Kettinge

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Kettinge
Pæreallé til Frejlev Park i grusgraven
Kettinge Pærealleen.JPG Kettinge grusgrav 8.JPG
Kettinge Bylav 1.JPG
Bylavets "tingsted" ved møllen
Overblik
Land: Danmark Danmark
Region: Region Sjælland
Kommune: Guldborgsund Kommune
Sogn: Kettinge Sogn
Postnr.: 4892 Kettinge
Demografi
Kettinge by: 534[1] (2018)
Kommunen: 61.219[1] (2018)
 - Areal: 903,42 km²
Andet
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.guldborgsund.dk
Oversigtskort

Koordinater: 54°41′47″N 11°43′43″E / 54.69639°N 11.72861°Ø / 54.69639; 11.72861 Kettinge er en by på det sydøstlige Lolland med 534 indbyggere (2018)[1], beliggende 4 km nord for Nysted, 18 km øst for Holeby og 14 km sydvest for kommunesædet Nykøbing Falster. Byen hører til Guldborgsund Kommune og ligger i Region Sjælland.

Kettinge hører til Kettinge Sogn. Kettinge Kirke ligger i byen. Kettinge er vokset sammen med Rågelunde mod nord og Søby mod syd. Og byen er tæt på at vokse sammen med Frejlev mod øst og Grønnegade mod vest, idet der kun er godt 200 m åbent land mellem de tre bebyggelser. På de åbne stykker er der alléer, kantet af pæretræer.

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Navnet er dannet af ordet kat og endelsen inge, og betyder "stedet med kattene". Af endelsen -inge samt omlyden kan man udlede, at byen sandsynligvis stammer fra Jernalderen (før år 1000).[2]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Kettinge landsby bestod i 1682 af 21 gårde. Det samlede dyrkede areal udgjorde 458,7 tønder land skyldsat til 108,98 tønder hartkorn.[3] Dyrkningsformen var firevangsbrug.[4]

Skoler[redigér | redigér wikikode]

I 1722 blev der i Rågelunde bygget en af Frederik 4.'s rytterskoler. Den var i funktion til 1914, hvor en ny skole blev opført i Kettinge ved siden af stationen. I 1962 blev den og skolerne i Grønnegade og Frejlev erstattet af en centralskole, som blev nedlagt i 2001. Da Kettinge Skole blev nedlagt, blev der i det tidligere savværk oprettet en friskole, som siden også er lukket.

Landsby[redigér | redigér wikikode]

Kettinge havde vindmølle midt i 1800-tallet. Den nuværende Kettinge Mølle erstattede den gamle stubmølle i 1891 og var i drift til 1944. Den er renoveret og fik sine vinger tilbage i 2012. Møllen er åben hver torsdag eftermiddag om sommeren. På en græsplæne ved siden af møllen har byens "bylav" anlagt et "tingsted".

Allerede i 1855 blev der i sognet etableret et bibliotek (en sognebogssamling), fordelt på nogle af sognets skoler.

I 1899 blev Kettinge og Rågelunde beskrevet således: "Kjettinge, ved Landevejen, med Kirke, Præstegd., Hospital (stiftet 1845 af Grev C. Chr. Raben, nu benyttet som Fattighus, for 24 Lemmer) og Mølle...Raagelunde med Skole"[5]

Stationsby[redigér | redigér wikikode]

Kettinge fik fra starten billetsalgsstedStubbekøbing-Nykøbing-Nysted Banens strækning Nykøbing-Nysted (1910-1966), men standsningsstedet blev allerede i 1913 opgraderet til station med krydsningsspor og stationsbygning i samme stil som banens øvrige mellemstationer, tegnet af arkitekt H.C. Glahn.[6] Stationsbygningen er bevaret på Sporet 6.

I starten af 1900-tallet fik byen alderdomshjem, elektricitetsværk, teglværket Klokkemosen, brugsforening og savværk. I 1937 blev der oprettet vandværk.

Grusgrave[redigér | redigér wikikode]

I byen og dens omegn findes geologiske formationer med rige grusaflejringer fra Istiden. De har været udnyttet, bl.a. i en nu nedlagt betonvarefabrik. Nogle af grusgravene danner nu rammen om et parkanlæg i byen. Den kunstige bakke Troelshøj i grusgraven bag det gamle savværk er med sine 31,79 m o.h. Lollands højeste punkt. Ved landsbyen Lågerup lidt vest for Kettinge ligger motocrossbanen Lågerupbanen, også anlagt i en grusgrav. Lolland Falsters Hestesportscenter, der blev oprettet i 2009 i den tidligere betonvarefabrik og er hjemsted for to rideklubber, har også udnyttet en grusgrav ved at anlægge ridestier i den med 20 terrænspring på 60-100 cm.[7]

Erhverv[redigér | redigér wikikode]

Kettinge har Dagli'Brugs med tankstation. Kettinge Forsamlingshus & Diner Transportable har 3 festlokaler, der er renoveret i 2012 og i alt kan rumme 150 personer, men de udlejes ikke uden kok.[8]

Nysted Biogas A.m.b.a. i Kettinge startede driften i 1998. Ejerkredsen bestod oprindeligt af 24 lokale landmænd, men senere overtog Guldborgsund Kommune ejerskabet. I 2014 gik selskabet konkurs, og anlægget blev købt af Bigadan, som driver det videre under navnet Nysted Bioenergi ApS. Af husdyrgødning og industrielt madaffald produceres 4,9 millioner m³ gas pr. år, som udnyttes til elektricitet og fjernvarme i Kettinge og Nysted.[9]

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Kettinge Hallen, der er en del af Nysted Sportscenter, har en indendørs bane på 20 x 40 meter med scoringsanlæg og musikanlæg samt et motionscenter. Ved hallen ligger friluftsbadet Kettingebadet, der blev indviet i 1980 og renoveret i 2006.

Kettinge Fritidscenter, der er hjemsted for en række foreninger, blev indrettet i den tidligere centralskole, da den blev nedlagt i 2001.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Cristensen og Sørensen, s. 168
  3. ^ Pedersen, s. 110
  4. ^ Frandsen, bilagskort
  5. ^ Kjettinge Sogn i J.P. Trap: Kongeriget Danmark, udarbejdet af H. Weitemeyer (3. udgave, 3. bind, 1899), s. 261
  6. ^ EVP (Erik V. Pedersen): 3 - Stationer: (Nykøbing F.)-Nysted
  7. ^ LF Hestesportscenter: Om os
  8. ^ Kettinge Diner Transportable Forsamlingshuset
  9. ^ Bigadan: Nysted Bioenergi

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Vibeke Christensen, John Kousgård Sørensen: Stednavneforskning 1: Afgrænsning, terminologi, metode, datering; København 1972; ISBN 87-505-0213-1
  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]