Kerteminde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel handler om selve byen Kerteminde. Ordet Kerteminde bruges ofte også som en kort betegnelse for Kerteminde Kommune.
Kerteminde
Købstadsvåben Herredsvåben
Kertemindes våben 1608.png
Bjerge Herreds våben 1610.png
Denmark-Kerteminde-old houses.jpg
Gamle huse i Kerteminde
Overblik
Land: Danmark Danmark
Motto: "Byen med de røde tage"
Borgmester: Palle Hansborg-Sørensen
Grundlagt: 1300-tallet
Postnr.: 5300 Kerteminde
Demografi
Kerteminde by: 5.963[1] (2016)
Kommunen: 23.880[1] (2016)
 - Areal: 205,85 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.kerteminde.dk
Oversigtskort


Koordinater: 55°26′58″N 10°39′37″E / 55.44944°N 10.66028°Ø / 55.44944; 10.66028

Kerteminde, hovedbyen i Kerteminde Kommune, er en fynsk købstad ved Storebælt med 5.963 indbyggere (2016)[1]. Byen tilhører Region Syddanmark. Den er tillige Fyns største og vigtigste fiskerihavn med fiskeauktion og fiskeindustrier. I den nordlige udkant findes en del maskinindustri.

Byen er bedst kendt for figuren Amanda og sangen Min Amanda var fra Kerteminde. Maleren Johannes Larsen fødtes og levede her. Byen er ligeledes kendt for at være hjemsted for Fjord&Bælt, som er en kombineret turistattraktion og forskningsinstitution beliggende ved indsejlingen til Kerteminde fjord.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Byens navn (1412 Kiertheminde, 1430 Kirtimynnæ) kommer af det gamle navn for Kerteminde Fjord, Kirta, efterfulgt af det olddanske ord minni, 'mynni 'munding'.[2]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Oprindelse[redigér | redigér wikikode]

Fund af mønter fra Svend Estridsens tid tyder på, at der allerede omkring år 1050 har været aktiviteter på stedet, hvor byen ligger i dag. Omkring 1225 har der været et fiskemarked, men først i 1350 optræder Kerteminde første gang som bynavn, da en købmand fra Lübeck omtaler byen som Kertemunde in Pheonia, da han donerer 5 mark til byens kirke.[3]

Middelalderen[redigér | redigér wikikode]

Kerteminde blev Købstad den 7. december 1413, da Erik af Pommern gav den de samme privilegier som Svendborg og Faaborg [4] Kerteminde omfattede området Bådsbæk og så vesten ind til Lyngsled, op så på den anden vej over Sundet og så ind til det gravede dige syd for Sundet. Omkring 1415 menes Langebro at være opført, således at byen er forbundet henover sundet. Byens købstadsprivilegier blev bekræftet af Christoffer af Bayern]] i 1441 og endnu engang i 1460, hvor Christian 1. præciserer dem.[3] Privilegierne bekræftedes atter i 1473, da byen fik samme rettigheder som Odense, I 1484 blev byens privilegier stadfæstet af Kong Hans og der omtales for første gang en borgmester.[3]. Tillige havde Kong Hans 1503 taget byen i beskyttelse mod forprang, idet det blev forbudt fremmede købmænd at købslå med bønderne i en mils omkreds.[5] Kerteminde var en ret anselig handelsby, navnlig på grund af sin gode havn; særlig var dens øl en udførselsartikel ("Kerteminde er kendt for godt Øl og skidne Kvinder“[6]). Især stod den fra gammel tid i handelsforbindelse med Odense, der benyttede søvejen gennem Kjertinge Fjord.[5] Ved den ovennævnte forordning af 1503 fastsloges det, at "Kjerteminde og Odense Borgere maatte købe og købslaa med hverandre herefter, som de af Arild gjort have". I det hele har det dog vel været Odense, der var den dominerende, idet Kerteminde nærmest var at betragte som denne bys losse- og ladeplads. I 1516 blev privilegierne udvidede. Nye bekræftelser fulgte i 1525 og i 1538. I 1476 bliver byens kirkes nye kor indviet og den bliver viet til den katolske helgen Skt. Laurentius, og kirken kaldes herefter Sankt Laurenti Kirke.[5]

Renæssancen[redigér | redigér wikikode]

I 1566 og 1570 befales det Kertemindes borgere at lade broen over indløbet til fjorden omdanne til en vindebro, for at Odense skibe kunne sejle igennem; 1588 havde Kerteminde kun 4 købmænd, men mange søfarende, som gik i fragtfart for de Odense købmænd, hvoraf flere, således Oluf Bager, havde huse og drev handel der. Dog havde også Kerteminde betydelig fordel ved dette samkvem, og ved midten af det 17. århundrede kunde Arent Berntsen omtale Kerteminde som en havn, "hvorfra en utrolig Summa af Korn og Landets forskellige Varer til fremmede Steder udføres, saavel af Byens egne Borgere som af Odense Borgere, som der deres Kornspiker og Ladested vedligeholde". Her ligesom i Odense fik denne velstand sit knæk ved Svenskekrigen. Den blev besat af fjenden, men mest led den ved de kongelige troppers landgang under feltmarskal Schack, idet den blev bombarderet af den hollandske flåde under admiral Ruijter for at dække landgangen.[5] Skaden på 133 gårde og huse, hvoraf 24 helt var afbrændte, vurderedes til 19.300 sletdaler.[7]

Under enevælden[redigér | redigér wikikode]

I 1672 havde byen 642 indbyggere. Dens handel hensygnede helt, især efter at sejlløbet gennem Odense Fjord var åbnet. Endnu nævnes den dog i en forordning af 28. januar 1682 blandt de byer, som alene måtte drive udenlandsk handel, og blandt dem, hvis øvrighed bestod af en borgmester og to rådmænd, mens de mindre byer som Bogense kun havde en byfoged. Den hensygnende tilstand varede i hele det 18. århundrede. I 1769 havde den 696 indbyggere.[7]

Kerteminde anno 1778[redigér | redigér wikikode]

Kort over Kerteminde fra 1799.

"Kerteminde" Købstad nordøst på Fyn ved en stor fjord, mellem Bjerge Herred og HindsholmOdense Amts grund, men under Nyborg Amt. 2½ mil nordøst fra Odense og 2¼ mil nordøst fra Nyborg. Våbenet er et skib for fulde sejl. Byens første privilegier er fra Erik af Pommern 1413.

Byen har 6 gader, 3 porte, 172 huse assesurerede for 35,700 rigsdaler foruden de publique [offentlige] bygninger. Kirken er bygget 1476 til Skt. Laurentius ære. Altertavlen og prædikestolen er af billedhugger-arbejde. I den danske skole, bygget 1741, bor degnen og skoleholderen. Rådstuen ligger lige overfor kirken på torvet og er opført 1736 af bindingsværk med en brandmur til gaden.

Bytinget holdes hver mandag. Byens øvrighed er en byfoged som tillige er byskriver. I byen er en sognepræst, en kapellan, 14 købmænd, 42 håndværkere, i alt 65 borgere.

Havnen er temmelig dyb og meget bekvem for skibene, som kan ligge langs med siden af skibsbroen lige ned til Langebro. I samme kan rummes 12-16 fartøjer på 4-600 tønder men indløbet er kun 6-7 fod dyb. Til skibsbroens vedligeholdelse gives noget af hver tønde gods, og til at vedligeholde Langebro, som er 216 alen lang, gives ligeledes korn af omliggende herreder og sogne.

På byens grund er der 3 gode vejrmøller. Lige udenfor byen er der to skønne kilder og i byen brønde, men som næsten alle har brakvand.

Byens hele mark med kirkejorder er 28 tønder, 1 skippund 1 fjerdingkar hartkorn. Til byen er 8 fartøjer og god fiskefangst. Her fanges en slags store og gode flyndere kaldet rådmænd. Da kong Frederik 4. var der i byen, fortalte gehejmeråd Gabel kongen at borgmesteren havde spist to rådmænd, hvilken gåde han siden løste.

Posten ankommer fra Odense mandag morgen og torsdag aften, afgår onsdag formiddag kl. 10 og løverdag middag. Konsumptionen var i 1764 1,705 rigsdaler. De to årlige markeder afholdes den 26. juni og 22. oktober.

Den tidlige industrialisering[redigér | redigér wikikode]

Kertemindes befolkning var stigende i slutningen af 1800-tallet og i begyndelsen af 1900-tallet: 1.833 i 1850, 1.963 i 1855, 2.148 i 1860, 2.274 i 1870, 2.488 i 1880, 2.471 i 1890, 2.552 i 1901, 2.499 i 1906 og 2.719 i 1911.[8]

Af fabrikker og industrielle anlæg fandtes ved århundredeskiftet: 2 savværker, 1 saltkogeri, 1 jernstøberi, 1 brændevinsbrænderi, 2 ølbryggerier, 1 mineralvandsfabrik, 2 kalkovne. 1 kokesfabrik, 1 bogtrykkeri.[9]

I Kerteminde blev udgivet een avis: "Kjerteminde Avis".[9]

I Kerteminde blev afholdt årligt 5 markeder: i februar og juni, med heste, i marts og november, med heste og kvæg, og i oktober, med heste, kvæg og får. Torvedag var hver onsdag og lørdag.[9]

Befolkningens sammensætning efter næringsvej var i 1890: 154 levede af immateriel virksomhed, 833 af håndværk og industri, 471 af handel og omsætning, 125 af søfart, 385 af fiskeri, 18 af jordbrug, 11 af gartneri, 399 af forskellig daglejervirksomhed, 54 af deres midler, 20 nød almisse, og 1 var i fængsel.[10] Ifølge en opgørelse i 1906 var indbyggertallet 2.499, heraf ernærede 143 sig ved immateriel virksomhed, 78 ved landbrug, skovbrug og mejeridrift, 352 ved fiskeri, 1.081 ved håndværk og industri, 395 ved handel med mere, 224 ved samfærdsel, 99 var aftægtsfolk, 75 levede af offentlig understøttelse og 52 af anden eller uangiven virksomhed.[11]

Nyere historie[redigér | redigér wikikode]

Kerteminde set fra den anden side af fjorden.

I 1935 anlægges Kerteminde Fiskeauktion, som fungerer frem til 2003.[12][13]

I 2007 bliver Kerteminde Kommune lagt sammen med Langeskov og Munkebo Kommune til den nye Kerteminde Kommune.[13]

Demografi[redigér | redigér wikikode]

  • 1890 - 2.471
  • 1901 - 2.552
  • 1950 - 3.860
  • 2014 - 5.855

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Bymuseet Farvergården.

Byens berømte maler Johannes Larsen, har fået tildelt sit eget museum i hans barndomshjem, kaldet Johannes Larsen Museet. Derudover findes de lokalhistoriske museum Farvergården, der blev indrettet i 1937.[12] Begge museer er i dag en del af Østfyns Museer efter en fusion i 2009. Derudover findes oplevelsescentret Fjord&Bælt.

I 1954 blev der opstillet en statue af Amanda, fra skillingsvisen "Min Amanda var fra Kerteminde". Statuen står ved Langebro og er i dag blevet et af byens vartegn.

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Notable bysbørn[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1
  2. ^ Nudansk Ordbog, Politikens Forlag, 1972. Se også www.historikerportalen.dk.
  3. ^ a b c Kerteminde - årstalslinie til Kertemindes historie. kertemindehistorie.dk. hentet 18/8-2014
  4. ^ Danske Magasin V; s. 235
  5. ^ a b c d J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 374
  6. ^ Dania III; bind. 40
  7. ^ a b J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 375
  8. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 37. bind: "Folkemængden 1. Februar 1911 i Kongeriget Danmark efter de vigtigste administrative Inddelinger; København 1911; s. 2f
  9. ^ a b c J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 373
  10. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 3. Bind : Bornholms, Maribo, Odense og Svendborg Amter; Kjøbenhavn 1899; s. 372
  11. ^ Danmarks Statistik: Statistiske Meddelelser, 4. række, 28. bind: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906"; København 1908; s. 17
  12. ^ a b Kerteminde - årstalslinie til Kertemindes historie 1901-2000. kertemindehistorie.dk. Hentet 18/8-2014
  13. ^ a b Kerteminde - årstalslinie til Kertemindes historie 2001-2007. kertemindehistorie.dk. Hentet 18/8-2014
  14. ^ Casper i den Den Blinde Vinkel, d. 01-04-2011

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]