Klaus Riskær Pedersen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Klaus Riskær)
Gå til: navigation, søg
Klaus Riskær
Klaus Riskær.jpg
Klaus Riskær under BogForum 2014.
Personlig information
Født Klaus Riskær Pedersen
24. april 1955 (62 år)
Dr. Esmanns klinik, København
Nationalitet Danmark Dansk
Forældre Knud Pedersen
Dorthe Pihlkjær
Ægtefæller Anne-Mette Riskær (skilt)
Jill Andersen (skilt)
Børn 5 børn[1]
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Student fra Holte Gymnasium, 1975
Beskæftigelse Erhvervsmand

Klaus Riskær Pedersen (født 24. april 1955 i København[2]) er en dansk iværksætter, erhvervsmand og forfatter samt tidligere europaparlamentsmedlem for Venstre. Riskær har udviklet, opbygget og solgt en snes succesfulde virksomheder igennem tre tiår. Hans karriere har været kontroversiel og farverig, og hans forskellige forretningseventyr, herunder konkurser, retssager, domme og fængselsophold har været fyldigt omtalt i medierne.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Klaus Riskær Pedersen er søn af kunstner, forfatter og modstandsmand Knud Pedersen og Dorthe Palle Madsen (f. Pihlkjær) der er cand.mag.[2] Han voksede med sin far i en lejlighed på Christianshavn, hvor faderen ofte inviterede sine venner fra det københavnske kunstmiljø. Han var kostelev på Bagsværd Kostskole og Gymnasium, men hans tid der var ikke videre lykkelig.[3][4]

I 1965 giftede Knud Pedersen sig igen, med Bodil Riskær, og den sammenbragte familie flyttede til Nærum. På Nærumgårdskolen er Klaus Riskær Pedersen redaktør af skolebladet og udgav desuden digte. Han var initiativtager til en indsamling af tørmælk til fordel for børn i det krigshærgede Biafra.[5] I 1968 startede han bladet Aktiv, uafhængigt af voksne, med økonomi baseret på sine og en vens sparepenge. I 1971, som 16-årig studerende på Holte gymnasium udgav han bogen "Unges kig ind i finansverdenen" på forlaget Gyldendal. Igennem sin barndom og ungdom fik han ofte støtte af sin mormor, og boede i perioder hos hende.

På gymnasiet var Riskær desuden meget aktiv elevrådsformand og etablerede i 1973 diskoteket det Hvide Palæ. Allerede i gymnasietiden var han ofte i medierne. Desuden arbejdede han i en periode som piccolo hos et vekselerfirma, og forsøgte sig med at udbyde studielån til sine medstuderende, men modstand fra de etablerede vekselerfirmaer stoppede hurtigt denne forretning. I perioder boede han hos familien til sin veninde Florence Laraignou, hvis far var direktør og også introducerede Riskær for andre erhvervsspidser. Direktør Laraignou lod Riskær administrere en aktiepost til en værdi af 30 millioner kroner, hvilket var første gang han fik erfaring med formuer i den størrelsesorden.[6][7]

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Vejen til succes[redigér | redigér wikikode]

Som 23-årig under studierne ved Handelshøjskolen i København etablerede Riskær i 1978, delvist finansieret af undervisningsminister Ritt Bjerregaard's projektafdeling, tidsskriftet Børsinformation. I 1979 startede han sideløbende investeringsselskabet Krepco. Bladets aktieanalyser vakte anerkendelse, men også kontroverser, blandt andet i forhold til rygter om at Riskær selv spekulerede i effekten af sine egne analyser på aktiekursen.[8] Over de næste år opbyggede Børsinformation en forretning ved at analysere børsnoterede firmaers regnskaber og sælge detaljerede analyser til interesserede kunder. Børsinformations analyser førte til nogen kontrovers, især hos firmaer som ikke brød sig om at se svagheder i deres regnskaber offentliggjort. Blandt andet udgav Børsinformation i 1979 en analyse af regnskabet for rederiet B & W, kort før firmaets generalforsamling, hvori Riskær beskrev deres regnskab som sminket, og selskabets fremtid som usikker. Jan Bonde Nielsen, som havde en kontrollerende aktiepost i B& W, søgte at få nedlagt forbud mod at udbrede analysen, og holdt et privat møde med Riskær for at få ham til at trække den tilbage. Riskær holdt fast, og da Bonde Nielsen senere nægtede at han overhovedet vidste hvem Klaus Riskær var, kunne Riskær til gengæld nævne at han ellers huskede farven på Bonde Nielsens slips under mødet.[9][10]

I 1983 opkøbte Riskær en stor aktiepost på 5,3 millioner i medicinalfirmaet Ferrosan. Selskabets administrerende direktør var Asger Aamund som blev nervøs for om Riskærs aktiepost kunne være kontrollerende og om han ville sælge den videre. Ferrosan valgte derfor, kun seks uger efter Riskær erhvervede aktieposten, at købe den af Riskær til 85 millioner - hvilket gav ham en personlig gevinst på 20 millioner kroner.[11] Først senere fik Riskær at vide, hvad Aamund godt vidste under forhandlingen, nemlig at aktieposten faktisk var kontrollerende for firmaet og derfor kunne have været meget mere værd end det han fik for den.[12]

I midten af firserne var Riskær medvirkende til adskillige initiativer i den danske medieverden. I 1984 var han medstifter af radiokanalen The Voice sammen med Otto Reedtz-Thott, og i 1985 den københavnske tv-station Kanal 2, (herefter TvDanmark, nu SBS-TV). Riskær udtalte senere at formålet med disse medieeventyr ikke først og fremmest var økonomisk, men derimod også resultat af et ideologisk ønske om at bryde DRs monopol.[13]

Kanal 2 blev først lukket af Riskær, men mindre end en måned senere genskabte han TV-stationen idet sendetilladelser, navnerettigheder m.m. var holdt udenfor det lukkede TV-selskab. Han Genopstartede derefter tv-station og dens sendetilladelser solgte han derefter til den Svenske mediekoncern Esselte, der herefter genstartede Kanal 2. Esselte omdannede derefter Kanal 2 til TV-Danmark, og senere til en række selvstændige TV-kanaler der i dag drives af SBS. Over en 6-årig periode gav aftalen med Esselte et udbytte på et tre-cifret millionbeløb, og med disse midler overtog Riskær i 1986, via Krepco, det børsnoterede investeringsfirma Accumulator Invest. [14][15]

I 1989 gik Riskær ind i politik, og opstillede til Europaparlamentet for partiet Venstre. Han bekostede sin store valgkampagne med egne midler, og brugte slogans som "Bryd Janteloven!" og "Danmark kan, hvis du vil". Riskær udgav også op til valget et gratis nyhedsbrev. Hans aura af succes og fandenivoldskhed gjorde ham populær blandt mange unge venstrefolk, men han er mindre populær blandt partiets gamle garde. Venstre regnede med at få valgt mindst tre kandidater, og Riskær blev partiets femte kandidat, efter spidskandidaten Niels Anker Kofoed - tredje kandidat var Lars Løkke Rasmussen. Men da listen var sideordnet var det de personlige stemmer der ville afgøre hvem der i sidste ende kom ind, derfor var nogle af de andre kandidater, blandt andet Lars Løkke, irriterede over den store medieopmærksomhed omkring Riskær. Ved valget sprængte Riskær listen og blev med 57.114 personlige stemmer valgt som Venstres anden kandidat, sammen med Niels Anker Kofoed og Tove Nielsen mens Løkke opnåede ikke valg. Han blev også én af de fem kandidater med flest personlige stemmer blandt alle partier ved valget.[16][17]

Accumulator Invest forsøgte i 1988 en fjendtlig overtagelse af støvsugerproducenten Nilfisk og ejendomsselskabet Christianshavns Oplagspladser. Forsøget åp at overtage Nilfisk måtte opgives efter betydelig modstand og afsluttedes med at han solgte en betydelig aktiepost til Lønmodtagernes Dyrtidsfond og kort tid efter blev NKT Holding. Opkøbet af Christianshavns Oplagspladser blev forhindret af en alliance mellem lejerne og det oprindelige selskab. Christianshavns Oplagspladser blev senere fusioneret med Ejendomsselskabet Norden, som på det tidspunkt var et af de største ejendomsselskaber i Danmark.

Konkurs og comeback[redigér | redigér wikikode]

Drømmen der blev knust var en ung generations forventninger til, at det trods alt kunne lade sig gøre... Håbet om, at man som ung menneske godt kan sikre sig sin efremtid og løse sig ud af den middelklasseslum, som det danske formyndersamfund har gjort til den tvungne hovedregel, og hvor velfærdssamfundets proselytter skal indtage hver deres position bag de anviste pladser og som medlem af de anviste foreninger. Udtrykket for, at individuel vilje, og det at ville, ville være den altovervejende forudsætning for også at vinde

Klaus Riskær Pedersen, "Manden Bag Klaus Riskær", 1992:276

Ved årsskiftet 1990/1991 overtog Riskær den liberale presses største bladhus De Bergske Blade, som havde en historisk relation til partiet Venstre. Bladhuset var dengang landets 4. største bladhus med 6 dagblade i NordVest Jylland, Kolding og Hillerød, men stod uden kapital, hvorfor Riskær overtog ejerskabet.[18]

Accumulator Invests regnskab for 1991 viste et stort underskud, og i februar 1992 indgav Riskær anmodning om betalingsstandsning for Accumulator Invest A/S, da han ikke kunne komme til rette med de banker der havde finansieret koncernen. Betalingsstandsningen udløste en konkurs for selskabet, og også for Riskærs holdingselskab Krepco Holding ApS. Riskær nåede at frasælge de Bergske blade, inden konkursen hvilket reddede deres fortsatte eksistens. Da Riskær selv havde kautioneret for bankgæld i Krepco blev han også selv erklæret personlig konkurs.[19] I 1992 udgav Riskær på eget forlag den selvbiografiske erindringsbog "Manden bag Klaus Riskær", hvori han også gav sin egen beretning om Accumulator Invests konkurs. Riskær mente selv at konkursen kunne være undgået og selskabet være kommet på fode, hvis bankerne havde forlænget kreditaftalen, og han argumenterede for at tabene blev forværret af konkursboets midlertidige administrators dispositioner. [20]

I 1995 grundlagde Riskær firmaet CyberCity ApS, en af Danmarks første internet udbydere, som han finansierede med to lån fra sin far, Knud Pedersen, og en personlig ven på i alt 200.000 kr. Til indtjeningen fra firmaet oprettede Riskær Familiefonden af 1. December 1997" ('Riskær-Fonden') med sin svigerfar som formel stifter. Fonden etableredes som et kreditorværn, da den personlige konkurs fra 1992 ikke var afsluttet i 2000. Riskærs personlige konkurs sluttedes først endeligt i december 2015. I 2000 solgte Riskær CyberCity A/S til Advent International i London og Lehman Brothers i USA. Salget fandt sted kun tre uger før IT-Boblen brød sammen med historisk store kursfald på IT-aktier. Salgsprisen på tidspunktet var ca. en halv milliard kroner.[21]

I samme år, tiltaltes Riskær for groft mandatsvig, bedrageri og skyldnersvig i Danmark og Frankrig i forbindelse med Accumulator Invests konkurs.[kilde mangler] Den danske straffesag indledtes i 1996[kilde mangler] og førte i første omgang til, at han af Københavns Byret i 1998 idømtes to års betinget fængsel for mandat- og skyldnersvig. Straffen skærpedes ved en ankesag af Østre Landsret i november 2000 til 2½ års betinget fængsel.[22]

Tilbage i rampelyset[redigér | redigér wikikode]

Efter det succesfulde salg af CyberCity A/S i 2000 oprettede Klaus Riskær en stribe nye virksomheder og aktiviteter, herunder CopyGene A/S (nu StemCare A/S), der i 2003 etablerer en bank for opbevaring af navlesnorsblod til brug for senere regenerativ medicinsk indsats. Et kontorhotel 'Iværksætterfabrikken' startes året efter (2004) og drives i dag som almindeligt kontorhotel af nye ejere[23]. Året efter (2005) startes musiktjenesten TrackTesting.com, som er under fortsat kontrol. I 2006 startes Hjemmehjælpen ApS, der udbyder personlig pleje i flere kommuner, og i dag drives under samme navn.

Den 12. juli 2002 blev han ved en domstol i Paris i Frankrig idømt tre års betinget fængsel samt idømt en bøde på 100.000 euro.[24][25][26] Klaus Riskær blev ved appelretten i Paris fundet skyldig i skyldnersvig og for at have tømt det franske ejendomsselskab CIF for 1,4 milliarder kroner.[26]

Riskær var i 2005 dommer i TV-serien Hyret eller Fyret på TvDanmark, hvor håbefulde iværksættere konkurrerede. Programmet var baseret på det Amerikanske koncept "The Apprentice" hvor Riskær i den danske version modsvarede den rolle som i den amerikanske version spilledes af Donald Trump. Serien fik lave seertal og holdt kun én sæson.[27]

I 2006 var han idémanden bag det nye politiske 'parti' Opstillingslisten, som søgte at opstille kandidater uden fælles ideologi efter afstemninger på internettet i et forsøg på at omgå spærregrænserne for partier.[28]

Dom og afsoning[redigér | redigér wikikode]

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen undersøgte fra 2001 familiefonden, der havde modtaget betalingen for Cybercity, og konstaterede i en granskningsrapport i 2002 grove uregelmæssigheder, hvorefter Bagmandspolitiet gik ind i sagen, og fondens bestyrelse afsattes. Der rejstes tiltale mod Klaus Riskær for bedrageri, underslæb og skyldnersvig i 2005. Sagens essens var, at Riskær var under anklage for at have forsøgt at bringe fondens midler under egen kontrol. En dom ville kunne udløse den tidligere betingede fængselsstraf fra november 2000. Ved en ankesag i Østre Landsret, blev der den 4. juni 2008 afsagt en dom, hvor strafudmålingen var nedsat til seks års fængsel.[29]

Riskær blev ved dommen i 2008 idømt tre et halvt års fængsel for Cybercity-sagen, og to et halvt års fængsel i tillægsstraf fra en betinget dom fra sagen om Accumulator Invest i 1988-90. Mens Riskær accepterede dommen i Cybercity-sagen, så bad han sine advokater søge Procesbevillingsnævnet om at få tillægsstraffen for Accumulator Invest-sagen indbragt for Højesteret.[30] Det afslog procesbevillingsnævnet.[31] Han afsonede sin straf i det åbne fængsel i Sønder Omme, hvorfra han blev løsladt i 2013 efter at have afsonet fem år.[32][33]

Under afsoningen i fængslet i Sønder Omme tilføjede Riskær yderligere kandidatgrad til sin uddannelse (2010) ved at afslutte en cand.merc. på den engelsksprogede MIB-line på CBS. Riskær havde på dette tidspunkt en ikke-afsluttet cand.merc. fra 1978 i Finansiering. Samtidig tilføjede Riskær to bøger til sit forfatterskab: "Ankomsten" og "Afmagt", der begge var psykologiske selvbiografiske værker der omhandlede hans fængselsophold og de omvæltninger det gav anledning til i hans liv.

Nye ideer, og forretninger[redigér | redigér wikikode]

I 2010 stod Klaus Riskær bag stiftelsen af Reboot ApS, der af nogle tillagdes en rolle som nyt familieholdingselskab, og som er ejet af hans tre børn Christian Riskær Pedersen. Frederik Riskær Pedersen og Kristoffer Thomsen. Selskabet etableredes som kreditorværn, idet tidligere kreditorer fra 1992 forsøgte sig med en ny konkurs i 2010 som imidlertid måtte afsluttes i 2015 uden resultat. Efter 2010 deltog Klaus Riskær i flere nye projekter, der er mere netværksbaserede, og alle ejede af Reboot ApS. TrackTesting Ltd (London) er under fortsat kontrol. I 2015 indtrådte Klaus Riskær som medejer af DuoLight Technologies Ltd (Malta), der producerer den præmierede cykellygte DuoLight, og i 2016 som medejer af Nube Serena SA (Uruguay), der driver en plantage med kultivering af cannabis sativa for brug i medicinske præparater[34].[35]

Riskær har også haft fornyede politiske ambitioner. I 2014 udgav han bogen Socialkapitalisme som er et opgør med hans tidligere politiske tænkning delvist motiveret af finanskrisen der viste svaghederne ved det uregulerede marked. I bogen argumenterer Riskær for at finansmarkedernes frihed i nogen grad skal underordnes sociale hensyn og samfundets bæredygtighed, og for at dette kræver nye former for beskatning og markedsregulering. I 2015 stod det klart at partiet Alternativet havde fået opbakning til sine visioner der i nogen grad flugtede med Riskærs nye politiske ståsted, men det skabte kontrovers da Riskær søgte at blive folketingskandidat for partiet. Efter en uges medlemskab blev han ekskluderet da hovedbestyrelsen, grundet kritiske bemærkninger Riskær havde fremsat i medierne om partiets linje, ikke havde tillid til hans "forvaltning af Alternativets idé- og værdigrundlag samt loyalitet over for fællesskabet". [36]

Biografier[redigér | redigér wikikode]

Om Klaus Riskær er der udgivet tre forskellige biografier ‘Klaus Riskær Pedersen’ (Bull & Mynderup, Forlaget Børsen, 1990),‘Klaus Riskær‘ (Henrik Madsen, Forlaget Politiken, 2000) og ‘Riskær under overfladen’ (Ulrick Sass, Schultz Forlag, 2005). Filminstruktøren Christoffer Boe lavede portrætfilmen "Riskær: The Avantgarde Capitalist" til TV2 i 2008.[37]

Forfatterskab[redigér | redigér wikikode]

Klaus Riskær debuterede med ‘Unges Kig ind i Finansverdenen’ på Forlaget Gyldendal i 1971 kun 16 år gammel. Efter en personlig konkurs i 1992 udgav Riskær selvbiografien ‘Manden bag Klaus Riskær’(1993). Hans visionsprojekt for ny tid ‘Understrøm' (2008) har siden udgivelsen haft sit eget liv på nettet[38]. Klaus Riskær har også udgivet de meget personlige bøger ‘Ankomsten’ (2009) på Forlaget Gyldendal og ‘Afmagt’ (2013) på Forlaget Tiderne Skifter. Det politiske manifest 'Socialkapitalisme' blev udsendt i 2014.

Klaus Riskærs bog 'Socialkapitalisme' (2014) er en kritik af et kapitalistisk system i selvskabt krise[39], men stadig med solidt fodfæste i markedsøkonomien. Riskær gør sig her til talsmand for, at netværksøkonomi, og hvad han selv betegner som netværksdemokrati, sammen vil finde et nyt ligevægtspunkt, hvor det sociale bliver mere kapitalt, men også det kapitale mere socialt. Den anmelderroste bog[40] har især påkaldt sig opmærksomhed gennem introduktionen af begrebet 'Transaktions- og Værdi-beskatning' [41].

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ http://jyllands-posten.dk/politik/ECE7545781/BL%C3%85-BOG-Klaus-Risk%C3%A6r-Pedersen---en-kontroversiel-herre/
  2. ^ a b Bull, Espen & John Mynderup. 2009 [1990]. Klaus Riskær Pedersen: Fra Barn til voksen - op- og nedture 1955-1990. Børsens Forlag. s. 11.
  3. ^ Bull, Espen & John Mynderup. 2009 [1990]. Klaus Riskær Pedersen: Fra Barn til voksen - op- og nedture 1955-1990. Børsens Forlag. s. 12-14.
  4. ^ Riskær Pedersen, Klaus. 1992. Manden Bag Klaus Riskær. Eget Forlag. s. 39-54
  5. ^ Riskær Pedersen, Klaus. 1992. Manden Bag Klaus Riskær. Eget Forlag. s. 61
  6. ^ Bull, Espen & John Mynderup. 2009 [1990]. Klaus Riskær Pedersen: Fra Barn til voksen - op- og nedture 1955-1990. Børsens Forlag. s. 18-15.
  7. ^ Riskær Pedersen, Klaus. 1992. Manden Bag Klaus Riskær. Eget Forlag. s. 64-76
  8. ^ Bull, Espen & John Mynderup. 2009 [1990]. Klaus Riskær Pedersen: Fra Barn til voksen - op- og nedture 1955-1990. Børsens Forlag. s. 27-47.
  9. ^ Michael Teschl, Birgitte Dyrekilde. 2016. Afsløret - Jan Bonde Nielsen. Lindhardt og Ringhof, s. 94
  10. ^ Gregers Dirckinck Holmfeld. 2016. Den nye Danmarkskrønike: Det går ufatteligt godt. Lindhardt og Ringhof
  11. ^ Bull, Espen & John Mynderup. 2009 [1990]. Klaus Riskær Pedersen: Fra Barn til voksen - op- og nedture 1955-1990. Børsens Forlag. s. 49-59
  12. ^ Søren Funch, Henrik Tüchsen. Aamund: - om enspænderen, livsværket og familien. Gyldendal A/S, 20 Mar 2012.
  13. ^ Poul Funder Larsen. 2013. TV 2: 25 år med penge, politik og primadonnaer Gyldendal A/S, 23 Sep 2013
  14. ^ Bull, Espen & John Mynderup. 2009 [1990]. Klaus Riskær Pedersen: Fra Barn til voksen - op- og nedture 1955-1990. Børsens Forlag. s. 81-96
  15. ^ Juliet Lodge. 1990. The 1989 Election of the European Parliament. Macmillan.
  16. ^ Hans Mortensen. 2008. Tid til forvandling: Venstres vej til magten. Gyldendal A/S, 2008 s. 48
  17. ^ Tanja Frederiksen, Sigge Winther Nielsen. 2010. Projekt Løkke. Gyldendal A/S, 2010 s.28-33
  18. ^ De Bergske Blade - Store Danske Encyklopædi
  19. ^ Bull, Espen & John Mynderup. 2009 [1990]. Klaus Riskær Pedersen: Fra Barn til voksen - op- og nedture 1955-1990. Børsens Forlag.
  20. ^ Riskær Pedersen, Klaus. 1992. Manden Bag Klaus Riskær. Eget Forlag. s. 276-284
  21. ^ Martin Borre (30. september, 2013). "Portræt:Manden der enten blev statsminister eller røg i spjældet". Politiken. 
  22. ^ Troels Pedersen (13. marts 2007). Riskærs tidligere straffesager. Børsen. 
  23. ^ Kontorhotel København, Lergravsvej - Kontorfællesskaber.dk
  24. ^ Ny straffesag mod Klaus Riskær Pedersen - LIVE
  25. ^ Afgørelse i sagen omkring Riskær - Erhverv
  26. ^ a b Tre års betinget fængsel til Riskær. DR. 6. juni 2003. 
  27. ^ Thomas G. Svaneborg Kunsten at tømme en bank: - og slippe godt fra det. 2016. Art People, 14 Oct 2016
  28. ^ Kaare R. Skou. 2010. "Opstillingslisten" i Dansk politik A-Å. Lindhardt og Ringhof
  29. ^ Mads Bang (4. juni 2008). Klaus Riskær skal seks år i fængsel i Cybercity-sag. Computerworld. 
  30. ^ borsen.dk 4. juni 2008: "Klaus Riskær fik seks års fængsel"
  31. ^ Klaus Riskær får nej til Højesteret – dr.dk/Nyheder/Indland/Kriminalitet
  32. ^ Klaus Riskær rykker ind i Sønder Omme – dr.dk/Regioner/Esbjerg/Nyheder/Grindsted
  33. ^ Martin Borre (30. Sep. 2013). Portræt: Manden, der enten blev statsminister eller røg i spjældet. politiken. 
  34. ^ Klaus Riskær åbner hashmark i Uruguay | Nyheder | DR
  35. ^ Anders Højberg Kamp. 2017. Årtiers originaler. Lindhardt og Ringhof.
  36. ^ https://alternativet.dk/old-files/2015/03/Alternativets-hovedbestyrelse-har-ekskludret-Klaus-Riskær-Pedersen-som-m....pdf
  37. ^ Mette Hjort. 2010. The Danish Directors 2, Volume 2. Intellect Books, 2010 s. 56-58
  38. ^ Finansmanden som fremtidsforfatter | Information
  39. ^ Deadlin 24/09-2014 Klaus Riskær Pedersen og Social Kapitalismen - YouTube
  40. ^ Visionær systemkritik ind fra højre | Information
  41. ^ Klaus Riskær Pedersen om: Transaktion- og Værdibaseret Beskatning (TVS) - YouTube

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]