Kirsti Hjort

Kirsti Hjort
Født	8. juni 1931
Død	10. oktober 1990 (59 år)
Nationalitet	Norsk
Far	Johan Bernhard Hjort
Mor	Anna Cathrine Holst
Søskende	Helge Bernhard Hjort, Haldis Hjort, Johan Hjort, Wanda Maria Heger, Peter F. Hjort
Ægtefælle	Conrad von der Goltz
Børn	Kristin von der Goltz, Gottfried von der Goltz
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Professor, pianist
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Kirsti Hjort eller Kirsti Hjort von der Goltz (født 8. juni 1931, død 10. oktober 1990 i Würzburg) var en norsk pianist, professor i musik og grevinde.

Hun studerede i sin hjemby hos Erling Westher på musikkoncervatoriet i Oslo (dimitteret i 1948) og 1951-52 med Yves Nat i Paris. I hjemlandet debuterede Hjort på kort varsel i 1949 som en solist i Brahms' D-molkoncert med Bergen Filharmoniske Orkester da den schweiziske stjerne Edwin Fischer ikke kom. I 1952 spillede hun en masse duetter med Alf Andersen (1928-1962).

Hjort blev i 1953 gift med violinisten Conrad von der Goltz (født 1928), en tysk greve, og de boede for en tid i Hamborg og Hannover, og udført sammen en række duetter. De boede i 1957-58 i Oslo, da hendes mand skulle spille 1. violin i Filharmonien. Da arbejdet var delt med Ernst Glaser flyttede de i 1958 til Bremen, efter at have medvirket i Wigmore Hall i juni.

De bosatte sig senere i Würzburg, hvor hun arbejdede som professor ved den lokale norske musikskole. En række pladeudgivelser blev lavet, blandt andet med Trio von der Goltz, hvor Jan Polasek tilsluttede sig parret med cello (1966).

Parret fik seks børn, herunder Gottfried von der Goltz (1964) og Kristin (Greve) von der Goltz (1966), både kendte musikere. Manden er stadig aktiv.

Kilder

• Artiklen er helt eller delvis oversat fra Wikipedia på norsk