Kaare Dybvad

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kaare Dybvad
Personlige detaljer
Født 5. august 1984
Holbæk
Politisk parti Socialdemokratiet
Uddannelses­sted Københavns Universitet
Links
Kaare Dybvads hjemmeside
Link til Kaare Dybvads blog
Biografi på folketinget.dk

Kaare Dybvad (født 5. august 1984 i Holbæk) er en dansk politiker der har været medlem af Folketinget for Socialdemokraterne siden Folketingsvalget 2015.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Dybvad er født i Holbæk som søn af automekaniker Jens Juul Dybvad Olesen og sygeplejerske Dorte Simonsen.[1] Kaare Dybvad voksede op på Vipperød Mark. Han har arbejdet som avisbud, flaskedreng og i gartnerier, på Holbæk Havn og i lufthavnen.[2] Dybvad er uddannet geograf[3] fra Københavns Universitet.[4] Han har også arbejdet i selskabet By & Havn[5] og som projektchef i Væksthus Sjælland i Vordingborg.[6] Han har tillige fungeret som rådgiver omkring Wikipedia som strategisk kommunikation gennem bureauet Imagepedia.[7][8]

Med sin kæreste Maiken fik Dybvad et barn i 2015.[2]

Politisk karriere[redigér | redigér wikikode]

Ved Folketingsvalget 2011 modtog Dybvad 3.957 personlige stemmer fra Holbækkredsen.[9] I alt modtog han 4.710 personlige stemmer i Sjællands Storkreds.[10] Han blev ikke valgt, men i stedet første stedfortræder for partiet i kredsen.[11]

I foråret 2014 kritiserede Dybvad partitoppen og "nødvendighedens politik". Det skete sammen med en række andre socialdemokrater i en Berlingske kronik under titlen Socialdemokratiet har brug for en rød tråd.[12] Her hed det blandt andet at Socialdemokraterne havde "fejlet grundlæggende ved at købe den borgerlige præmis om, at politisk retning og ideologi er ligegyldig". Nogle dage efter udtalte Dybvad videre at "hvis Socialdemokraterne tror, at vi kan konkurrere på at træffe de mest effektive beslutninger, så har vi tabt på forhånd. For hele vores grundlag er, at det altid er en kvalitet at få flere mennesker med i beslutningerne."[13] I januar 2015 var han igen ude med kritik af Socialdemokraternes top ved at tale for håndværkerfradraget som partiet Venstre havde foreslået og Socialdemokraterne afslået.[14]

Med 4.112 personlige stemmer blev Dybvad valgt ved Folketingsvalget 2015 i Sjællands Storkreds hvor han fik partiets syvende kredsmandat.[15] Han er partiets boligordfører og medlem af Europaudvalget, Retsudvalget, Udvalget for Landdistrikter og Øer samt Udlændinge- og Integrationsudvalget.[1]

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Dybvad udgav i 2015 debatbogen Udkantsmyten med undertitlen Hvordan centraliseringen af Danmark ødelægger vores økonomi og social sammenhængskraft.[16] I bogen foreslog han at flytte flere statslige arbejdspladser til provinsen.[17] Efterfølgende var han oplægsholder ved Folketingets høring om udflytning af statslige institutioner og arbejdspladser fra hovedstaden til provinsen i april 2015.[18] Bogen fik gode anmeldelser, herunder fem stjerner i Politiken, med kommentaren "Den provokerer og vækker til eftertanke, og der fedtes hverken med holdningerne eller med dokumentationen,"[19] samt fem stjerner i Kristeligt Dagblad, der gav følgende vurdering: "Han har været rundt, og det hele Danmark genopstår nærmest hen gennem siderne i den stærkt anbefalelsesværdige debatbog."[20] Umiddelbart før Folketingsvalget 2015 optrådte Dybvad i en tv-reklame for sin bog. Det blev kaldt et "smart valgtrick", eftersom politiske valgreklamer ikke var tilladt.[21]

I forlængelse af temaet i bogen var Dybvad initiativtager til underskriftindsamlingen Stop centraliseringen af Danmark med krav om blandt andet at "flytte hver femte statslige arbejdsplads ud af København" svarende til 14.000 stillinger og om oprettelse af "fire nye universiteter i provinsen".[22] Der var mager tilslutning til underskriftindsamlingen. Ikke desto mindre kunne Dybvad fra sin plads i oppositionen se regeringen gennemføre hans politik: Med Bedre balance præsenterede Regeringen Lars Løkke Rasmussen II i oktober 2015 en plan for udflytning af statslige institutioner der delvist imødekom Dybvad.[23] Til Dybvads hjemegn planlagdes at flytte 119 arbejdspladser. Det drejede sig om arbejdspladser fra Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Akkrediteringsinstitution og Danida Fellowship Centre.[24]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Kaare Dybvad (S). Folketinget. 
  2. ^ a b Mød Kaare. Socialdemokraterne. 
  3. ^ cand.mag. ifølge Altinget.dk, cand.scient ifølge People'sPress.
  4. ^ Kaare Dybvad. Altinget.dk. 
  5. ^ Altinget.dk | Kend din kandidat - Kaare Dybvad
  6. ^ Udkantsmyten | Bog af Kaare Dybvad | Køb bogen billigt her
  7. ^ Kommunikationsforum | Kaare Dybvad
  8. ^ http://imagepedia.dk
  9. ^ Personlige stemmer - Holbæk kommune
  10. ^ Statistikbanken
  11. ^ UPV, Alm. del - 2010-11 (2. samling) - Bilag 38: Stedfortræderliste, folketingsvalget 2011
  12. ^ Kaare Dybvad, Allan Andersen, Annemarie Knigge, Christina Krzyrosiak og Karim Arfaoui (3. april 2014). Socialdemokratiet har brug for en rød tråd. Berlingske. 
  13. ^ David Rehling (11. april 2014). S: Tung i toppen – tynd i bunden. Information. 
  14. ^ Henny Mortensen og Sten Jørgensen (23. januar 2015). Socialdemokrater uenige om håndværkerfradrag. DR. 
  15. ^ Folketingsvalg torsdag 18. juni 2015. Danmarks Statistik. Hentet 20. juni 2015. 
  16. ^ Kaare Dybvad (2015). Udkantsmyten. People'sPress. ISBN 9788771594676. 
  17. ^ Anne-Marie Lindholm og Ulrik Stadler Bang (6. marts 2015). Forfatter gør oprør mod myterne om Udkantsdanmark. DR. 
  18. ^ Folketinget - Udvalget for Landdistrikter og Øer - 22-04-2015: Høring om udflytning af statslige institutioner og arbejdspladser fra hovedstaden til provinsen
  19. ^ Politiken, 26. april 2015
  20. ^ Ind med udkanten | Kristeligt Dagblad
  21. ^ Jesper Von Staffeldt (18 juni, 2015). Et smart valgtrick på falderebet af Kaare Dybvad. Holbaekonline.dk. 
  22. ^ Stop centraliseringen af Danmark - Skrivunder.net
  23. ^ Johan Blem Larsen (1. oktober 2015). Statslig udflytning: Næstved og Sønderborg er de store vindere. DR. 
  24. ^ Bedre Balance. Statslige arbejdspladser tættere på borgere og virksomheder. Finansministeriet. oktober 2015.  side 17