Katmai National Park

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Katmai nationalpark)

Koordinater: 58°30′0″N 155°00′0″V / 58.50000°N 155.00000°V / 58.50000; -155.00000

Katmai National Park
Brunbjørn i Katmai National Park
Ligger i USA
Område Alaska
Nærmeste by King Salmon, Bristol Bay Borough
Areal 19.122 km²
Oprettet 2. december 1980
Årligt besøgstal 82.684 (i 2007)

Katmai National Park er en nationalpark i den sydlige del af delstaten Alaska i USA. Dens vigtigste naturattraktioner er de mange fumaroler i Valley of Ten Thousand Smokes og den store stamme af brunbjørne, i alt ca. 2.000. Parken dækker et areal på 19.122 km², og er opkaldt efter parkens midtpunkt: stratovulkanen Mount Katmai.

Kort over nationalparken

Området blev først fredet i 1918 for at beskytte områderne omkring vulkanbjerget. Nationalparken blev etableret i 1980 som et af i alt femten områder som blev oprettet samtidig gennem Alaska National Interest Lands Conservation Act.

Der er mere end fjorten aktive vulkaner i parken. Fourpeaked Mountain havde i 2006 sit første udbrud i 10.000 år.

De fleste turister i parken besøger det tilrettelagte området ved Brooks Camp hvor man kan se brunbjørne fiske i floden. Bjørnestammen her er den største i noget naturbeskyttelsesområde i verden. Det var i denne park at bjørneentusiasten Timothy Treadwell og hans kæreste Amie Huguenard blev dræbt og delvis spist af en brunbjørn[1].

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Om Timothy Treadwell på findagrave.com