Kharga
| Kharga | ||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Med uret fra toppen: Hibis templets Kareze, skakt nær Qasr al-Labakha fortet, Deir al-Munira fortet, Umm al-Dabadib fortet, Kharga kro, Kharga Moske | ||||||||
| Overblik | ||||||||
| Land |  Egypten | |||||||
| Demografi | ||||||||
| Befolkning | 101.283 (2021) | |||||||
| - Areal | 1,017 km² | |||||||
| - Befolkningstæthed | 100 pr. km² | |||||||
| Andet | ||||||||
| Tidszone | Egypt Standard Time[1]  | |||||||
| Højde m.o.h. | 32 m | |||||||
| Oversigtskort | ||||||||
  Kharga Khargas beliggenhed i Egypten 25°26′56″N 30°32′24″Ø / 25.44889°N 30.54000°Ø | ||||||||
.jpg)
Kharga eller Kharga-oasen (arabisk: الخارجة al-Ḫāriǧaarz 'det ydre' ; koptisk: (ϯ)ⲟⲩⲁϩ ⲛ̀ϩⲏⲃ) er den sydligste af Egyptens fem vestlige oaser. Den ligger i den vestlige ørken, omkring 200 km vest for Nildalen. "Kharga" eller "El Kharga" er også navnet på en større by beliggende i oasen, hovedstaden i El Wadi El Gedid Guvernement eller New Valley Guvernement.[2] Oasen, som var kendt som den 'Sydlige oase' for de gamle egyptere, den 'ydre' (Exotero) for grækerne[3] og Oasis Magna for romerne, er den største af oaserne i den libyske ørken i Egypten. Den ligger i en omkring 160 km lang lavning og er fra 20 km til 80 km bred.[4] Den har en befolkning på 67.700 (2012)
Oversigt
[redigér | rediger kildetekst]| knm(t) "The Vineyard"[5] skrevet med hieroglyffer | |||||
|
| wḥꜣt rswt ḥb "The Southern Oasis of Hibis"[6] skrevet med hieroglyffer | ||||||||
|
Kharga er den mest moderne af Egyptens vestlige oaser. Hovedbyen har alle moderne faciliteter, og der er stort set intet tilbage af gammel arkitektur. Der er mange tornede vækster, som dadelpalme, akacie, og jujube vækst i oasen omkring den moderne by Kharga.
Darb El Arba'īn karavanerute
[redigér | rediger kildetekst]
En handelsrute der kaldes Darb El Arba'īn ("The Way of Fourty") gik gennem Kharga som en del af en lang karavanerute, der løber nord-syd mellem det midterste Egypten og Sudan. Den gamle rute forbandt Al-Fashir-området i Sudan med Asyut i Egypten, og gik gennem en kæde af oaser, herunder Kharga, Selima Oasis og Bir Natrun.[7]
Ruten er mindst 700 år gammel[7] og blev sandsynligvis brugt fra så tidligt som det gamle kongerige Egypten til transport og handel med guld, elfenben, krydderier, hvede, dyr og planter.[8]
Den største udstrækning af Darb El Arba'īn var nordpå fra Kobbei i Darfur (omkring 25 miles nord for al-Fashir) og passerede gennem ørkenen, gennem Bir Natrum og Wadi Howar, og endte ved Nilens adgangspunkt til Asyut i Egypten,[9] en rejse på cirka 1,800 km. Ørkenruten var billigere og mere sikker end den mere visuelt tiltalende Nil-rute.
I 1930 afdækkede arkæologen, Gertrude Caton-Thompson, Khargas palæolitiske historie.[10]
Transport
[redigér | rediger kildetekst]En regelmæssig busforbindelse forbinder oasen med de andre vestlige oaser og til resten af Egypten. I 1907 havde de smalsporede jernbaner Western Oasis Lines afgange to gange om ugen. En standardsporet jernbanelinje Kharga → Qena (Nildalen) → Port Safaga (ved det Røde Hav) blev oprettet i 1996, men blev nedlagt kort efter.
Arkæologiske fund
[redigér | rediger kildetekst]
Hibistemplet er et tempel fra Saite-æraen grundlagt af Psamtik 2. som hovedsageligt blev opført ca. 500 f.Kr. Det ligger omkring 2 kilometer nord for moderne Kharga, i en palmelund. Der er et andet tempel fra 1. årtusinde f.Kr. i den sydligste del af oasen ved Dush. En gammel kristen kirkegård ved El Bagawat fungerede også ved Kharga Oasen fra det 3. til det 7. århundrede e.Kr. Den er en af de tidligste og bedst bevarede kristne kirkegårde i den antikke verden.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
- ^ Ball, J. 1900.
- ^ Maciej Paprocki, Roads in the Deserts of Roman Egypt: Analysis, Atlas, Commentary (Oxbow, 2019), p. 259.
- ^ Introduction to Kharga Oasis
- ^ Gauthier, Henri (1928). Dictionnaire des Noms Géographiques Contenus dans les Textes Hiéroglyphiques. Vol. 5. s. 204.
- ^ Gauthier, Henri (1925). Dictionnaire des Noms Géographiques Contenus dans les Textes Hiéroglyphiques. Vol. 1. s. 203.
- ^ a b Stephens, Angela. "Saudi Aramco World : Riding the Forty Days' Road". Saudi Aramco World. s. 16-27. Hentet 27. september 2022.Stephens, Angela.
- ^ Jobbins, Jenny (13. november 2003). "The 40 days' nightmare". Al-Ahram. Cairo, Egypt (664).
- ^ Burr, J. Millard; Collins, Robert O. (2006). Darfur: The Long Road to Disaster. Princeton: Markus Wiener. s. 6-7. ISBN 1-55876-405-4.
- ^ Kirwan, L. P. (2004). "Thompson, Gertrude Caton (1888–1985)". Oxford Dictionary of National Biography (Rev. udgave). Oxford University Press.
Yderligere læsning
[redigér | rediger kildetekst]- Bliss, Frank (1998). Artisanat et artisanat d'art dans les oasis du désert occidental égyptien (fransk). Köln: Frobenius-Institut.
- Bliss, Frank (1989). Wirtschaftlicher und sozialer Wandel im "Neuen Tal" Ägyptens. Über die Auswirkungen ägyptischer Regionalentwicklungspolitik in den Oasen der Westlichen Wüste (tysk). Bonn.
- Chisholm, Hugh, red. (1911). Encyclopædia Britannica (11. udgave). Cambridge University Press.
- Dunand, Françoise; Ibrahim, Bahgat Ahmed (2008). Le matériel archéologique et les restes humains de la nécropole d'Aïn el-Labakha (oasis de Kharga) (fransk). Cybèle. ISBN 978-2-915840-07-0.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- 4CARE (Fourth-Century Christian Archaeological Record of Egypt) Database
- SKOS (South Kharga Oasis Survey) Database
- Colburn, Henry P. (2017). "KHARGA OASIS". Encyclopaedia Iranica.
- Wilford, John Noble (6 September 2010) "Desert Roads Lead to Discovery in Egypt" The New York Times
- Information on the forts and archaeological work
- (tysk) Khārga on Wikivoyage
