Kartesiansk skepticisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.


Kartesiansk skepticisme er de filosofiske argumenter imod empirisk viden, som baserer sig på muligheden af at, jeg drømmer eller jeg har hallucinationer etc.

At denne skepticisme kaldes kartesiansk skyldes dens ophavsmand René Descartes, der indså at den enkelte ingen sikker viden kan have om virkeligheden. For eksempel kunne vi blive bedraget af en ond dæmon. Dette kan man kalde for en skeptisk hypotese om verdens natur.

Efterfølgende 'beviste' han Guds eksistens (se gudsbeviset hos Descartes), hvilket han mente ophævede tvivlen, men det er hans skeptiske argument der huskes af eftertiden. Hjerne i et kar-problemet er en moderne formulering af Descartes' problem. Udover omverdensproblemet er der f.eks. det fremmedpsykiske problem: Man kan ikke vide om der findes andre bevidstheder.

Denne form for skepticisme adskiller sig fra Agrippas trilemma, der mere grundlæggende går på det umulige i argumentation. Kartesiansk skepticisme skyldes at enhver viden vi nogensinde vil have, vil være utilstrækkelig til at bestemme en hypotese om verdens natur. Enhver hypotese, også den at verden er som den giver sig ud for at være, er empirisk underbestemt.

Kartesiansk skepticisme kan udtrykkes i sætningen: Det eneste man med sikkerhed ved, er at man ikke med sikkerhed ved noget.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Filosofisk skepticism