Keltisk punk
| Keltisk punk | |
|---|---|
| Stilistisk oprindelse: | Punk-rock, elektronisk folkemusik, keltisk rock |
| Kulturel oprindelse: | i 1980'erne i London i irske kvarterer og på punk-rock scenen |
| Typiske instrumenter: | Vokal, elektrisk guitar, bas, trommer, sækkepibe, tinwhistle, violin, banjo, mandolin, harmonika |
| Regionale scener | |
| London, Irland, Skotland, Australien Philadelphia, Boston, Chicago, | |
Keltisk punk er punkrock blandet med traditionel keltisk musik. Keltiske punk-bands spiller ofte traditionelle keltiske folkesange, moderne og/eller politiske folkesange samt egne kompositioner.[1] Almindelige temaer i keltisk punk-musik omfatter politik, keltisk kultur (særligt gælisk kultur) og identitet, kulturarv, religion, alkoholforbrug samt stolthed over arbejderklassen.
Genren blev populariseret i 1980’erne af The Pogues. Den betragtes som en del af den bredere folk punk-genre, selv om dette begreb i Nordamerika ofte bruges om akustiske former for punkrock snarere end en egentlig blanding af traditionel folkemusik og punkrock. Genren blev yderligere styrket i 2000’erne af bands som Dropkick Murphys og Flogging Molly.
Det typiske celtic punk-band anvender rock-instrumentering sammen med traditionelle instrumenter som sækkepiber, violin, tin whistle, harmonika, mandolin og banjo. Ligesom keltisk rock er keltisk punk en form for keltisk fusion.[2]
Selv om genren er populær verden over, kritiseres keltisk punk ofte for, at visse ikke-irske bands tilegner sig og misrepræsenterer irsk kultur (ved at fastholde såkaldte Plastic Paddy-stereotyper) med et overdreven fokus på druk og slagsmål.[3][4] Andre folk-punk-bands, der inddrager traditionelt folkemateriale – såsom The Dreadnoughts og Cordelia's Dad – har udtrykt modvilje mod at blive betegnet som ”keltisk punk”, selv om keltisk materiale kun udgør en meget lille del af deres samlede repertoire (enten fordi ikke-keltiske folkesange ofte fejlagtigt kaldes ”keltiske”, eller fordi der hersker en misforståelse om, at al traditionel folkemusik blandet med punkrock automatisk er celtic punk).[4][5]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]keltisk punks rødder kan spores tilbage til folk rock-musikere i 1960’erne og 1970’erne, som spillede irsk folkemusik og keltisk rock i Storbritannien, samt til mere traditionelle keltiske folkemusik-bands som The Dubliners og The Clancy Brothers. Det skotske band The Skids var muligvis det første britiske punkband, der tilføjede et markant folkemusikalsk element, hvilket kan høres på deres album Joy fra 1981. Omtrent samtidig begyndte Shane MacGowan og Spider Stacy i London at eksperimentere med en lyd, der udviklede sig til The Pogues, som af de fleste betragtes som det prototypiske keltisk punk-band.[1] Deres tidlige koncerter bestod af en blanding af traditionelle folkesange og originale sange skrevet i traditionel stil, men fremført med punk-æstetik.[6] Andre tidlige keltiske punk-bands omfattede Nyah Fearties, det australske Roaring Jack og det norske Greenland Whalefishers.
I 1990’erne opstod en keltisk punk-bevægelse i Nordamerika med fokus omkring bands som Dropkick Murphys fra Quincy, Massachusetts og Chicagos The Tossers – begge fra byer med særligt store irsk-amerikanske befolkninger – samt Flogging Molly fra Los Angeles (grundlagt af den irske emigrant Dave King) og Vancouvers The Real McKenzies. Nordamerikanske keltisk punk-bands er blevet påvirket af amerikanske musikformer og synger som regel på engelsk.[7]
Eksempler på bands
[redigér | rediger kildetekst]Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 P. Buckley, The Rough Guide to Rock (London: Rough Guides, 2003), s. 798.
- ↑ B. Sweers, Electric Folk: Changing Face of English Traditional Music (Oxford University Press, 2005), s. 197–198.
- ↑ Power, Ed (2010-03-17). "Celebrating St Patrick's Day? Don't do it with the Pogues ..." The Guardian (britisk engelsk). ISSN 0261-3077. Hentet 2024-09-10.
- 1 2 Dreadnoughts, The (2022-10-23). "On 'Celtic Punk'". Roll And Go: Dreadnoughts Blog. Hentet 2024-09-10.
- ↑ "Cordelia's Dad Interviewed by Auger/Anvil". cordeliasdad.com. Hentet 2024-09-10.
- ↑ Scanlon, A., The Lost Decade. Omnibus Press, 1988.
- ↑ J. Herman, ”British Folk-Rock; Celtic Rock”, The Journal of American Folklore, 107 (425), 1994, s. 54–58.