Kørekort

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 18. apr. 2015, 20:04 af TherasTaneel (diskussion | bidrag) TherasTaneel (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved 2.129.235.20, fjerner ændringer fra 2.110.141.118 (diskussion | bidrag))
Et dansk kørekort efter europæisk standard.

Et kørekort, tidligere kaldet førerbevis, er et officielt dokument der dokumenterer at indehaveren har gennemgået en uddannelse i at føre et motoriseret køretøj, såsom motorcykel, bil, lastbil eller bus, på offentlige veje. Der findes forskellige kategorier, alt efter hvilke motorkøretøjer som indehaveren har tilladelse til at føre. EU har fastlagt en standard for udseendet af kortet, der i EØS, herunder Danmark, er på samme størrelse som et kreditkort.

Historie

Verdens første licens til at køre et motorkøretøj, der er udstedt til Karl Benz.

Det første kørekort blev udstedt til opfinderen af den moderne bil, Karl Benz, i 1888 på hans egen anmodning, efter borgerne i byen Mannheim havde klaget over støj- og lugtgener fra hans bil. Benz bad om en skriftlig tilladelse fra Hertugen af Baden til at føre sin bil på offentlig vej.[1]

Frem til begyndelsen af det 20. århundrede blev der i Europa, udelukkende udstedt tilladelse til det ligende formål. [1] Den 29. september 1903 blev Preussen det første land til at kræve et obligatorisk førerbevis, hvor ansøgeren skulle gennemgå en test. Denne test blev varetaget af Dampkedeltilsynet (tysk:Dampfkesselüberwachungsverein), og tjente mest til at tjekke ansøgerens tekniske viden.[1]

Det første egentlige kørekort blev udstedt i 1910 af Kejserriget Tyskland, der fastlagde at man skulle gennemføre en uddannelse og anlægge en prøve for at få en tilladelse. Samtidig skulle man være 18 år for at kunne starte på uddannelsen. Dette betragtes derfor som 'fødselsåret' for kørekortet. Formålet var også at skabe en model, som andre lande i Europa skulle efterligne.[1]

De fleste andre lande i Europa, heriblandt Danmark, har i løbet af det 20. århundrede også indført en uddannelse og prøve. Det sidste land, hvor der ikke blev krævet en aflagt prøve, var Belgien, hvor det indtil 1977 var muligt at komme i besiddelse af et kørekort uden prøve.[2]

Identifikationskort

I lande som Danmark, hvor der ikke findes et nationalt identitetskort med foto, bruges kørekortet i høj grad. Andre lande er f.eks. Australien, New Zealand, Canada og England.

Dansk lovgivning

I Danmark kræves det, at føreren medbringer sit kørekort under kørslen, og skal kunne fremvise det på anmodning fra politiet. Kortet kan erhverves, når man fylder 18 år, ved at aflægge en teori- og praktisk prøve. Det er tilladt at påbegynde teoriundervisning tre måneder før, man fylder 18 år. Et kørekort udstedt efter den 19. januar 2013 er gyldigt i 15 år, hvorefter det skal fornyes og forsynes med et nyt foto.[3] Bus- og lastbilkørekort er dog kun gyldigt i fem år. Alle kort skal fornyes senest 18. januar 2033.[3]

Klip i kortet

Flere alvorlige forseelser i færdsel er siden den 3. september 2005 blevet takseret med et klip i kørekortet.[4] Klippet er gældende i tre år fra forseelsen, hvorefter det automatisk slettes. Ved tre klip inden for tre år mister man kørekortet – der er dog skærpede regler, hvis kørekortet er mindre end tre år gammelt, eller man bliver involveret i et trafikuheld.

Der klippes dog ikke fysisk i kortet, men klippene registreres på kørekortnummeret i et centralt register. Klippekortet omfatter grove overtrædelser, der ikke i sig selv medfører frakendelse af kørekortet, men som er trafikfarlige. Klippekortet gælder for alle motordrevne køretøjer, der kræves kørekort til. Dvs. almindelig personbil, bus, lastbil, motorcykel, stor knallert, traktor samt motorredskab.[5]

Hvis der før kørekortet erhverves sker tre overtrædelser af færdselsloven, kan tidspunktet for erhvervelse af et kørekort blive udsat indtil tre år.

Kørsel uden kørekort

Kørsel uden kørekort med kørekortpligtige motorkøretøjer er en overtrædelse af Færdselslovens § 56, stk. 1.

Det originale kørekort skal altid medbringes under kørslen og på forlangede forevises politiet.

Betydninger

Kørsel uden kørekort kan finde sted i 3 forskellige sammenhænge:

  1. Føreren har erhvervet et kørekort, men har ikke medbragt det
  2. Føreren har ikke erhvervet et kørekort
  3. Føreren har fået frakendt sit kørekort

Straf

Glemt kørekort (hvis det er erhvervet) straffes første gang med en bøde på 500 kr. for lille knallert (knallert 30)'s vedkommende eller 1000 kr. for øvrige motorkøretøjers vedkommende.

Kørsel uden erhvervet kørekort straffes første gang med en bøde på 7000 kr. I gentagelsestilfælde kan det føre til fængsel og konfiskation af køretøjet.

Kørsel i frakendelsestiden straffes første gang med en både på 2000 kr. for knallert 30's vedkommende eller 1 måneds nettoløn for øvrige motorkøretøjers vedkommende.[6]

Spirituskørsel

Uddybende Uddybende artikel: Spirituskørsel

Grænsen for kørsel under påvirkning af alkohol er i Danmark 0,5 promille. Dvs. hvis alkoholkoncentrationen i blodet overstiger 0,5 promille, er der tale om spirituskørsel.

Straffen afhænger hvor meget alkoholkoncentrationen overstiger 0,5 promille, hvor længe personen har haft førerretten, om førreretten har været frakendt tidligere samt om man tidligere har været dømt for spirituskørsel.

Straffen kan variere lige fra en måneds nettoløn til fængselsstraf.[7]

Fornyelse af kørekort

Når man er fyldt 70 år skal ens kørekort fornyes. Det sker ved et lægetjek, hvorefter man får en lægeerklæring. Når 74-års alderen rammes skal kørekortet på ny fornyes. Derefter skal man screenes hvert andet år, indtil man fylder 80. Fra da af skal kørekortet fornyes hvert år.

En undersøgelse foretaget på DTU Transport i 2013 konkluderede, at ældre faktisk var en større fare i trafikken på grund af disse stramme screeningregler. Det viste sig nemlig, at de ældre valgte at gå eller cykle, hvis de ikke kunne overskue at få kørekortet fornyet. Og på cykel eller gåben er der større risiko for, at de ældre bliver involveret i en ulykke, end hvis de sidder bag et rat. Derudover sammenlignede undersøgelsen også med Sverige, hvor de helt har undladt at have disse regler. Der har man ens kørekort, indtil man dør. I Sverige er de ældre involveret i langt færre ulykker end i Danmark.

Kategorier

Kørekortkategorier i Europa

Den 19. januar 2013 blev der indført nye kategorier, der afgør hvilke køretøjer indehaveren af kørekortet har lov til at føre. Dette er standardiseret over hele EØS.

Kategori AM

  1. Lille knallert (16 år)
  2. Stor knallert (18 år)

Kategori A1

Lille motorcykel (18 år)

Kategori A2

Mellemstor motorcykel (20 år[NB 1])

Kategori A

Stor motorcykel (24 år[NB 2])

Kategori B

Almindelig bil (18 år)

Kategori C1

Lille lastbil (18 år)

Kategori C

Stor lastbil (21 år)

Kategori D1

Lille bus (21 år)

Kategori D

Stor bus (24 år)

Kategori E

Stort påhængskøretøj:

  1. Kategori B med stort påhængskøretøj (kategori B/E)[NB 3].
  2. Kategori C1 med stort påhængskøretøj (kategori C1/E).
  3. Kategori C med stort påhængskøretøj (kategori C/E).
  4. Kategori D1 med stort påhængskøretøj (kategori D1/E).
  5. Kategori D med stort påhængskøretøj (kategori D/E).
  1. ^ 18 år, hvis den pågældende er ansat/værnepligtig/frivillig i forsvaret, hjemmeværnet eller det statslige redningsberedskab.
  2. ^ 21 år, hvis den pågældende er ansat/værnepligtig/frivillig i forsvaret, hjemmeværnet eller det statslige redningsberedskab, eller man alene skal have ret til at føre visse køretøjer.
  3. ^ Enkelte køretøjer kræver dog, at den pågældende er fyldt 21 år.

Se også

Kilder

  1. ^ a b c d Lutteroth, Johanna. "Der Lappen, der die Welt bedeutet" (tysk). Der Spiegel. Hentet 2008-08-02.
  2. ^ De første 125 år med motorkøretøjer (på tysk)
  3. ^ a b Facebook spørgsmål om nye kørekortregler - Politi.dk
  4. ^ https://www.politi.dk/NR/rdonlyres/D24BA2A7-74B1-4615-A0A7-29D4BDE09DC1/0/Hvadkosterdet.pdf
  5. ^ Om klippekort på politi.dk
  6. ^ Kørsel uden kørekort - bøde og straf
  7. ^ Rådet for sikker trafik - Straf for spritkørsel

Eksterne henvisninger

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Kørekort&oldid=8083257"