en dansk seværdighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Bygning eller seværdighed
LægevidenskabSpire
Denne artikel om lægevidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
SkoleSpire
Denne artikel om en skole, en uddannelsesinstitution eller uddannelse er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Koordinater: 55°41′14.4″N 12°34′14.82″Ø / 55.687333°N 12.5707833°Ø / 55.687333; 12.5707833