Kenneth Waltz

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Kenneth Neal Waltz
Vestlig filosofi
International Relations Teori

Кеннет Волтц.jpg

Personlig information
Født 8. juni 1924
Ann ArborRediger på Wikidata
Død 12. maj 2013 (88 år)
Washington D.C.Rediger på Wikidata
Dødsårsag LungebetændelseRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Columbia Universitet,
Oberlin CollegeRediger på Wikidata
Medlem af Phi Beta Kappa Society,
American Academy of Arts and SciencesRediger på Wikidata
Beskæftigelse Politolog, universitetslærer, filosofRediger på Wikidata
Fagområde International sikkerhed, nuclear sikkerhed, anarki
Arbejdsgiver University of California, Berkeley, Columbia UniversitetRediger på Wikidata
Skole/tradition Neorealisme (international politik)
Påvirket af Machiavelli, Hobbes, Niebuhr
Har påvirket Walt, Mearsheimer, Jervis, Nye, Keohane
Betydningsfulde idéer
Defensiv realisme
Nomineringer og priser
Udmærkelser Guggenheim-StipendiumRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Kenneth Neal Waltz (8. juni 192412. maj 2013) var en amerikansk forsker inden for og en af grundlæggerne af den neorealistiske retning af studiet af international politik. Han er bl.a. forfatter til Anarchic Orders and Balances of Power, Structural Realism After the Cold War, A Theory of International Politics og Man, the State and War. Neorealismen er en videreudvikling af den klassiske realisme (som udlagt af f.eks. Hans Morgenthau), og er siden blevet udbygget af John Mearshimer og Stephen Walt. Man har set den klassiske realisme praktiseret af kendte udenrigspolitiske beslutningstagere som Otto von Bismarck, Henry Kissinger og Brent Scowcroft. Realisme står i modsætning til andre teoretiske retninger inden for studiet af international politik såsom liberalismen og konstruktivismen.

Teoretisk position[redigér | redigér wikikode]

Strukturen i det internationale system er anarkisk. Staterne kan alle betragtes som funktionelt ligestillede; uanset ideologi, kultur eller ledere, så varetager stater de samme grundlæggende funktioner – inddragelse af skatter, forsvar af staten, og så videre. Den eneste forskel er staternes kapabiliteter. Strukturen i det internationale samfund ændres, når fordelingen af kapabiliteter forandres. Hans betydning for forskningstraditionen omfatter især en udvidelse af det oprindelige felt til at omfatte strukturen i det internationale system, som antages at skabe rummet for magtudøvelse. Waltz har bl.a. analyseret, hvordan stater indgår i alliancedannelse, krigsførelse og fredsslutning i et forsøg på at forklare strukturelle betingelser for staters handlerum. Han anskuer internationale organisationers muligheder for at handle i internationale anliggender for at være begrænsede af staternes brug af disse organisationer som et middel til at opnå egne mål.

Det helt afgørende for Waltz er fordelingen mellem de største magter. Han sondrer mellem bipolære systemer – såsom systemet under den kolde krig – og multipolære systemer, såsom systemet før afslutningen på 2. verdenskrig. Et tredje system, det unipolære system, betragtes som et system, der kun kan overleve en kort overgang. Kenneth Waltz har derfor forudset, at USA’s stilling som eneste supermagt ikke kan fortsætte og forventer, at der vil opstå en multipolaritet i det internationale system i løbet af en kortere årrække. [1] Den førende danske neorealist, Bertel Heurlin, er ikke enig med Waltz i dette spørgsmål:

”Der er intet der tyder på, at denne forudsigelse vil blive til virkelighed. Tværtimod tyder alt på, at unipolariteten har bidt sig fast: Der er ingen klare kandidater til nye supermagter, og der er ingen tegn på, at det vil kunne betale sig for større magter at danne modalliancer mod USA” [2]

Waltz betragter det bipolære system som det mest sikre. Når der kun er to magter, så vil begge arbejde på at bevare det eksisterende system, da de derigennem vil sikre deres egen overlevelse.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ I en samtale med Ole Wæver på Københavns Universitet 11. juni 2005 fremhævede Kenneth Waltz, at problemet ved fravær af konkurrerende magtpoler er, at en stat, som besidder overvældende magt opfører sig egenrådigt og umådeholdent i international politik.
  2. ^ "USA som militærmagt". Hentet 2011-11-19. 


USAStub
Denne biografi om en amerikaner er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi