Karneol

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Karneol (kvarts)
Carnelian sard (mineral specimen).jpg
Tromlepolerede sten af karneol/sarder. Skala i mm.
Generelt
Kategori Mineral
Formel Siliciumdioxid (SiO2)
Krystalsystem trigonal
Identifikation
Molvægt 60 g/mol
Farve Forskellige nuancer af rødt/brunt
Udseende glasagtig, mat, fedtagtig eller silkemat
Spaltning ingen
Hårdhed 6 - 7
Mohs' skala-hårdhed 6 - 7
Smeltepunkt 1650 (±75) °C
Opløselighed Uopløseligt i H2O
Transparens gennemskinnelig

Karneol, også stavet carneol og corneol, er en rød eller rødlig, mikrokrystallinsk variant af kvarts. Finkornet kvarts benævnes under et som chalcedon. Der er usikkerhed om oprindelsen til navnet. Der har været gættet på kornelkirsebær og på kød (caro). Stenen dannes som drypsten eller udfylder huller i klippe, udskilt af varmt vand med opløst kisel. Den røde farve skyldes jern. Farven kan variere gennem stenen og danne tydelige striber. Mørkt rødlige varieteter benævnes til tider sarder.

Ramses II's sejlring, guld og karneol

Stenen slibes især til små figurer, gemmer, perler og signetsten.

Stenen har været anset for at være blodstillende og desuden for at yde beskyttelse mod stik fra skorpioner.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Ædelstene i farver. – København 1972 / Ove Dragsted. (Side 262)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]