Kønnet formering

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 8. mar. 2013, 23:16 af Addbot (diskussion | bidrag) Addbot (diskussion | bidrag) (Bot: Migrerer 43 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q182353)
Hos dyrene, karplanterne og visse svampe foregår den kønnede formering som vist her. Det først trin består i, at "meiosen" udløser en halvering af kromosomerne i de nydannede kønsceller, altså en reduktion fra et diploidt antal (2n) til et haploidt antal (n). Under "befrugtningen" (eller undfangelsen) mødes de haploide celler og danner en diploid zygote. På den måde får den nye organisme det oprindelige antal kromosomer (2n).

Kønnet formering kaldes det, når et nyt medlem af en art opstår ved, at arveanlæggene fra forældrene blandes. Det forstås ofte sådan, at individer inden for en bestemt art enten må være hanlige eller hunlige, men det er ikke hele sandheden. Hos planterne er det mest almindeligt, at individet bærer både hanlige og hunlige kønskarakterer. Hos svampene er individerne kønsløse, indtil deres hyfer tilfældigt møder hyfer fra et andet individ, hvad der udløser dannelse af forskellige kønskarakterer hos de to parter. Endelig er mange arter af snegle og orme tvekønnede, selv om de gennemfører parring.

Resultatet af en kønnet formering er, at hvert individ bliver bærer at et enestående sæt gener. Meget taler for, at den kønnede formering har været en succesrig fremgangsmåde, for den er opstået uafhængigt flere gange og hos mange, vidt forskellige organismer.

Se også

Eksterne links