Kakao (drik)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En kop varm kakao
For alternative betydninger, se Kakao (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Kakao (flertydig))

Kakao (også kendt som kakaomælk) er en opvarmet drik, som består af chokolade eller kakao, mælk eller vand, og sukker. Kakao indeholder ofte mange kalorier, mættet fedt og sukker og bør derfor ikke drikkes i alt for store mængder,[1] men kan, i moderate mængder, også være godt for helbredet pga. antioxidanterne i kakaopulveret. En undersøgelse har vist, at et glas kakao indeholder mere end 1 gram antioxidanter.[2]

Den første chokoladedrik siges at være skabt af mayaerne for omkring 2000 år siden,[3] og kakaoen var en vigtig del af aztekernes kultur 1.400 e. Kr. Drikken blev populær i Europa efter at den kom dertil fra Mexico, der lå i Den Nye Verden og drikken har gennemgået adskillige forandringer siden. Indtil det 19. århundrede blev kakao brugt som medicin til f.eks. mavesygdomme. I dag drikkes kakao over hele verden og findes i forskellige varianter, lige fra den meget tykke cioccolata densa i Italien, til de tyndere varianter i USA og Skandinavien.

Historie

Sydamerika (1100 f.Kr. – 1528)

En mulig maya-høvding forbyder en anden at røre en kande med chokolade

Chokolade er lavet af kakao,[4] de tørrede og noget gærede frø er fra kakaotræet (Theobroma cacao), et lille (4–8 m) højt stedsegrønt træ, der oprindelig hører hjemme i Amerikas tropiske områder. Nye, genetiske undersøgelser viser, at plantens mest almindelige genotype havde sin oprindelse i Amazonområdet og senere blev transporteret i hele Mellem- og Sydamerika. En anden tidlig genotype findes også i dagens Venezuela. Det videnskabelige navn, Theobroma, betyder "gudernes mad".[5] Frugten er æggeformet, 15–30 cm lang og 8–10 cm (3-4 in) bred, skifter under modningen farve fra gul til orange og vejer omkring 500 g, når den er moden.

Chokoladerester fundet i krukker fra ruinen Puerto Escondido i Honduras fra. ca. 1100 f. Kr. er det tidligste fund af kakaobrug til dato.[6]

En mayagrav fra ruinen Rio Azul i Guatemala havde kar med mayaernes skrift for kakao på med rester fra en kakaodrik.[7] Mayaerne anerkendes for at have skabt den første moderne chokoladedrik for over 2.000 år siden, selv om drikken gennemgik mange forandringer i Europa.[3]

For at gøre den kolde kakao varm, grynede mayaerne kakaofrøene til en pasta og blandede den med vand, majsmel, chilipeber og andre ingredienser.[7] Så hældte de drikken frem og tilbage fra en kop til en krukke, indtil en tyk skum udviklede sig. Alle mayaklasser kunne drikke kakao, selv om de rige drak deres kakao fra dekorerede krukker.[8]

I 1400-tallet fik aztekerne stor kontrol over en stor del af Mesoamerika og indførte kakaoen i deres kultur. De forbandt kakao med Xochiquetzal, gudinden over frugtbarhed,[9] og ofrede ofte kakaodrikke.[7] Aztekernes udgave af drikken var bitter, skummende og krydret og blev kaldt cacahuaatl '[10] , der stort set blev lavet på samme måde som mayaerne gjorde det. Den blev ofte tilsat vanilje, chilifrugt og nøddefrugter[8][7] og man mente, at drikken kunne bekæmpe træthed, som sikkert skyldtes indholdet af theobromin, en humørsforstærker. Da kakao ikke voksede i det tørre, centrale mexicanske højland og skulle importeres, blev kakao en luksusvare i hele aztekerriget, og kakaobønner blev ofte brugt som penge.[11]

Europæernes første kontakt til kakaoen var, da Montezuma (dengang tlatoani af Tenochtitlan) introducerede Hernán Cortés, en spansk conquistador, for xocolatl i det 16. århundrede.[7] Spanierne kaldte det "chocolatl", og man mente det var en drik, som bestod af chokolade tilsat vanilje og andre ingredienser, og som skulle sereveres kold.[12][13] Montezumas hof drak omkring 2000 kopper xocolatl hver dag, og Montezuma drak selv 50 kopper.[8]

Fordi sukker fandtes i Amerika,[7] mente man xocolatl skulle være en speciel drik. Drikken smagte krydret og bitter, i forhold til den nuværende kakao.[7] Der var konflikt om, hvem der var de første, som tilberedte xocolatl kold.[7][13] Dog beskrev Jose de Acosta, en spansk missionær, som boede i Peru og senere Mexico i slutningen af det 16. århundrede, xocolatl som:

Man kan ikke være bekendt at have skum eller fråde om munden, og at det skal give en ubehagelig smag. Det er indtil videre en drik, der værdsættes af indianerne, og som de giver fine mænd, der rejser rundt i deres land. Spanierne, både mænd og kvinder, som har tilpasset sig landet, er meget grådige efter denne kakao. De siger, at de sorterer den; nogle varme, nogle kolde og nogle tempererede og putter meget af den "chili" deri, som de laver pasta udaf, og som er god mod maven og bekæmper snue.[14]

I Europa (1528 – )

Varm kakao blev senere en moderne drik hos fine folk efter opdagelsen af Amerika. The morning chocolate af Pietro Longhi; Venedig, 1775-1780.

Efter at have besejret Montezumas krigere og gjort krav på aztekernes værdier, vendte Cortés tilbage til Spanien i 1528 og bragte kakaobønner og kakaodrikken med sig.[15] På den tid fandtes kun mayaernes bitre kakao.[7] Sød, varm chokolade blev senere udviklet.

Efter sin introduktion i Europa, blev drikken med tiden populær. Karl 5. indførte senere drikken, og det som dengang kun var kendt som "kakao", blev en moderne drik hos den spanske overklasse. Desuden blev kakao givet som en medgift, når medlemmer af den spanske kongefamilie giftede sig med andre europæiske aristokrater.[16] På den tid var kakao meget dyr i Europa, da den kun voksede i Sydamerika.[17]

Den første historiske last kakao til Europa af kommercielle grunde var under en lastning fra Veracruz til Sevilla i 1585.[9] Den blev stadig serveret som en drik, men europæerne tilsatte sukker for at fjerne bitterheden og fjernede chilifrugterne, som de erstattede med vanilje, kanel og andre krydderier.[7] Den søde kakao var nu blevet udviklet og gjorde kakao til en luksusvare blandt de europæiske adelige i det 17. århundrede.[8] Selv om den første chokoladeforretning åbnede i 1657, var kakaoen stadig meget dyr.[18]

I slutningen af 1600-tallet, besøgte Hans Sloane, Royal College of Physicians' formand, Jamaica. Der smagte han chokoladen og betragtede den som "væmmelig", men fandt den mere velsmagende, når den blev blandet med mælk.[19] Da han vendte tilbage til England, bragte han opskriften med sig og introducerede Europa for kakaomælk.[19]

I 1828 udviklede Coenraad Johannes van Houten den første kakaopulvermaskine i Holland.[20][7] Samlebåndet adskilte det fedtede kakaosmør fra kakaofrøene og gav et renere og mindre fedtet chokoladepulver.[7] Denne pulver – som minder meget om nudagens kakaopulver – var nemmere at røre sammen med mælk og vand og førte til en ny opdagelse; fast chokolade. Ved at bruge kakaopulver og de små mængder af kakaosmør, var det muligt at lave chokoladebarer.[7][3]

Siden da har firmaer produceret kakaopulver-mærker, så man blot nu skal tilsætte mælk for at lave kakao. Det verdenskendte mærke Nesquik startede i 1948.

Navne

Navnet "kakao" kommer fra mayaordet kakaw. Udtrykkene "varm chokolade" og "kakao" blandes ofte sammen, men der er en forskel på dem. "Kakao" er lavet af pulver, hvor meget kakaosmørret er blevet fjernet fra kakaobønnerne.[21] "Varm chokolade" på den anden side er lavet direkte fra chokoladebarer, som allerede indeholder kakao, sukker og kakaosmør.[21] Den store forskel på de to er kakaosmøret, som giver den varme kakao et betydeligt lavere fedtindhold, mens den stadig beholder alle sine væsentlige helbredsstyrkende dele fra chokoladen.[22]

Varm chokolade kan laves med mørk, halvsød eller bittersød chokolade, der er hugget i mindre stykker og blandet med mælk og sukker. Amerikansk varm kakao består ofte af mælkepulver eller mejeriprodukter, så det kan laves uden mælk.[23]

I Storbritannien er "varm chokolade" en sød chokoladedrik, som laves af varm mælk eller vand, og chokoladepulver, sukker el mælkepulver. "Kakao" refererer ofte til en lignende drik, som bare laves af varm mælk og kakaopulver, og som så sødes til med sukker.[24]

Brug og producenter

I dag drikkes varm chokolade over hele verden. På trods af denne spredte populartitet, er der to hovedtyper-blandt andet med flere varianter-af drikken. Blandt andre små forskelle, er den største forskel mellem de to, at en af dem har en tykkere konsistens end den anden.

Nordamerika

Traditionel mexicansk varm chokolade serveret med churros.

I USA er drikken mest populær i sin nuværende form, som laves af varm vand eller mælk fra en pakke, der indeholder kakaopulver, sukker og tør mælk. Et verdenskendt produkt heraf er Nesquick. Dette er den tynde af de to varianter. Den er meget sød og dækkes ofte med skumfiduser, flødeskum eller et stykke chokolade. Varm chokolade blev første gang bragt til USA i starten af 1600-tallet af hollænderne, men den første gang kolonisterne begyndte at sælge varm chokolade var omkring 1755.[25] I de amerikanske traditioner forbindes varm chokolade med koldt vejr og vinter i USA, og drikkes sjældent ved måltider.

I Mexico er varm chokolade stadig en populær drik.[26] I mexicansk tradtion består den varme chokolade af halvsød chokolade, kanel, sukker og vanilje. Denne slags varme chokolade sælges i tabletter, som kan opløses i varm mælk eller flødeskum, og så blendes det til en cremet skum. Den mexicanske varme chokolade serveres sammen flere slags varianter bagværk kendt som pan dulce og med churros. Her er mærket Ibarra kendt i landet, mens også uden for landets grænser.

Europa

Tynd kakao fra Skandinavien

I Europa er varm chokolade generelt meget tyk, da den laves direkte fra chokoladen. Dog findes der i Storbritannien varm chokolade i en tyndere variant,[23] og her er fair trade-kakaomærket Cocodirect kendt. Europa var det første område, hvor varm chokolade blev populær, og her findes en masse varianter af drikken. Blandt de tykke former af varm chokolade, som serveres i Europa, er den italienske cioccolata densa. De tyske varianter er også kendt for at være meget tykke og tunge. Varm chokolade og churros er den traditionelle arbejdsmands morgenmad i Spanien. Denne type varm chokolade kan være ekstremt tyk og har ofte konsistensen af varm chokolade-budding.[27] Endnu flere varianter findes. I nogle af Belgiens og andre europæiske cafeer bestilles der ved en warme chocolade eller chocolat chaud en kop med hvid flødeskum og en lille skål med søde chokoladechips, som kan opløses i mælken.[24] I England er nogle pulverdrikke ligeså tykke som helt rene chokoladevarianter.[23] Dog findes der i Skandinavien, ligesom Nordamerika, også tynde udgaver. Heraf er kendte kakaomærker O'boy og Cocio.

Helbred

Mens varm chokolade generelt drikkes for hyggens skyld, er der også gavn ved at drikke varm chokolade. Undersøgelser har vist, at varm chokolade indeholder store mængder af antioxidanter, som styrker ens helbred. Kakaobønnen hjælper fordøjelsessystemet.[2] Fra det 16. til 19. århundrede blev varm chokolade benyttet som medicin og drik.[13] Udforskeren Francisco Hernández skrev, at chokoladedrikke hjalp mod feber- og leversygdomme.[13] En anden udforsker, Santiago de Valverde Turices, mente, at varm chokolade var hjælpsom i bekæmpelsen af brystkassesygdomme, men kunne i mindre mængder hjælpe mod mavesmerter.[13] Da varm chokolade blev introduceret i Frankrig i det 17. århundrede, blev den brugt for "at bekæmpe vrede og dårligt humør", som sikkert skyldtes chokoladens phenylethylamin-indhold.[25] I dag drikkes varm chokolade for hyggens skyld snarere end som medicin.

På anden side har varm chokolade visse negative effekter. Varm chokolade indeholder store mængder kalorier, mættet fedt og sukker.[28] Koffein, der er i kakaoen, og som findes i varm chokolade, kan have negative effekter på helbredet.

Helbredshjælp

Kakao har langt flere antioxidanter end rødvin og grøn te

Efterforskning har vist, at indtagelsen af varm chokolade kan gavne helbredet. En undersøgelse fortaget af Cornell University viste, at varm chokolade indeholder flere antioxidanter end vin og te og reducerer dermed risikoen for hjerteanfald.[22] I en enkelt kop kakao, fandt efterforskerne 611 milligram gallussyre-ækvivalenter og 564 milligram epicatechin-ækvivalenter, sammenlignet med 340 milligram gallussyre-ækvivalenter og 163 milligram epicatechin-ækvivalenter i rødvin, og 165 milligram gallussyre-ækvivalenter og 47 milligram epicatechin-ækvivalenter grøn te.[2] Chang Yong Lee, professor og efterforsker hos Cornell, som foretog undersøgelsen, sagde at en større mængde antioxidanter udslippes, når drikken opvarmes.[22]

Flavonoiderne, som findes i kakao, der bruges til varm chokolade, har også en positiv effekt på helbredet. En undersøgelse foretaget af National Institutes of Health grants and Mars viste, at blodcirkulationen forbedredes meget, efter at der blev drukket en flavan-3-ol-rig kakaodrik.[29] I den undersøgelse drak 27 personer i alderen 18-72 år en kakaodrik, som indeholdt 900 milligram flavan-3-ol, hver dag, hvilket endte med forbedrelse af blodcirkulationen og entodelcellerne, som linierer blodkarrene.[29]

Ved senere undersøgelser fandt dr. Norman K. Hollenberg, professor i medicin på Brigham and Women's Hospital and Harvard Medical School, ud af, at flavnoider også kan hjælpe karrene med at udvide sig og hjælpe med at få blodpladerne til klynge sig sammen på blodkarsvæggene.[29] Flavonoider i varm chokolade er godt for helbredet, da de for det meste beskytter blodkarsvæggene mod skade.[30] Flavan-3-ol menes også at kunne reducere opbygningen af blodplader og kan balancere flere sammensætninger kaldet eicosanoid, som kan gavne blodkredsløbet.[30]

Helbredsrisiko

Der er adskillige negative effekter ved at drikke varm chokolade. Helbredsrisikoernes typer og voldsomhed varierer efter de forskellige slags drikke.[1] Varm chokolades negative effekter skyldes mest det høje fedt- og sukkerindhold i nogle af drikkene.

På grund af højt kalorie-, mættet fedt og sukkerindhold, er overvægt og tandproblemer helbredsproblemer ved at drikke varm chokolade. Hovedkilden af mættet fedt i varm chokolade kommer fra kakaosmøret, der findes i varianter lavet af chokolade snarere end kakaopulver.[1][7] Varm chokolade lavet af mælk indeholder også betydelige mængder fedt og sukker. Forarbejdet kakaopulver indeholder sukker, selv om kakaosmøret er fjernet under forarbejdningen.[7]

Koffein, som findes i kakao, skaber også helbredsproblemer. Varm chokolade har i forhold til kaffe små mængder koffein. En typisk 226,4-grams kop varm chokolade indeholder ni milligram koffein, mens en 226,4-grams kop kaffe kan indeholde op til 133 milligram, afhængig af mærket. Koffein er ikke et større helbredsproblem, der er forbundet med varm chokolade.

Videre læsning

  • Turback, Michael (2005). Hot Chocolate, Ten Speed Press. ISBN 1-58008-708-6.
  • Morton, Frderic and Marcia (1986). Chocolate, An Illustrated History, Crown Publishers, INC. ISBN 0-517-55765-7

Eksterne kilder/henvisninger

  1. ^ a b c Guttman, Linda (2008). "Hot Cocoa vs. Hot Chocolate". Best Friends Cocoa. Hentet 29. juni 2008. {{cite web}}: Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  2. ^ a b c Friedlander Jr., Blaine P. (2003-12-03). "Ahhhh! Better than red wine or green tea, cocoa froths with cancer-preventing compounds, Cornell food scientists say". Cornell News. Hentet 2008-07-05.
  3. ^ a b c Earley, Diane (2001). The Official M&M's History of Chocolate. Charlesbridge Publishing. ISBN 1-57091-448-6.
  4. ^ "Chocolate--Britannica". Britannica Online Encyclopedia. 2008. Hentet 27. juni 2008.
  5. ^ "Cacao". Botanica.com. 1995-2008. Hentet 27. juni 2008.
  6. ^ Kemsley, Jyllian (2008). "Cacao Drinks Date To 1150 B.C." American Chemical Society. Hentet 2008-07-12.
  7. ^ a b c d e f g h i j k l m n o Burleigh, Robert (2002). Chocolate: Riches from the Rainforest. Harry N. Abrams, Ins., Publishers. ISBN 0-8109-5734-5.
  8. ^ a b c d Kerr, Justin (2007). "All About Chocolate". The Field Museum. Hentet 2008-06-27.
  9. ^ a b "Etymology of the word chocolate". Chocolate.be. 2008. Hentet 2008-06-27.
  10. ^ Fray Alonso de Molina: Vocabulario en Lengua Castellana y Mexicana y Mexicana y Castellana
  11. ^ Peniche Rivero, Piedad (1990). "When cocoa was used as currency - pre-Columbian America - The Fortunes of Money". UNESCO Courier. Arkiveret fra originalen 2012-05-27. Hentet 26. juni 2008.
  12. ^ Hickling, William (1838). History of the Conquest of Mexico. ISBN 0-375-75803-8.
  13. ^ a b c d e Stradley, Linda (2004). Linda Stradley (red.). "Rediscover True Hot Chocolate - History of Hot Chocolate". What's Cooking America. Hentet 27. juni 2008.
  14. ^ Spadaccini, Jim (2008). "The Sweet Lure of Chocolate". Exploratorium. Hentet 18. juli 2008.
  15. ^ "Don Cortes". Cadbury Trebor Bassett. 2008. Hentet 2008-06-27.
  16. ^ ""History of Hot Chocolate"". Pelangie Studio Design. 2008. Hentet 26. juli 2008.
  17. ^ Pearce, David (2008). "Cacao and Chocolate Timeline". David Pearce. Hentet 2008-06-27.
  18. ^ "Chocolate Houses". Cadbury Trebor Bassett. 2008. Hentet 2008-06-27.
  19. ^ a b "The Sloane Herbarium". The Natural History Museum. 2008. Hentet 27. juni 2008.
  20. ^ "Chocolate History". Middleborough Public Schools. 2008. Hentet 26. juni 2008.
  21. ^ a b Craddock, Darren. "Why Hot Cocoa Is Healthier Than Hot Chocolate". Hentet 26. juni 2008.
  22. ^ a b c "Hot Cocoa Tops Red Wine And Tea In Antioxidants; May Be Healthier Choice". Science Daily. 2003-11-06. Hentet 26. juni 2008.
  23. ^ a b c Baker, Ted (2008). "Hot Chocolate". TedBaker Chocolate. Hentet 16. juli 2007.
  24. ^ a b The Nibble (2005-2008). "Some Like It Hot: Hot Chocolate & Hot Cocoa Mixes: An Overview". Lifestyle Direct, Inc. Hentet 15. juli 2008.
  25. ^ a b Morton, Marcia (1986). Chocolate, An Illustrated History. New York: Crown Publishers, Inc. {{cite book}}: Ukendt parameter |coauthors= ignoreret (|author= foreslået) (hjælp)
  26. ^ Hot chocolate,Flavored hot chocolate,Milk hot chocolate,Hot chocolate manufacturers,suppliers,India
  27. ^ "What is SPANISH CHOCOLATE?". The Spanish Chocolate Company. 2000-2007. Hentet 26. juni 2008.
  28. ^ Bonneville, Marguerite. "Can Chocolate Benefit Your Health?". Open Kitchen. Hentet 27. juni 2008.
  29. ^ a b c Olson, Elizabeth (februar 17, 2004). "Beyond Delicious, Chocolate May Help Pump Up Your Heart". New York Times. Hentet 5. juli 2007.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  30. ^ a b "Your Heart and Vascular Health". The Cleveland Clinic. 1995-2008. Hentet 5. juli 2008.