Meter
En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed, der bruges verden over til almindelige og videnskabelige formål. Meter kommer fra det franske ord mètre, som kommer fra det græske verbum (μέτρον) "at måle". I det 18. århundrede blev meteren defineret af Det Franske Videnskabsakademi som længden mellem to mærker på en platin-iridium stang, beregnet som en ti-milliontedel (1/10.000.000) af afstanden fra jordens geografiske ækvator til nordpolen gennem Paris. Denne stang bestod af 90% platin og 10% iridium, og blev konstrueret i 1889. Inden man gjorde brug af platin-stangen, satte man 16 marmorblokke op forskellige steder i Paris, den metode brugte man for at vænne befolkningen til det nye mål for meteren. I 1875 blev meterkonventionen etableret og det dannede et globalt ensartet system som senere udviklede sig til "si-enheder". I midten af 1900-tallet blev meteren defineret via den orange emissionslinie fra krypton-86 som 1.650.763,73 bølgelængde, det betød at meteren blev forbedret 50 gange mere nøjagtigt i forhold til den gamle metode med plantinmeteren, hvilket var et stort fremskridt. I dag er en meter defineret af det Internationale Bureau for Mål og Vægt som længden af den vej lys gennemløber i det tomme rum i løbet af tiden 1/299.792.458 sekund.[1]
Metersystemet blev indført i Danmark ved lov den 4. maj 1907 med ikrafttrædelse 1. april 1912.
Afledte enheder[redigér | redigér wikikode]
Længde[redigér | redigér wikikode]
Meteren danner grundlag for en lang række andre måleenheder.
Med de sædvanlige SI-præfikser dannes bl.a.
- attometer (symbol: am) – 1/1.000.000.000.000.000.000 meter
- femtometer (symbol: fm) – 1/1.000.000.000.000.000 meter
- pikometer (symbol: pm) – 1/1.000.000.000.000 meter
- nanometer (symbol: nm) – 1/1.000.000.000 meter
- mikrometer (symbol: µm) – 1/1.000.000 meter (indtil 1960 alternativt betegnet som mikron og noteret µ (my)).
- millimeter (symbol: mm) – 1/1.000 meter
- centimeter (symbol: cm) – 1/100 meter
- decimeter (symbol: dm) – 1/10 meter
- kilometer (symbol: km) – 1.000 meter
Her ses en tabel over præfikser. De hyppigst anvendte er markeret med fed skrift:
| Mindre end én meter | Større end én meter | |||||
| Faktor | Navn | Symbol | Faktor | Navn | Symbol | |
| 10−1 | decimeter | dm | 101 | dekameter | dam | |
| 10−2 | centimeter | cm | 10² | hektometer | hm | |
| 10−3 | millimeter | mm | 103 | kilometer | km | |
| 10−6 | mikrometer | µm | 106 | megameter | Mm | |
| 10−9 | nanometer | nm | 109 | gigameter | Gm | |
| 10−12 | pikometer | pm | 1012 | terameter | Tm | |
| 10−15 | femtometer | fm | 1015 | petameter | Pm | |
| 10−18 | attometer | am | 1018 | exameter | Em | |
| 10−21 | zeptometer | zm | 1021 | zettameter | Zm | |
| 10−24 | yoctometer | ym | 1024 | yottameter | Ym | |
Serien suppleres af den tilladte enhed ångstrøm (10-10 m), der svarer nogenlunde til diameteren af et hydrogenatom.
Areal[redigér | redigér wikikode]
En kvadratmeter (symbol: m²) svarer til arealet af et kvadrat med en sidelængde på en meter. På tilsvarende vis kan afledes kvadratcentimeter (symbol: cm²), et kvadrat med sidelængde på en centimeter (dvs. 1/10.000 m²), kvadratkilometer (symbol: km², 1 million m²) osv.
Volumen[redigér | redigér wikikode]
En kubikmeter (symbol m³) svarer til volumenet af en kubus (terning) med en sidelængde på én meter. På tilsvarende vis kan afledes kubikdecimeter (symbol: dm³, 1/1000 m³, svarende til én liter), kubikcentimeter (symbol: cm³, 1/1.000.000 m³, svarende til én milliliter) osv.
Kilder[redigér | redigér wikikode]
- ^ Oversættelsen af definitionen er fra: Metrologi – kort og godt side 19 udarbejdet af Preben Howarth, Dansk Institut for Fundamental Metrologi, 1. udgave 2. oplag april 1999
Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
| ||||||||||||||||||||
|
