Khaterah Parwani

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Khaterah Parwani
Photo of Khaterah Parwani.jpg
Personlig information
Født 30. juni 1982Rediger på Wikidata
KabulRediger på Wikidata
Nationalitet Danmark Dansk
Bopæl København
Religion Islam
Politisk tilhørsforhold Feminisme
Forældre Esmael Mohammed Parwani[1]
Søskende Manyar Parwani
Partner Daud Aron Ahmed[2]
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Københavns UniversitetRediger på Wikidata
Profession Social arbejde
Nomineringer og priser
Udmærkelser Suzanne Gieses Mindelegat (2014)Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Khaterah Parwanis hjemmesideRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Khaterah Parwani (født 30. juni 1982 [note 1], 1984 ifølge eget udsagn, i Kabul, Afghanistan)[1] er en dansk samfundsdebattør og foredragsholder,[3] der arbejder som talskvinde og juridisk rådgiver for Exitcirklen, der bekæmper psykisk vold og social, kulturel og religiøs kontrol. Hun deltager i den offentlige debat, ofte med fokus på ligestilling, kvinder og andre minoriteters rettigheder[4] og optræder jævnligt i både danske og internationale medier, f.eks. TEDx.[3]

Hun kom til Danmark med sin familie som kvoteflygtning fra Afghanistan i 1986 og er opvokset i UrbanplanenAmager.[3] Som ung sympatiserede hun med den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir,[4] men har siden meldt sig ud og advarer mod en unuanceret debat, som hun mener gavner dem.[5] I 2013 blev hun uddannet bachelor i jura fra Københavns Universitet.[6] I 2014 modtog hun Suzanne Gieses Mindelegat.[3]

I 2017 blev hun kåret som en af Danmarks mest magtfulde feminister af Dansk Kvindesamfund for sit arbejde i Exitcirklen og for at sætte svære feministiske emner på dagsordenen.[7]

I april 2018 blev hun i Weekendavisen sammen med Natasha Al-Hariri, Tarek Ziad Hussein og Ahmad Mahmoud udnævnt til at høre til de fremtrædende og efterspurgte yngre indvandrerdebattører med indvandrerbaggrund, der har "brudt det monopol på integrationsdebatten, der før tilhørte imamer, mere eller mindre religiøse talsmænd og politikeren Naser Khader."[8]

En fremtrædende feminist i den nydanske kvindekamp[redigér | redigér wikikode]

I 2013 lagde hun ud i den offentlige debat med den nydanske kvindekamp på dagsordenen.

I 2013 var hun med i kampagnevideoen ”Et spørgsmål om ære”, hvor hun fortalte sin personlige historie, rygtesamfund og om kæresteforhold.[9] Videoen mødte alvorlige reaktioner, og Ministeriet for Integration så sig nødsaget til at fjerne videoen fra Facebook. Kampagnen blev også mødt af modkampagne i form af propagandaplakater, der gjorde, at daværende minister Manu Sareen, var nødsaget til at gå i medierne.[10]

I 2014 skrev Khaterah Parwani indlægget ”Vi nydanske kvinder må gøre op med rygtesamfundet” i Politiken.[11]

I en artikel for Tidsskrift for Islamforskning skrev islamforskeren Jesper Petersen "at begrebet rygtesamfund blev for første gang anvendt den 28. juli 2014 i Politiken af Khaterah Parwani som betegnelse for den sociale struktur og det moralkodeks, der eksisterer blandt indvandrere på tværs af etniske skel, og som videreføres af et segment af deres efterkommere".[12]

Samme år blev Khaterah Parwani præsenteret blandt andre unge som ”Her er den nye ligestillingskamp”. Hendes opråb rettede sig mod unge med henblik på oprør mod social kontrol.[13] I 2015 fik Khaterah Parwani Suzanne Gieses Mindelegat med begrundelsen:

at kombinere sin baggrund fra Afghanistan med opvæksten på Amager og inspirere tusinder af unge kvinder til at tage ordet og tage kampen. Komiteen beundrer også Parwanis sjældne evne til at bevæge sig i et minefelt, hvor både højre- og venstrefløj skiftevis bejler til og bekriger hende, mens hun blot står fast på at kæmpe for retfærdighed. Ligestilling handler om retfærdighed og solidaritet, og det er Parwanis varemærke.[14]

I 2015 stod Khaterah Parwani på scenen med et internationalt publikum til TEDxKEA-arrangementet i Den Sorte Diamant. Hendes TedxTalk havde titlen: "A Manifest of Empowerment to my Future Daughter".[15] I slutningen af samme år indgik hun en forlagsaftale med Gyldendal.[16]

Den 8. marts 2016 stod hun på scenen til KVINFOs årlige arrangement. Her hyldede Khaterah Parwani sin mor og øvrige minoritetsmødre med en hjerteskærende fortælling. Hun fik stående bifald af publikum, heriblandt kronprinsesse Mary.[17]

Den 11. marts 2016 blev hun interviewet af Zetland under titlen ”Her er de kvinder der giver stemme til en ny brun feminisme".[18]  

I april 2016 skrev Khaterah Parwani en kritik af politiets håndtering af hævnporno-sager. Indlægget kastede lys på hævnporno mod muslimske piger og de alvorlige følgekonsekvenser af et digitalt rygtesamfund.[19] Den 18. oktober 2016 blev Khaterah Parwani hyldet af Femina Magasin i dets årlige Guldnummer, hvor Khaterah Parwani blev placeret blandt top 3 ud af 100 kvinder.[20]   

I 2017 kårede Dansk Kvindesamfund Danmarks fem mest magtfulde feminister. Det blev annonceret under det årlige [[Folkemødet|Folkemøde på Bornholm}}, hvor Khaterah Parwani modtog anerkendelsen sammen med fire andre danske meningsdannere. De øvrige var Søren Pind, Emma Holten, Rasmus Brygger og Dorte Toft.[21]

Senere på året blev hun placeret blandt Politikens top ti meningsdannere.[22]

I 2018 tog Khaterah Parwani imod den retspolitiske pris[23] KAFKAT på vegne af Exitcirklens arbejde, og senere samme år modtog hun prisen som Årets RØST af KØS for sin kamp for ligestilling i den offentlige debat.[24]

Mod radikalisering og ekstremisme[redigér | redigér wikikode]

Khaterah Parwani har deltaget i adskillige debatter om identitet og religiøsitet, hvor hun fortæller om sin egen rejse og om, hvor vigtigt det er at rumme tvivlen. Khaterah Parwani er erklæret agnostiker og mener at det åndelige rum er et privat rum, der ikke må politiseres.

I 2014 optrådte Khaterah Parwani i radio24syv´s program, Rushys Roulette, hvor Khaterah Parwani og Elias Lamrabet, vicemedierepræsentant fra Hizb Ut-Tahrir havnede i en heftig debat.[25] I 2015 skrev Khaterah Parwani en personlig kronik i Politiken og skabte stor debat om hvad der driver unge ud i radikaliserede grupper. Kronikken handler om hvordan hun voksede op i et hjem, hvor religion ikke fyldte meget, og hvordan Hizb ut Tahrir udnyttede 9/11-angrebet til at opsøge Vestre Borgerdyd Gymnasium, hvor Khaterah Parwani også gik. [26]Samme år lancerede Danmarks Radio programserien PerkerDansk, hvor man følger Khaterah Parwani. Indslaget viser en samtale med hendes far, hvor de taler om Khaterah Parwanis religiøse rejse og mødet med den radikale gruppe Hizb ut-Tahrir. Dokumentardelen kaster lys på, hvordan hendes forældre greb meget hurtigt ind.[27] Den 2. juli 2016 blev Khaterah Parwani og hendes partner, Daud Aron Ahmed, interviewet af Føljeton. Interviewet gav et personligt indblik i Khaterah Parwanis ærlige undren og tvivl, når det kommer til islam og ligestilling.[28]

Samme år trykte Information et interview med Khaterah Parwani og hendes far, Esmael Mohammed Parwani, hvor samtalen igen kredser om identitet og religion.  Interviewet slutter af med Esmaels råd til nytilkomne forældre: »Mit råd til forældre, der kommer hertil, vil være: Tal med jeres børn om, hvad de går igennem uden at dømme dem. Restriktive rammer skaber fjendebilleder og lærer dine børn, at den verden derude ikke er deres verden. Den kvælende tilstand tvinger dem til at leve et dobbeltliv, og hvis du ikke skaber åbne rammer for, at dine børn lærer at reflektere selvstændigt, så taber du. Du risikerer, at du aldrig lærer dine børn at kende. Er det ikke en skræmmende tanke?«. [29]

I 2018 blev Khaterah Parwani interviewet af Kristeligt Dagblad:

Jeg har ikke den perfekte opskrift på, hvordan man finder den rette balancegang mellem tro og ikke-tro. Der er en del religiøse påbud, forbud og retningslinjer, som jeg har forkastet for længst, men jeg har brug for mit åndelige rum. Det er et meget personligt og privat rum, og jeg synes at vi skal lade det enkelte individ finde sit eget rum.[30]

Naser Khader og Exitcirklen[redigér | redigér wikikode]

I 2017 forsøgte tre folketingspolitikere, Naser Khader, Martin Henriksen og Marcus Knuth at standse satspuljestøtte på 680.000 kr. til Exitcirklen med en række anklager mod Exitcirklens leder Sherin Khankan og talskvinde Khaterah Parwani. Sagen havde en central plads i den politiske debat om magtmisbrug. Flere medier, herunder Berlingske, Radio24syv, Information og Ekstra Bladet gik ind i sagen med kritik af de tre folketingspolitikere. Under sagens forløb skrev Naser Khader en mail til Sherin Khankan om deres fortid som kærester og om nogle private billeder, han havde liggende. Da mailen blev offentliggjort, tog sagen en drejning mod mistanke om trusler om hævnporno.[31]

Forsøget på at standse satspuljen og anklagerne blev senere kritiseret af statsministeren Lars Løkke Rasmussen, Venstres top og toppen i Det Konservative Folkeparti, der alle tog afstand til de tre folketingspolitikere.

Anklagerne mod Khaterah Parwani om sympatisering med Hizb ut-Tahrir blev behandlet i presselogen med fokus på Radio24syvs manglende research af hendes gentagne kritik af organisationen gennem årene.[32]

Familie[redigér | redigér wikikode]

Storebroren[kilde mangler] Manyar Parwani (født 12. maj 1976 i Kabul, Afghanistan) er filminstruktør og havde spillefilmdebut med Himlen falder i 2009.[33]

Faren Esmael Mohammed Parwani (født i 1947 i Shamali i Afghanistan) er folkepensionist og tidligere uddannet radiomekaniker, digter, ansat i Kulturministeriet og indehaver af en tøjbutik. Kom til Danmark som kvoteflygtning i 1986 med sin hustru og tre børn.[34]

Partner: Daud Aron Ahmed.[3]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Hendes danske fødselsattest siger 1982.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Faber, Jon. ’Jeg var det eneste perkerbarn, der ikke kunne finde ud af at bede’. Dagbladet Information. Hentet 2019-03-11. 
  2. ^ Stilling, Oliver (2016-07-02). Damebladsagtigt parforholdsinterview gone wild. Føljeton. Hentet 2019-03-09. 
  3. ^ a b c d e Khaterah Parwani. Hentet 2019-03-09. 
  4. ^ a b Petersen, Julie Gede (2018-12-10). "Khaterah Parwani: I mit livs værste perioder har jeg søgt tilflugt i en åndelig praksis". Religion (Kristeligt Dagblad). Hentet 2019-03-09. 
  5. ^ Albrectsen, Nikolaj (2015-03-05). Tidligere medlem advarer: Hysterisk debat om Hizb ut-Tahrir gavner dem. TV 2. Hentet 2019-03-09. 
  6. ^ Khaterah Parwani. Altinget. 2018-06-12. Hentet 2019-03-09. 
  7. ^ Dansk Kvindesamfund kårer Danmarks 5 mest magtfulde feminister Hentet 2019-03-09.
  8. ^ Leny Malacinsky: Eksperter i alt. Artikel i Weekendavisen 6. april 2018.
  9. ^ https://www.dailymotion.com/video/x2zdtr9
  10. ^ http://www.alsresearch.dk/dansk/alias-2/cases-2/modre-dotre-2
  11. ^ https://politiken.dk/debat/art5805239/Vi-nydanske-kvinder-m%C3%A5-g%C3%B8re-op-med-rygtesamfundet
  12. ^ https://tifoislam.dk/article/view/109124)
  13. ^ https://politiken.dk/debat/debatindlaeg/art5505836/Unge-Her-er-den-nye-ligestillingskamp
  14. ^ http://kvinfo.dk/sites/default/files/pm-mindelegat-vinder-2015.pdf
  15. ^ https://www.youtube.com/watch?v=rKNgbFcQdTc
  16. ^ https://www.facebook.com/photo.php?fbid=10207761605856338&set=a.1874010968218&type=3&theater
  17. ^ https://www.youtube.com/watch?v=kM_XEuEbVU8&t=7s
  18. ^ https://www.zetland.dk/historie/se6XdqpL-aeW04Gvq-0b062
  19. ^ https://politiken.dk/debat/art5618407/Ofre-for-h%C3%A6vnporno-bliver-svigtet
  20. ^ https://www.femina.dk/dit-liv/selvudvikling/debattoer-khaterah-parwani-jeg-er-ikke-bange-konfrontationer
  21. ^ https://danskkvindesamfund.dk/dansk-kvindesamfund-kaarer-danmarks-5-mest-magtfulde-feminister/
  22. ^ https://politiken.dk/debat/art6265154/Hvem-var-bedst-til-at-s%C3%A6tte-dagsordener-der-udfordrede-og-flyttede-den-offentlige-opinion
  23. ^ http://www.retspolitik.dk/wp-content/uploads/2018/04/Tale-ved-overr%C3%A6kkelsen-af-KAFKAT-2018-1-1.pdf
  24. ^ https://koes.dk/klubben/aktiviteter/nytaarskur-2018
  25. ^ https://www.24syv.dk/programmer/rushys-roulette/9917289/rushys-roulette-uge-24-2014-1?start=0
  26. ^ https://politiken.dk/debat/kroniken/art5567414/Kroniken-S%C3%A5dan-var-min-vej-ind-og-ud-af-radikalisering
  27. ^ https://www.youtube.com/watch?v=t67Y2XXT9Mg
  28. ^ https://foljeton.dk/15642/khaterah-og-daud
  29. ^ https://www.kristeligt-dagblad.dk/familieliv/khaterah-parwani-jeg-kender-ikke-det-rum-hvor-man-er-tavs
  30. ^ https://www.religion.dk/islam/khaterah-parwani-i-mit-livs-vaerste-perioder-har-jeg-soegt-tilflugt-i-en-aandelig-praksis
  31. ^ https://www.berlingske.dk/politik/kvindelig-imam-naser-khader-har-private-billeder-af-mig-og-nu-vil-han-presse-mig
  32. ^ https://www.berlingske.dk/politik/lokke-personangreb-pa-parwani-og-khankan-ikke-ok
  33. ^ MANYAR I. PARWANI
  34. ^ Jon Faber (2. september 2016). "'Jeg var det eneste perkerbarn, der ikke kunne finde ud af at bede'". Information. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]