Kirkeklokke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kirkeklokke fra Saleby, Västergötland, Sverige med inskription fra 1228 i runer

En kirkeklokke er en klokke, der ringes med (specielt fra kristne kirker) for at angive et tidspunkt på dagen, eksempelvis ved solopgang og -nedgang, samt ved gudstjenester,bryllupper, dåbshandlinger, begravelser etc.

De første kristne kirker havde ikke klokker, da kristendommen blev anset for statsfjendtlig. Derfor foregik gudstjenester i private hjem og i det skjulte. Da kristendommen blev statsanerkendt i år 313, begyndte man at bygge kirker, men uden klokker, da klokkeringning blev anset for en hedensk skik. Omkring år 500 begynder klokkeringning alligevel at vinde indpas, da den var praktisk til at kalde sammen til gudstjeneste.

Danmarks ældste bevarede kirkeklokke er Hedebyklokken fra omkring år 950.

Verdens største kirkeklokke er Zar-klokken, der blev fremstillet 1733-35 i Moskva. Klokken er i dag udstillet ved Ivan Velikij-klokketårnet i Moskvas Kreml.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]