Kirkenes

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 12. dec. 2014, 19:58 af Steenthbot (diskussion | bidrag) Steenthbot (diskussion | bidrag) (bot: indsæt skabelon autoritetsdata)

69°43′39″N 30°3′3″Ø / 69.72750°N 30.05083°Ø / 69.72750; 30.05083

Kirkenes
Gågade i Kirkenes
Kommune: Sør-Varanger
Fylke: Finnmark
Indbyggere: 3.316 (2009)
Tæthed: 1.633 indb/km²
Areal: 2,03 km²
Havnen i Kirkenes med russiske trawlere og anlægget til AS Sydvaranger.
Kirkenes er endestation for Hurtigruten. Her er MS «Narvik» ved kaj.
Beskyttelsesrummet Andersgrotta.
Kirkenes kirke fra 1959.
Mange steder ligger et godt stykke syd for Kirkenes...

Kirkenes (nordsamisk: Girkonjárga, finsk Kirkkoniemi) er en by og administrationscenteret i Sør-Varanger kommune i Finnmark fylke i Norge. Byen har 3.316 indbyggere per 1. januar 2009. Næsset mellem Pasvikelven og Langfjorden hed tidligere Piselvnes. Da der i 1862 blev bygget en kirke på næsset blev stednavnet ændret til Kirkenes.

Stedet

Kirkenes fik bystatus i 1998. Byen er endepunkt for E6 og for Hurtigruten. Hvis man regner byerne Hesseng, Sandnes og Bjørnevatn, som ligger i umiddelbar nærhed, med i byområdet har byen 7.209 indbyggere (1. jan 2005, SSB). I Kirkenes er centrumsgaderne skiltet både med det latinske- og det kyrilliske alfabet. Omkring 10 procent af befolkningen i selve Kirkenes er russere.

Hovederhvervet i Kirkenes var i mange år minedrift efter jernmalm. På det højeste havde minedriften 1.500 ansatte. I 1996 ophørte driften ved AS Sydvaranger, men i 2009 begyndte arbejdet med at forberede gruberne for ny drift. I den senere tid har turisme overtaget som det vigtigste erhverv i Kirkenes.

Det råder optimisme i Kirkenes, blandt andet i forbindelse med en planlagt oljeudvinding i Barentshavet. Sydvaranger blev i februar 2006 solgt til Norberg Eiendom af Sør-Varanger kommune og Varanger kraft for 102 mill. kr. Nordberg Eiendom solgte imidlertid Sydvaranger videre til Tschudi Shipping 1. maj 2006. Arbejdet med at forberede mineområdet for ny drift begyndte i januar 2009, og i den forbindelse er den privatejede jernbanelinje Kirkenes–Bjørnevatnbanen taget i brug igen.

I Kirkenes ligger også Barentssekretariatet. Barentssekretariatet blev etableret i 1993, et halvt år efter underskrivelsen af Kirkeneserklæringen som markerede Barentssamarbejdet. Hovedopgaven for Barentssekretariatet er at udvikle det norsk-russiske samarbejde i nord. Hvert år tildeles Barentssekretariatet en bevilling fra Udenrigsministyeeriet som fordeles til norsk-russiske samarbejdsprojekter i norsk og russisk del af Barentsregionen.

Ikke langt fra Kirkenes ligger militærlejren Høybuktmoen som huser Garnisonen i Sør-Varanger, GSV. Byens flyveplads, Høybuktmoen lufthavn, har daglige afgange til Oslo og Tromsø samt resten af Finnmark. Om sommeren er der en ugentlig afgang til Tyskland, og flyvepladsen er netop udbygget med en international del.


Kirkenes blev kraftigt bombet under anden verdenskrig. 320 bombeangreb og over 1000 luftalarmer gjorde Kirkenes til en af de krigens hårdest ramte byer. Efter sigende skal Kirkenes efter Malta være det næstmest bombede sted i verden under anden verdenskrig, Kirkenes blev befriet af Den røde hær (Sovjetunionen) 25. oktober 1944, som den første by i Norge.

Seværdigheder, aktiviteter og omgivelser

Midt i Kirkenes by ligger monumenter for anden verdenskrig, Russermonumentet og Krigsmødremonumentet. Et tilflugtsrum, Andersgrotta ligger midt i Kirkenes og var det største beskyttelsesrum for civilbefolkningen i Kirkenes.

Den sidste torsdag hver måned kan man gå på «russetorget» i centrum eller tage turen lidt uden for byen op på Prestefjell for at få et overblik over byen og Varangerfjorden.

Byens største idrætsklub er Kirkenes Idrettsforening, men også Sørild er en stor og traditionsrig klub i Kirkenes. I 2006 fik idrættsmiljøet i Kirkenes et nyt bidrag da Havna Idrettslag blev stiftet.

12 km syd for Kirkenes ligger Bjørnevatn med mine-sigthseeing og Norges tungeste busskur: en omvendt krangrab på over 14 ton; og Rallar-monumentet ære for de første grubearbejdere.

Eksterne henvisninger