Klaksvík

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Klaksvík
Map-position-klaksvikar-kommuna-2005.png
Placering
Dansk Klaksvig
Postnummer 700
Areal (kommune) 72 km²
Befolkning
- tæthed
4.666 (2007)
66 indb./km² (kommune)
Placering N 62° 13' 30 V 6° 34' 50
Borgmester Jógvan Skorheim
Hjemmeside www.klaksvik
Markatal 114 (kommune)
Klaksvík
Fiskekutter i havnen

Klaksvík er den næststørste by på Færøerne, og er den vigtigste by for fiskeindustrien på Færøerne. Klaksvíkar kommuna omfatter hovedparten af øen Borðoy, hele Svínoy og den nordlige tredjedel af Kalsoy, i alt 72 km². Kommunen omfatter bebyggelserne Klaksvík, Árnafjørður, Norðoyri, Ánir, Strond, Svínoy, Trøllanes og Mikladalur med i alt 4 887 indbyggere den 1. januar 2014. Ved indførelsen af det kommunale selvstyre i 1872 var hele området en del af Norðoya præstegælds kommune, der blev delt i 1908. Klaksvík blev udskilt som egen kommune dette år. Efter grænseændringer i de øvrige kommuner blev Mikladals kommuna og Svínoyar kommuna indlemmet i Klaksvík i henholdsvis 2005 og 2009.

Klaksvík ligger på øen Borðoy, der er den største af Nordøerne. Byen ligger i en lille dal i bunden af bugten Klaksvík eller kaldt vágin lokalt, i nord, som danner havnen, og fjorden Borðoyarvík i syd, mellem fjeldene Myrkjanoyrarfjall (689 meter) og Háafjall (647 meter), Hálgafelli (503 meter) og Klakkur (414 meter). Det sidste fjeld har givet byen dens navn.

I april 2006 åbnede Nordøtunnelen mellem Klaksvík og Leirvík på øen Eysturoy[1], hvor der tidligere var en færge. Det er således muligt at køre helt til Tórshavn fra Klaksvík.

Hovedskolen i byen hedder Ziskatrøð.

Erhverv[redigér | redigér wikikode]

Byen har siden 1913 været præget af rederi- og handelsviksomheden J. F Kjølbro, som udviklede sig med fisketilvirkning, handel og håndværk. Fiskeflåden har flere trawlere og mange små linefartøjer. Af andre virksomheder kan nævnes røgeri, saltfisklager, frysehuse, bryggeri, tov- og snørefremstilling, galvanisering, fødevareproduktion, to ophalingsbeddinger, et reparationsværft og et edb-firma, der har specialiseret sig i styring af filetfabrikker.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Klaksvík har minder helt tilbage fra vikingetiden. Oprindeligt var der i området fire bondegårde, (gårde eller husklynger). På Borðoyarvíks østlige bred findes der ruiner af en gård der 12. marts 1745 og samme dato 1765 blev begravet af sneskred. Længere ude ligger Íslendingatoftir med nogle udgravede vikinge-tomter. I 1801 var der kun 88 indbyggere, men først fra 1838 kom der gang i udviklingen, efter at den kongelige monopolhandel oprettede en filial i Klaksvík. Byen ligger ved en særdeles velbeskyttet bugt, og blev derfor godkendt som vinterhavn for havgående skibe. Det førte til, at mange søfolk flyttede til bygden. Dette blev starten på den udvikling, der har gjort Klaksvík til Færøernes vigtigste fiskerihavn. Omkring 1940 blev Klaksvík Færøernes næststørste by og overhalede TvøroyriSuðuroy.

1955 var året, hvor de danske og færøske myndigheder havde besluttet at fjerne byens danske læge fra hospitalet. Han var vellidt af befolkningen, men blev af myndighederne beskyldt for at have været nazivenlig. For at dæmpe uroen blev over 100 politifolk sendt til Klaksvík, hvorpå borgerne minerede indsejlingen til havnen. Inden den helt store konfrontation blev der opnået politisk forlig. Oprøret bundede dog langt dybere end den konkrete sag. Det var et spørgsmål om Færøernes uafhængighed. Se Klaksvíkstriden

Norðoya Fornminnasavn[redigér | redigér wikikode]

Museet Norðoya Fornminnissavn blev grundlagt i 1968, og overtog i 1974 den gamle kongelige handels sorte bygning fra 1838. Museet er opdelt i to rum, det ene var byens apotek. Oprindeligt var det tøj-stue, i 1919, men blev anvendt som apotek fra 1932 til 1961. Lokalet bliver vist frem som det så ud, da det var apotek, med krukker og arbejdsredskaber. I det andet rum fremvises arbejdsredskaber, og andre effekter, fra gamle dage, fiskeredskab, værktøj, o.a. fra dagligdagen dengang. Bl.a. en gammel korn kværn, senest benyttet til at male korn i 1940erne. Udover det er der også nogle gamle fotografier af Nordøerne. Museet har endvidere overtaget motorbåden Nólsoyar Páll, som blev bygget i Klaksvík i 1927. Den ligger ude på fjorden og bliver bevaret som fiskerbåd.

Christianskirken[redigér | redigér wikikode]

I 1963 fik Klaksvík en ny kirke Christianskirken. Kirken er tegnet af Peter Koch, er inspireret af de færøske bygdekirker og domkirkeruinen i Kirkjubøur. Kirken er forsynet med gavle af færøsk basalt og langsider af træ. Døbefonten i kirken er en ca. 4000 år gammel hedensk offerskål fra Danmark. Den kendte danske kirkemaler Joakim Skovgaard, malede i 1901 alterbilledet forestillende den store nadver, oprindelig skabt som en del af udsmykningen i Viborg Domkirke. Allerede kort efter udførelsen blev det angrebet af salte og blev derfor i 1913 bragt til Statens Museum for Kunst, hvorfra det blev flyttet til Christianskirken.

Kirken er viet til minde om de færøske fiskere, der døde på havet under den anden Verdenskrig og at kirken er bygget til minde om den danske konge Christian den Tiende (1870-1947).

Viðarlundin úti í Grøv[redigér | redigér wikikode]

Sydøst for byen ligger skoven og parken Viðarlundin, som hovedsagelig består af ask, birk og fyr. Det færøske ord viðarlund betyder vedplanter. Den 14. September 1979 besluttede byens kommunalbestyrelse at anlægge en skov, og fra 1980 blev der beplantet et areal på 33.000 m². 2006 blev Viðarlundin úti udvidet mod nordøst helt hen til et vandfald. Mange nye træer blev plantet, og flere stier blev anlagt. På halvkredsformede eng der omslutter skoven, ses de ovale overbevoksede rester af en ikke udgravet bygning fra Vikingetiden på Færøerne.

Turisme[redigér | redigér wikikode]

I Turist informationen kan der blandt andet bestilles: En guided historisk gåtur i Klaksvík, Færøsk kultur aften, bus- og gåture, sejle- og fisketure, Fuglefjeldene, individuelle ture og guidede vandreture i fjeldene.

  • Besøg bryggeriet Föroya Bjór.
  • Kører man i nordøstlig retning, når man til dæmningen og kører igennem en tunnel på øen Kunoy og ned til den idylliske bygd. Følg også samme vej fra Klaksvík mod nordvest ud til den nordligste bygd Viðareiði, der ligger smukt ved foden af Kap Enniberg.
  • På den yderste nordvestside af Klaksvík går der en fjeldvej op til en vendeplads ved Hálsur. Efter en kort vandretur mod nord er man oppe på det 414 meter høje fjeld Klakkur, hvorfra der er udsigt til Klaksvík, Leirvíksfjørður, Eysturoy og Kalsoy.
  • Klaksvík har en årlig byfest først i juni (Norðoyastevna) og en stor open air festival (Summarfestivalurin), som afvikles hvert år i august.

Personer tilknyttet Klaksvík[redigér | redigér wikikode]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Koordinater: 62° 13′ 32″ N, 06° 34′ 55″ V