Kernekraftulykke
Spring til navigation
Spring til søgning
En kernekraftulykke er defineret af Det Internationale Atomenergiagentur som en hændelse, der har alvorlige konsekvenser for personer, miljø eller for anlægget. Eksemplerne omfatter dødelig påvirkning af individer, større udslip af radioaktivitet i miljøet eller nedsmeltning af reaktorkernen."[1] Det primære eksempel på en "større kernekraftulykke" er en ulykke hvor reaktorkernen beskadiges og der sker større udslip af radioaktivitet, som Tjernobylulykken i 1986.
De alvorligste kendte kernekraftulykker er:
- 2011 Fukushima I-ulykkerne, INES 5 (pt 19. marts 2011), INES-7 midt april 2011[2]
- 2002 Davis-Besse-uheldet, INES 3
- 1999 Tokaimuraulykken, INES 4
- 1986 Tjernobylulykken, INES 7
- 1979 Three Mile Island-ulykken, INES 5
- 1961 K-19-ulykken
- 1957 Sverdlov-ulykken
- 1957 Windscale-ulykken, også kendt som Sellafield og Seascale
Referencer[redigér | redigér wikikode]
- ^ Staff, IAEA, AEN/NEA (på Technical English). [www-pub.iaea.org/MTCD/publications/PDF/INES-2009_web.pdf International Nuclear and Radiological Events Scale Users' Manual, 2008 Edition]. Vienna, Austria: International Atomic Energy Agency. s. 184. Hentet 2010-07-26.
- ^ 12. apr 2011, ing.dk: Japan opgraderer atomkraftulykke til højeste niveau, TOKYO, April 12, Kyodo: Japan raises nuke accident severity level to highest 7 from 5
 | Stub Denne artikel om teknik eller teknologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
|
