Karl Felix Halm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Karl Felix Halm

Karl Felix Halm - Imagines philologorum.jpg

Personlig information
Født 5. april 1809Rediger på Wikidata
MünchenRediger på Wikidata
Død 5. oktober 1882 (73 år)Rediger på Wikidata
MünchenRediger på Wikidata
Nationalitet Tyske Kejserrige Tysk
Uddannelse og virke
Medlem af Det Preussiske Videnskabsakademi,
Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab,
Bayerische Akademie der Wissenschaften,
Ruslands VidenskabsakademiRediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, klassisk filolog, bibliotekar, klassisk videnskabsmandRediger på Wikidata
Fagområde FilologiRediger på Wikidata
Arbejdsgiver Bayerische Staatsbibliothek, Ludwig-Maximilians-Universität MünchenRediger på Wikidata
Arbejdssted MünchenRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1877)Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Karl Felix Halm (født 5. april 1809, død 5. oktober 1882) var en tysk klassisk filolog og kritiker.

Liv[redigér | redigér wikikode]

Karl Halm blev født i München. Efter at have haft stillinger i Speyer og Hadamar blev han i 1849 rektor for det nyligt oprettede Maximiliansgymnasium i München, og i 1856] leder af det kongelige bibliotek og professor ved Münchens universitet. Disse stillinger beklædte han til sin død.

Værker[redigér | redigér wikikode]

Halm er primært kendt som udgiver af Cicero og andre latinske prosaforfattere, skønt han i sin tidlige karriere rettede en væsentlig del af sin opmærksomhed mod græsk. Efter J. C. Orellis død slog han sig sammen med J. G. Baiter for at forberede en revideret kritisk udgave af Ciceros retoriske og filosofiske skrifter (1854-1862). Hans skoleudgaver af nogle af Ciceros taler i Haupt- og Sauppe-serien med noter og introduktioner nød stor succes. Han udgav også en række klassiske tekster i Teubner-serien hvoraf de vigtigste er Tacitus (4. udgave, 1883), Rhetores Latini minores (1863), Quintilian (1868), Sulpicius Severus (1866), Minucius Felix sammen med Firmicus Maternus De errore (1867), Salvianus (1877) og Victor Vitensis' Historia persecutionis Africanae provinciae (1878). Han var også en entusiastisk autografsamler.

Kilder[redigér | redigér wikikode]