Kevin Love

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kevin Love
Love med Cavaliers i 2019
Personlige data
Fulde navn Kevin Wesley Love
Kælenavne K-Love
Fødsels­dato 7. september 1988 (35 år)
Fødested Santa Monica, Californien, USA
Statsborger USA USA
Bopæl Minneapolis, Santa Monica, Lake Oswego Rediger på Wikidata
Klub information
Højde 2.03 m
Positioner Power Forward
Nuværende­klub Miami Heat
Trøjenummer 42
College
UCLA (2007–2008)
NBA draft
Placering i draft
5
Årgang
2008
Draftet af
Memphis Grizzlies
Seniorhold 1)
Årrække
2008–2014
2014–2023
2023–
Klub
Minnesota Timberwolves
Cleveland Cavaliers
Miami Heat
Kampe

Noter:
1) Klubber som senior med optrædener og scoringer.

Wikidata:
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Kevin Wesley Love (født d. 7. september 1988) er en amerikansk professionel basketballspiller, som spiller for NBA-holdet Miami Heat.

Kevin Love har 5 gange været på ligaens All-Star hold, har vundet et NBA mesterskab med Cleveland Cavaliers i 2016, og har vundet guld ved OL i 2012 og ved VM i basketball i 2010 med det Amerikanske landshold.

Baggrund[redigér | rediger kildetekst]

Kevin Loves far, Stan Love, var også professionel basketballspiller, og spillede 4 år i NBA mellem 1971-75. Kevin Loves onkel er Mike Love, som er kendt for at være forsanger for bandet The Beach Boys.[1]

Klubkarriere[redigér | rediger kildetekst]

Minnesota Timberwolves[redigér | rediger kildetekst]

Kevin Love blev valgt af Memphis Grizzlies med det femte draft pick ved draften i 2008, men blev tradet videre til Minnesota Timberwolves samme dag.[2] Love imponerede hurtigt som en god rotationspiller i sin debutsæson. Love kom på All-Rookies Second Team, som er for de 6-10 bedste rookies fra den foregående sæson.[3] Love fortsatte sin udvikling, og viste sig som en af ligaens bedste reboundere.

Love fik især mere spilletid efter at Timberwolves tradede Al Jefferson væk i sommeren 2011.[4] Den 10. november 2010 spillede Love en af de bedste kampe i moderne NBA historie, da han scorede 31 point og greb 31 rebounds, som den første spiller med 30+ point og 30+ rebounds i en kamp siden Moses Malone gjorde det i 1982.[5] Kevin Love kom lige akkurat også med på All-Star holdet i 2011 for første gang i hans karriere, da han overtog Yao Mings plads, som var skadet.[6] Love vandt Most Improved Player for 2010-11 sæsonen, trods at Timberwolves sluttede som det værste hold i ligaen.[7]

Det var dog ikke kun godt for Love og T-Wolves. Love ønskede en designated player kontrakt, som er en makskontrakt, der ville vare i 5 år. Denne kontrakt var typisk for holdenes stjernespiller, hvilke Love klart var. Timberwolves nægtede dog at give denne kontrakt, og gav ham i stedet for en kontrakt, hvor at Love kunne forlade efter bare 2 år.[8] Trods utilfredsheden over kontrakten, så forsatte Love med at spille på højt niveau. Love sluttede som nummer 6 i Most Valuable Player rankeringen i sæsonen.[9]

Over de næste to sæsoner var Love stadig en stjerne i ligaen på et dårligt hold, og han døjede også med nogle skader. Trods dette var han en All-Star igen i 2014. Love var dog meget utilfreds med at Timberwolves fortsat var en af de dårligste hold i ligaen.

Cleveland Cavaliers[redigér | rediger kildetekst]

Love blev tradet til Cleveland Cavaliers i sommeren 2014 for flere spillere, herunder Andrew Wiggins. Love fik nu lov til at spille på et godt hold sammen med LeBron James og Kyrie Irving.[10] Love havde i Cleveland en markant reduceret rolle i forhold til det han var vant til. Trods dette, så spillede han stadig en vigtig rolle i at Cavs vandt 52 kampe. Love fik sin slutspilsdebut i første runde serien imod Boston Celtics, men blev skadet i den fjerde kamp under en duel om bolden med Kelly Olynyk. Love missede resten af slutspillet, og skulle opereres i skulderen som resultat af skaden.[11] Cavs endte med at nå til finalen uden Love, men tabte i finalen til Golden State Warriors.

Love vendte tilbage kort inde i 2015-16 sæsonen, og var del af det Cleveland hold som var det bedste i den østlige konference. Med hele trioen friske, marcherede Cleveland til finalen, hvor de igen mødte Warriors. Alt så tabt ud da Cavs tabte 3 ud af de første 4 kampe, men vandt derefter alle 3 kampe i streg, og blev hermed det første hold i NBA historien, til at vinde NBA finalen efter at have tabte 3 af de første 4 kampe.[12]

De to næste sæsoner var meget ens, i det at Cavs begge år var en af de bedste hold i ligaen, og begge år kom i finalen, hvor at de tabte til Warriors begge gange.

LeBron James valgte at forlade Cavaliers før 2018-19 sæsonen, et år efter at Irving havde forladt, og Love var nu efterladt som holdets sidste stjerne. Love skrev en ny kontrakt med Cleveland.[13] Love begyndte dog at døje med flere skader efter at have underskrevet den nye kontrakt, som resulterede i hans spillede mindre og mindre over de næste sæsoner. I februar 2023 annoncerede Cavaliers at de var blevet enige med Love om ophæve hans kontrakt.[14]

Miami Heat[redigér | rediger kildetekst]

To dage efter at have fået sin kontrakt ophævet med Cavaliers, blev det offentliggjordt, at Love skiftede til Miami Heat.[15]

Landsholdskarriere[redigér | rediger kildetekst]

Love har været aktiv på den amerikanske landshold over mange år, og var med til at vinde OL guld ved OL i London i 2012 og til at vinde guld i VM i basketball 2010.[16]

Love forsøgte at gøre comeback på landsholdet til OL i Tokyo i 2020, men måtte trække sig da han ikke var frisk nok ovenpå en skade.[17]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Rhoades, Julie. (4. november 2020) "Kevin Love’s Crazy Connection to the Beach Boys" Sports Casting. Hentet 13. august 2021.
  2. ^ Johnson, Andre. (29. marts 2012) "Did the Memphis Grizzlies Make a Mistake by Trading Kevin Love?" Bleacher Report. Hentet 13. august 2021.
  3. ^ "Kevin Love Named to All-Rookie Second Team" NBA.com. 30. april 2009. Hentet 7. juni 2022.
  4. ^ "Jefferson headed from Wolves to Jazz" ESPN. 13. juli 2010. Hentet 13. august 2021.
  5. ^ Case, Jeff. (12. november 2018) "Legendary Moments in NBA history: Love records 30-30 game" NBA.com. Hentet 13. august 2021.
  6. ^ "Timberwolves’ Kevin Love to replace Rockets’ Yao Ming in 2011 NBA All-Star Game" NBA Communications. 4. februar 2011. Hentet 13. august 2021.
  7. ^ "Kevin Love wins Most Improved award" ESPN. 21. april 2011. Hentet 13. august 2021.
  8. ^ Wojnarowski, Adrian. (11. december 2012) "Kevin Love unsure about Timberwolves' future" Yahoo Sports. Hentet 13. august 2021.
  9. ^ "2011-12 NBA Awards Voting" Basketball Reference. Hentet 7. juni 2022. Arkiveret 17. januar 2013 hos Wayback Machine
  10. ^ "Kevin Love traded to Cavaliers" ESPN. 23. august 2014. Hentet 13. august 2021.
  11. ^ Gartland, Dan. (7. maj 2015) "Report: Kevin Love will not accept apology call from Kelly Olynyk" Sports Illustrated. Hentet 13. august 2021.
  12. ^ Swartz, Greg. (13. juni 2019) "A Cavs Expert's Guide to an NBA Finals 3-1 Comeback" Bleacher Report. Hentet 13. august 2021.
  13. ^ Wojnarowski, Adrian & Brian Windhorst. (24. juli 2018) "Kevin Love signs 4-year, $120M extension with Cavaliers" ESPN. Hentet 13. august 2021.
  14. ^ "Cavaliers Reach Buyout Agreement with Forward Kevin Love" Cleveland Cavaliers. 18. februar 2013. Hentet 21. maj 2023.
  15. ^ "HEAT Sign Kevin Love" Miami Heat. 20. februar 2023. Hentet 21. maj 2023.
  16. ^ "Kevin Love" USA Basketball. Hentet 7. juni 2022.
  17. ^ "Kevin Love out of Olympics; JaVale McGee, Keldon Johnson join Team USA" ESPN. 16. juli 2021. 13. august 2021.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]