Karakter (bedømmelse)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Karakter. (Se også artikler, som begynder med Karakter)
DanishView.svg Danske forhold
Denne artikel omhandler alene (eller overvejende) danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

En karakter er bedømmelse af en præstation. Der findes forskellige skalaer.


Danske karakterskalaer[redigér | redigér wikikode]

7-trinsskalaen (12-skalaen)[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: 7-trinsskalaen

Denne skala indførtes på gymnasiale uddannelser ved starten af skoleåret 2006/2007 og på universiteterne og i folkeskolen fra den 1. august 2007. Den nye skala er lavet, fordi 13-skalaen blev anklaget for ikke ordentligt at kunne omregnes til den internationale omregningsskala, ECTS-skalaen. I modsætning til 13-skalaen er der ingen "undtagelseskarakter" som 13 var i 13-skalaen, dvs. at hele skalaen vil bruges.


7-trins-skalaen:

  • 12: gives for den fremragende præstation (ECTS: A).
  • 10: gives for den fortrinlige præstation (ECTS: B).
  • 7: gives for den gode præstation (ECTS: C).
  • 4: gives for den jævne præstation (ECTS: D).
  • 02: gives for den tilstrækkelige præstation (ECTS: E).
  • 00: gives for den utilstrækkelige præstation (ECTS: Fx).
  • -3: gives for den helt uacceptable præstation (ECTS: F).

13-skalaen[redigér | redigér wikikode]

13-skalaen blev indført i folkeskolen og på gymnasiet i 1963, og i 1971 på de videregående uddannelser. Den så således ud:

  • 13: For den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation (7-trin: 12).
  • 11: For den udmærkede og selvstændige præstation (7-trin: 12).
  • 10: For den udmærkede, men noget rutineprægede præstation (7-trin: 10).
  • 9: For den gode præstation, der ligger lidt over middel (7-trin: 7).
  • 8: For den middelgode præstation (7-trin: 7).
  • 7: For den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel (7-trin: 4).
  • 6: For den noget usikre, men nogenlunde tilfredsstillende præstation (7-trin: 02).
  • 5: For den usikre og ikke tilfredsstillende præstation (7-trin: 00).
  • 03: For den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation (7-trin: -3).
  • 00: For den helt uantagelige præstation (7-trin: -3).

Normalt blev 00 givet, hvis besvarelsens faglighed var i absolut bund, evt. en helt blank besvarelse, men dog en aflevering (af opgave) eller fremmøde (ved eksamen). Ved en decideret udeblivelse foretages ikke karakterbedømmelse.

Oprindeligt var der tale om en relativ skala, hvor eleverne skulle måles i forhold til hinanden, men ved indførelsen af de videregående uddannelser besluttede man, at karaktergivningen skulle være absolut, altså måle de studerendes præstationer i forhold til en fast standard. I 1992 indførte man også på de gymnasiale uddannelser den absolutte karaktergivning, og i 2000 blev det også tilfældet i folkeskolen. Selvom 13-skalaen altså skulle være en absolut skala, var der så stor forskel på karakterniveauet generelt (særligt ved sammenligning af elevernes gennemsnit på de forskellige fag på de videregående uddannelser på landets universiteter). Fx var gennemsnittet på helt sammenlignelige fag på Jura ved Aarhus Universitet over 1,5 karakterpoint lavere end de tilsvarende fag på Københavns Universitet.

Ørsteds skala[redigér | redigér wikikode]

I perioden 1805-1963 benyttede man i Danmark den såkaldte Ørsteds skala, opkaldt efter H.C. Ørsted. Ørsted var dog ikke skaberen af selve skalaen, men det var ham, der senere knyttede talværdier til skalaen. I den oprindelige version så den sådan ud:

  • Ug = "udmærket godt"
  • Mg = "meget godt"
  • G = "godt"
  • Tg = "temmelig godt"
  • Mdl = "mådeligt"
  • Slet

Ved en revision i 1845 tildelte man hver af karakterne en talværdi efter et system udarbejdet af Ørsted i 1833 og definerede Tg, Mdl og Slet som dumpet. Det gjorde det nu muligt at udregne et karaktergennemsnit. Skalaen så herefter sådan ud:

  • Ug (8)
  • Mg (7)
  • G (5)
  • Tg (1)
  • Mdl (-7)
  • Slet (-23)

Disse talværdier fremkommer ved, at forskellen mellem to karakterer bliver fordoblet, jo længere man går ned i skalaen. Det blev valgt at sætte springet mellem ug og mg til 1, og idet det vælges, at ug = 8, bliver de øvrige karakterer som følger: mg = 7, g = 5, tg = 1, mdl = -7 og slet = -23.[1]

I 1871 blev skalaen udvidet ved tiføjelse af + og – til karakterne. G- og nedefter var nu dumpet:

  • Ug (8)
  • Ug- (7 2/3)
  • Mg+ (7 1/3)
  • Mg (7)
  • Mg- (6 1/3)
  • G+ (5 2/3)
  • G (5)
  • G- (3 2/3)
  • Tg+ (2 1/3)
  • Tg (1)
  • Tg- (-1 2/3)
  • Mdl+ (-4 1/3)
  • Mdl (-7)
  • Mdl- (-12 1/3)
  • Slet+ (-17 2/3)
  • Slet (-23)

Næste ændring skete i 1903, hvor man i en kort periode frem til 1919 kørte efter en relativt simpel karakterskala med heltalsværdier (skalaen blev justeret i 1911). Herefter vendte man tilbage til Ørsteds skala, der i 1943 fik fjernet karakterne Mdl- og og Slet+. Samtidig blev alle talværdierne hævet med 7. Der anvendtes i 1950'erne også en talskala, der havde 6 som Ug, 5 som Mg, etc. og som var suppleret med + eller -.

  • Ug (15)
  • Ug- (14 2/3)
  • Mg+ (14 1/3)
  • Mg (14)
  • Mg- (13 1/3)
  • G+ (12 2/3)
  • G (12)
  • G- (10 2/3)
  • Tg+ (9 1/3)
  • Tg (8)
  • Tg- (5 1/3)
  • Mdl+ (2 2/3)
  • Mdl (0)
  • Slet (-16)

Før Ørsteds skala[redigér | redigér wikikode]

Fra 1788 benyttede man en skala med følgende karakterer:

  • Laudabilis præ ceteris (udmærkelse)
  • Laudabilis (laud) – (rosværdig)
  • Haud illaudabilis (haud) – (ikke urosværdig)
  • Non contemnendus – (ikke at foragte)
  • 0

Betegnelserne i parentes er ofte benyttet i ældre tekster. 0 var dumpekarakter, og der var begrænsninger på, hvor mange gange karakteren "Non contemnendus" måtte optræde i en samlet eksamen.

Københavns Universitet vedblev man længe med at bruge skalaen. I 1870 blev det dog besluttet, at magisterkonferens for fremtiden kun skulle bedømmes som bestået (admissus).

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]