Køkkenkniv

En køkkenkniv er enhver kniv, der er beregnet til brug i tilberedning af mad, i modsætning til en bordkniv, der bruges under spisning som en del af et sæt bestik. Selvom meget af dette arbejde kan udføres med nogle få universalknive – især en stor kokkekniv og en mindre takket universalkniv – findes der også mange specialknive designet til specifikke opgaver, såsom en robust kødøkse, en lille skrællekniv og en brødkniv. Køkkenknive kan fremstilles af flere forskellige materialer, men det mest almindelige er et hærdet stålblad med et håndtag af træ.
Historisk blev knive fremstillet i såkaldte "knivbyer", som var kendt for at være de bedste producenter i deres respektive lande. I Europa var de mest fremtrædende: Sheffield i Yorkshire i det nordlige England; Thiers i Auvergne i Frankrig; Solingen i det nordlige Rhinlandet i Tyskland; og Eskilstuna i Södermanland i Sverige. Hver af disse producerede knive i stilarter, der var særlige for byen, hvor Thiers især er kendt for den franske spids på Laguiole- og steakknive. I Japan findes der derimod mange spredte centre for produktion af køkkenknive som følge af den diversificering, der opstod efter lovgivning, som begrænsede fremstillingen af sværd. Disse centre omfatter Tsubame-Sanjō i Niigata-præfekturet, Seki i Gifu-præfekturet, Sakai i Osaka-præfekturet, Takefu-Echizen i Fukui-præfekturet og Tosa i Kōchi-præfekturet blandt flere andre. Hvert område har sin egen knivstil, hvor Sakai i Osaka foretrækker "sheep’s foot"- eller drop point-formen, i modsætning til den firkantede spidsstil fra Edo, det moderne Tokyo.
Generelle køkkenknive
[redigér | rediger kildetekst]
Kokkekniv
[redigér | rediger kildetekst]En kokkekniv er også kendt som en fransk kniv. Det er en alsidig mellemstor til stor kniv, som er buet, så kokken kan vippe kniven frem og tilbage på skærebrættet for et mere præcist snit. Det brede og tunge blad bruges også til at hakke knogler i stedet for at anvende en kødøkse, hvilket gør denne kniv til en alsidig tung kniv til madforberedelse. Kokkeknive fås oftest i størrelser mellem 15-25 cm, hvor ca. 20 cm er den mest almindelige størrelse. Kokkeknive er oftere længere og bredere med en egentlig hæl og ricasso, mens kortere og smallere varianter – nogle gange uden egentlig hæl og ricasso – har en tendens til at bare at blive kaldt køkkenknive.
Skrællekniv
[redigér | rediger kildetekst]
En skrællekniv er en lille køkkenkniv – normalt med glat æg, men nogle gange takket – som er ideel til at skrælle frugt og grøntsager samt til andet småt eller detaljeret arbejde, såsom at fjerne kerner fra frugt og grøntsager som jalapeño; "flå" eller skære små pyntestykker; og fjerne tarmen fra skaldyr som rejer og hummer. Skrælleknive har normalt blade på 6 til 10 cm og mangler hæl og ricasso, idet æggen løber direkte ind i håndtaget.
En alternativ og mere sikker måde at skrælle grøntsager og frugt på er at bruge en kartoffelskræller.
Inden for bogbinding er en skrællekniv – couteau à parer – et værktøj, som franske bogbindere i 1500-tallet brugte til at udtynde kanterne på læderbind, der skulle bruges til at indbinde en bog, for at sikre et pænere resultat og bedre vedhæftning til bogens omslag. Kniven var et stort stykke stål, meget tyndt ved skærekanten, med et håndtag af træ.[1]
Universalkøkkenkniv
[redigér | rediger kildetekst]I køkkenbrug er en alsidig universalkøkkenkniv eller universalkniv placeret størrelsesmæssigt mellem en kokkekniv og en skrællekniv, typisk omkring 10-18 cm lang. Den er normalt uden egentlig hæl og ricasso, idet æggen løber direkte ind i håndtaget.
Uden for køkkenet henviser betegnelsen „universalkniv“ til et skæreredskab – også kaldet en hobbykniv – med et kort blad, som let kan udskiftes, eller med en række blade, som kan knækkes af, når de bliver slidte.
Brødkniv
[redigér | rediger kildetekst]Brødknive har et takket blad og er specialiseret til at skære brød. Det takkede blad gør dem vanskeligere at slibe end knive med et glat blad.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "Paring knife". Encyclopedia of Diderot & d'Alembert - Collaborative Translation Project. 15. december 2011. hdl:2027/spo.did2222.0002.653.