Knud Oldendow

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Knud Oldendow
Født	18. november 1892 Ranum, Danmark
Død	24. august 1975 (82 år) Tårnby Sogn, Danmark
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Ornitolog, fagbogsforfatter, jurist, højtstående embedsmand
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Knud Honoré Oldendow indtil 1929 Knud Honoré Petersen (født 18. november 1892 i Ranum, død 24. august 1975 i Tårnby) var en dansk jurist og embedsmand, der arbejdede som inspektør, landsfoged og direktør i Grønland frem til 1948 og siden direktør samt bestyrelsesformand for Kryolitselskabet Øresund A/S.

Opvækst

Knud Honoré Oldendow var søn af gymnastiklærer og officer Hans Peter Petersen (1863-1927) og Marie Cathrine Honoré (1867-1918). Som 10 årig fik han amputeret det ene ben på grund af en ulykke, og da han ikke kunne lege udenfor, læste han i stedet bøger om Grønland, hvilket resulterede i hans interesse for den danske koloni. Han gik i skole i Viborg, blev student fra Viborg Katedralskole i 1910, studerede derefter medicin, men skiftede til jura og blev cand.jur. i 1920. Han havde bagefter forskellige administrative stillinger i Vejle, herunder amtsfuldmægtig, bogholder ved amtets skolefond og sekretær ved erhvervsskatteudvalget. I 1921 blev han gift med Caroline Albertine Christine "Nina" Christiansen (1891-1971) i Horsens.

I 1929 ændrede han efternavn fra Petersen til Oldendow, men allerede i 1926 fik Oldendow, der holdt meget af bøger, trykt sit personlige ekslibris i Sydgrønlands Bogtrykkeri i Nuuk med hans egen tegning af en kajakroer og et grønlandsk isfjeld i baggrunden, og med navnet Knud Oldendow, men signeret K.H.P.

Karriere

Knud og Nina Oldendow

I 1924 blev Oldendow udnævnt til inspektør for Sydgrønland - udnævnt til landsfoged for Sydgrønland 1925 med sæde i Godthåb. I 1932 blev han hjemkaldt og udnævnt til kontorchef for Grønlands Styrelse, indtil 1938, hvor han blev forfremmet til direktør for Grønlands Styrelse. Kort efter udbrød anden verdenskrig, hvilket resulterede i, at Danmark mistede sin forbindelse til Grønland. Med dette for øje koordinerede de danske landsfogeder af Grønland, Eske Brun og Aksel Svane, med den danske ambassadør i Washington D.C., Henrik Kauffmann, Grønland under denne periode. Oldendow forsøgte at rejse til USA via Lissabon for at genvinde kontrollen over Grønland, men blev forhindret af den danske ambassadør i USA, Henrik Kauffmann, der havde modsat sig den danske regering samt havde fået arrangeret annullering af Oldendows indrejsetilladelse i USA. Den 29. august 1943 ophørte den danske regering - Regeringen Scavenius. Danmark stod derfor uden fungerende regering og rigsdag, og centraladministrationen varetoges af ministeriernes departementschefer og direktører. Da Oldendow sad som en af de øverste embedsmand i Danmark på dette tidspunkt - direktør af en statslig myndighed under Statsministeriet - blev han en del af "den nye regering", departementschefstyret. Departementschefstyret forblev ved magten indtil krigens afslutning, men arbejdede under vanskelige vilkår frem til, at Regeringen Vilhelm Buhl II tog over 5. maj 1945. Efter krigen blev han ofte benyttet som regeringsrådgiver. Et øget ønske om modernisering af Grønland gjorde, at Oldendows konservative holdning til moderniseringen fik ham til at trække sig tilbage som direktør i 1948, og efterfulgtes af Eske Brun, der havde været landsfoged i Grønland under krigen.

Senere år

Efter krigen studerede O. bl.a. teologi og bevarede sin interesse for udviklingen i Grønland. Med tiden var dette også blevet til omfattende forfatterskab. I forbindelse med dette opbyggede han en unik samling af grønlandske fugle. Embedsførelsen har beklædt en lang række tillidshverv, bl.a. som formand i bestyrelsen for Chr. Xs og dronning Alexandrines fond 1938-48, medlem af kommissionen for videnskabeligt arbejde i Grønland, medlem af rådet for Arktisk institut fra 1955, formand i bestyrelsen for A/S Kryolitselskabet Øresund 1940-50 og derefter direktør for samme selskab til 1969, da han blev konsulent for dets direktion. Han var medlem af komiteen for Fonden til fædrelandets vel, medlem af hovedbestyrelsen for Danmarks naturfredningsforening, medlem af udvalget for Grønlands kirkesag, medlem af bestyrelsen for Handels- og søfartsmuseet på Kronborg slot, medlem af International Information and Correlating Office for the Protection of Nature, medlem af dansk Hørehæmmedes Forening, medlem af Amagerlands Kunstforening og af præsidiet for Viborg hjemstavnsforening, hvor han blev æresmedlem i 1962. Han blev tildelt Carit Andersens boglegat 1957, og var medlem af den danske frimurerorden m.m.

Hæder

I 1935 blev han udnævnt til Ridder af Dannebrog. I 1939 blev han Dannebrogsmand. I 1947 blev han Kommandør af Dannebrogordenen. Han bar også Ridderkorset af Italiens Kroneorden. (R. 1935. DM. 1939. K². 1947.)