Kilimanjaro
| Kilimanjaro | |
|---|---|
 Kibo, toppen af Kilimanjaro | |
| Højeste punkt | |
| Højde | 5.895 m |
| Primærfaktor | 5.885 m 4.største |
| Geografi | |
| Land |
 Tanzania |
| Geologi | |
| Bjergtype | Stratovulkan |
| Sidste udbrud | Ingen i historisk tid |
| Bestigning | |
| Første bestigning | 1889 af geologen Hans Meyer, Ludwig Purtscheller, Yohanas Kinyala Lauwo |
| Nemmeste rute | vandre-sti |
Kilimanjaro Kiliman'jaro, [-gdJA·-], eller Mont Kilimanjaro er Afrikas højeste bjerg; 5.895 m. Bjerget ligger i Tanzania nær grænsen til Kenya og hæver sig 4.800 m over det omgivende landskab. Bjergmassivet omfatter tre vulkantoppe, der blev dannet som en del af Rift Valley for 1/2-3/4 mio. år siden. Ingen af vulkanerne er reelt aktive, men Højeste punkt er Uhuru Peak (Kibo) 5895 m, mens de øvrige toppe er Mawenzi 5.149 m og Shira 3.962 m. Der er fumarole aktivitet på toppen af Kilimanjaro i bunden af selve krateret og jorden er også varmere end de klimatiske forhold betinger. På basis af dette har geologer anslået, at der findes smeltet materiale omkring 400 meter under overfladen. Men det sidste reelle udbrud fandt sted for ca. 10.000 år siden, så vulkanen må betegnes som sovende. Det betyder, at den godt kan komme i udbrud igen selv om sandsynligheden er meget lille. Shira var det første krater til at slukkes, hvilket skete for flere hundrede tusinde år siden. Det er en lille periode i geologisk sammenhæng, men stor nok til, at erosionen er skyld i, at krateret i dag er det laveste af de tre. Samtidigt erkendes krateret ikke tydeligt, da et senere udbrud fra Uhuru krateret næsten fyldte Shira krateret med lava. Lavaen fra dette udbrud flød også hele vejen rundt om Mawenzi og danner derfor det plateau den mest populære rute, Marangu ruten, krydser på sin vej mod Kilimanjaros top.
Fund omkring Kilimanjaro antyder, at mennesker har jaget dyr og samlet planter her i det meste af bjergets dannelseshistorie, således er fund af de såkalte Australopitheciner (egentlig betyder det sydaber, men det er tidlige mennesker) fundet ved Olduvai kløften. Størstedelen af bjerget er nu nationalpark. Den alexandrinske geograf Claudius Ptolemæus observerede Kilimanjaro fra kysten i 100-t. e.Kr., og kinesiske søfarende så det i 1400-tallet. De første europæiske beretninger om et sneklædt bjerg så nær ækvator førte til betydelig videnskabelig kontrovers, da britiske og tyske opdagelsesrejsende aflagde rapport i midten af 1800-tallet. F.eks. betvivlede Dr. Livingstone tilstedeværelsen af sne så tæt på ækvator og udtalte, at toppen måtte bestå af kvartsholdige bjergarter, som skulle give bjerget dets lyse farve. For kejser Wilhelm I blev det et prestigespørgsmål at få bjerget på den tyske side af grænsedragningen i Østafrika (det lykkedes), da dronning Victoria allerede havde sit sneklædte bjerg (Mount Kenya) på den britiske side. Gennem en årrække, mens Tanganyika var tysk koloni, hed toppen Kaiser-Wilhelm-Spitze, men navnet blev atter ændret da englænderne i 1918 overtog Tanganyika fra det tyske kejserrige efter 1. verdenskrig
Bestigning af Kilimanjaro
Kilimanjaro blev besteget første gang den 6. oktober 1889 af Yohanas Kinyala Lauwo (leder af en militærcamp i Marangu), Hans Meyer (tysk geolog) samt østrigeren Ludwig Purtscheller.
Der er ikke tale om nogen teknisk vanskelig bestigning at bestige det højeste punkt på Uhuru Peak, snarere en yderst strabadserende trekkingtur, omend den indeholder udfordringer, som man ikke skal ignorere. Højden på 5.895 m bringer bestigerne op i højder, hvor der er risiko for højdesyge, og en meget væsentlig del af dem, som opgiver bestigningen, gør det netop på grund af højdesygen. Der er ikke længere noget endeligt tal på antallet af bestigninger, men Uhuru Peak på Kilimanjaro er gennem årene blevet besteget af flere tusinde klatrere og vandrere.
Se også
.jpg){kind=small} | Spire Denne artikel om et bjerg eller en bjergkæde er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |