Kilifi
| Kilifi | |
|---|---|
| Overblik | |
| Land | |
| Indbyggertal | 122.899 (2009) |
| Oversigtskort | |
Kilifi er en by på Kenyas kyst, 56 km nordøst for Mombasa. Byen ligger ved Kilifi Creek og Goshi-flodens udmunding.[1] Kilifi er hovedstaden i Kilifi County og havde ved folketællingen i 2009, en befolkning på 122.899 mennesker.
Kilifi er kendt for sine sandstrande og for Mnaraniruinerne (en). Mnarani var en by der eksisterede fra det 14. til det 17. århundrede, og blandt ruinerne er moskeer og grave fra den tid.
Geografi
[redigér | rediger kildetekst]Kilifi by ligger på begge sider af flodmundingen og er forbundet af Kilifibroen, hvorfra der er udsigt over flodmundingen.[1] På sydsiden ligger Mnaraniruinerne og Shauri Moyostranden, mens nordsiden omfatter hoveddelen af Kilifi by og Bofa-stranden.
Terrænet er hovedsageligt fladt med sandet-leret jord, hvor de almindelige træer er Cocos nucifera, Anacadium occidentale, Azadirachta indica og Mangifera indica.
Demografi
[redigér | rediger kildetekst]Kilifi er en kosmopolitisk by med blandede etniske grupper. Hovedparten af indbyggere (ca. 80%) er fra Mijikenda-grupperne (primært Giriama og Chonyi).[2] Andre grupper omfatter swahili-arabiske efterkommere, Barawas, Bajunier, somaliere samt andre grupper fra indlandet. Der er også en håndfuld indere og europæere, primært briter, tyske og italienere.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 Weiss, Robert; Bahlburg, Heinrich (2006). "The Coast of Kenya Field Survey after the December 2004 Indian Ocean Tsunami". Earthquake Spectra. 22: S235-S240. doi:10.1193/1.2201970. S2CID 110486072.
- ↑ Wekesa, E.; Mwangi, W. Adoption of Maize Production Technologies in the Coastal Lowlands of Kenya. CIMMYT. s. 6. ISBN 978-970-648-099-6.