Kidnapningerne i Cleveland
| Kidnapningerne i Cleveland | |
|---|---|
 | |
| Generel infomation | |
| Ofre | Michelle Knight, Amanda Berry og Gine DeJesus |
| Dato | 2002-2013 |
| Type | Kidnapning, indespærring, vold, voldtægt, mord |
| Gerningsmand | Ariel Castro |
Kidnapningerne i Cleveland blev foretaget af Ariel Castro (1960 - 2013[1]) i Cleveland, Ohio, USA.[2] Castro havde bortført Michelle Knight (bortført i 2002, da hun var 21 år), Amanda Berry (2003, 16 år) og Gine DeJesus (2004, 14 år) og holdt dem fanget i hhv. 11, 10 og 9 år.[2]
Fangenskabet
[redigér | rediger kildetekst]I begyndelsen holdt Castro kvinderne indespærret og fastlænket i et fangehul i sin kælder.[3] Alle de kidnappede kvinder kendte Castros datter og forventede derfor ikke, at han kunne være farlig.[4] Castro gjorde Knight gravid fem gange, alle endte med en abort.[5][4] Aborterne skyldtes, at han fremprovokerede dem med spark og slag på den gravide mave, samt ved at hoppe på hendes mave og smide hende ned ad kældertrappen.[3][4] Fostrene begravede han i sin baghave.[4] Berry fødte en pige i fangenskabet.[2][5]
Frigivelsen
[redigér | rediger kildetekst]Kvindernes frigivelse startede med, at Berrys datter, seksårige Jocelyn, opdagede, at hendes far (Castro) var kørt væk uden hende, men det turde kvinderne i første omgang ikke at stole på, at han var, men Berry endte med at lade sin stigende desparation over indespærringen overvinde frygten for sin kidnapper.[4] Kvinderne havde nemlig fået forbud mod at forlade førstesalen.[4] Berry gik nedenunder, hvor hun råbte efter hjælp gennem en luge i en dør, som hun til sidst (på opfordring af en udenfor) sparkede hul i, så hun kunne komme ud.[4] Efter at være sluppet ud, ringede hun til alarmcentralen inde fra naboen.[4] Politiet kom ti minutter efter og befriede de to andre kvinder.[4] DeJesus var dog i starten bange for, at politifolkene i virkeligheden var Castros venner, der var klædt ud.[4]
De slap fri 6. maj 2013 efter at Berry havde råbt om hjælp.[5] Nødråbet blev hørt af Charles Ramsey, der sad og spiste burgere på en McDonald's-restaurant i nærheden.[6] Den pågældende restaurant og tretten andre i Ohio har efterfølgende lovet ham gratis brugere resten af sit liv.[6]
Kvinderne
[redigér | rediger kildetekst]Før hun blev bortført af Castro havde Knight oplevet seksuelt misbrug siden syvårsalderen, levet på sultegrænsen og ikke haft ordentlig tøj og sko i løbet af sin barndom, hvor hun også blev mobbet, led afsavn og var hjemløs.[4] Hun har efterfølgende ikke haft kontakt med sin biologiske familie.[4] Knight havde, som et eneste af kvinderne, et barn, da hun blev kidnappet. En søn, der blev bortadopteret.[7] Efter sin frigivelse ændrede hun sit navn til Lily Rose Lee. På etårsdagen for sin befrielse havde hun ikke haft kontakt med sine tidligere medfanger.[7]
Berry holdt sig efterfølgende fra offentligheden, men har skrevet en bog sammen med DeJesus, der også mestendels førte et tilbagetrukket liv efter frigivelsen.[7]
Gerningsmanden
[redigér | rediger kildetekst]Ariel Castro blev født 10. juli 1960 i Puerto Rico og flyttede efterfølgende til Cleveland, Ohio i USA, mens han stadig var barn.[1] Han boede sammen med sin hustru og fire børn i et hus, han havde købt i 1992, men hustuen og de fire børn forlod ham i 1996 med beskyldninger om vold mod hende.[1]
Castro (der var arbejdsløs buschauffør[8]) blev efterfølgende anklaget for 139 voldtægter, 177 punkter vedrørende kidnapning, mord (fordi han afbrød Knights graviditer[1]), tre overfald og besiddelse af "ulovlige værktøjer".[5] Han erklærede sig skyldig i 937 forhold, heribandt kidnapning, voldtægt og mord. Han blev idømt fængsel på livstid, plus 1000 år.[1] To dage efter sin dom, blev han fundet hængt i sin celle (i et lagen[7]). Det er dog usikkert, hvorvidt der er tale om selvmord eller om det var en seksuel handling, hvor man nyder at kvæle sig selv.[1]
Litteratur og film
[redigér | rediger kildetekst]To journalister fra Washington Post skrev en bog om kvindernes fangenskab med Berrys og DeJesus' ord. Bogen hedder Hope: A Memoir of Survival in Cleveland. Bogen er blandt andet baseret på 1200 siders dagbogsnotater af Berry, skrevet på blandt andet toiletruller, indpakningspapir og kvitteringer.[4] Knight skrev i 2014 bogen Finding Me: A Decade of Darkness, a Life Reclaimed: A Memoir of the Cleveland Kidnappings om sit fangenskab.[4] Der er desuden blevet indspillet en film om kidnapningerne, Cleveland Abduction (en).
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c d e f "Victims, Death & Children". Biography (engelsk). 26. oktober 2021. Hentet 28. oktober 2024.
- ^ a b c "Kidnapper er far til seksårig pige". nyheder.tv2.dk. 10. maj 2013. Hentet 28. oktober 2024.
- ^ a b Nyholm, Sidsel (10. maj 2013). "Bortførte fra Ohio har chance for at lægge kidnapning bag sig". Kristeligt Dagblad. Hentet 28. oktober 2024.
- ^ a b c d e f g h i j k l m n Rasmussen, Annegrethe (1. maj 2019). "Håb og helvede i Cleveland". Information. Hentet 28. oktober 2024.
- ^ a b c d "Cleveland-bortfører benægter voldtægt og kidnapning". Politiken. 2. maj 2022. Hentet 28. oktober 2024.
- ^ a b "Belønning til kvinderedder: Ramsey får gratis burgere resten af livet". Politiken. 2. maj 2022. Hentet 28. oktober 2024.
- ^ a b c d Jensen, Mike Kaltoft (6. maj 2014). "Holdt som slaver i ti år: Sådan har de det i dag". nyheder.tv2.dk. Hentet 28. oktober 2024.
- ^ "Cleveland-bortfører tiltales for 139 voldtægter". Politiken. 2. maj 2022. Hentet 28. oktober 2024.