Kernekraft i Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning

Der har gennem tiden været planer om indførelse af kernekraft i Danmark. Den tidligere Forsøgsstation Risø (i dag Risø DTU) har i perioden 1957-2001 drevet tre forsøgsreaktorer. Senere, under oliekrisen i 1970'erne, var emnet igen på bane. I 1974 udkom for eksempel en rapport fra energiministeriet med forslag til placering af kernekraftværker i Danmark [1]. Særlig kendte er planerne om Storstrømsværket, der aldrig blev fuldført. En betydelig folkelig modstand gjorde, at alle planer om indførelse af kernekraft til energiforsyning i Danmark til sidst blev skrinlagt.

Reaktorer på Risø DTU[redigér | redigér wikikode]

Se nærmere under Risø DTU. Under navnet Atomenergikommisionens Forsøgsanlæg Risø blev det oprettet i 1955 som en offentlig forskningsinstitution, der skulle forske i den fredelige udnyttelse af atomenergi.

Anlæggelsen blev ledet af Atomenergikommissionen med Niels Bohr som formand samt 23 medlemmer fra højere læreanstalter, industri, el-værker og fagbevægelse. Halvøen Risø i Roskilde Fjord er centrum for den store forskningsinstitution, hvor der blev bygget på livet løs indtil indvielsen den 6. juni 1958. I alt har 3 forskningsreaktorer været i brug: DR1 (1957-2001), DR2 (1958-1975) og DR3 (1960-2000) på hhv. 2 kW, 5MW og 10MW[2]. Siden 2003 demonteres de nukleare anlæg af virksomheden Dansk Dekommissionering.

I 1973 var oliekrisen årsag til en politisk debat om udnyttelse af atomkraft, som førte til lukning af Risøs hovedaktivitet nogle år senere. I stedet blev der satset på forskning i alternativ energi, herunder vindmøller. I 1985 blev a-kraften taget helt ud af den danske energiplan. Herefter skiftede institutionen navn til Forskningscenter Risø.

Folkelig modstand og Folketingets beslutning af 1985[redigér | redigér wikikode]

Kernekraft har i perioder været mødt af betydelig folkelig modstand, også i Danmark hvor kernekraft siden 1970'erne er et tabubelagt emne i den offentlige debat[kilde mangler].

Planerne om indførelse af kernekraft blev endegyldigt skrinlagt 29. marts 1985, da Folketinget pålagde regeringen ikke at gå videre med dem. Beslutningsforslaget var fremlagt 12. februar 1985. Flertallet, der havde fremlagt og stemte for beslutningsforslaget med 79 stemmer efter andenbehandlingen, bestod af S, SF, RV og VS. Partierne, der stemte imod beslutningsforslaget med 67 stemmer var KF, V, CD, KrF og FP. [3][4].

Kilder[redigér | redigér wikikode]