Knurhaner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Knurhaner
Eutrigla gurnardus1.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Chordata (Chordater)
Klasse Actinopterygii (Strålefinnede fisk)
Orden Scorpaeniformes (Ulkefisk)
Familie Triglidae (Knurhaner)
Hjælp til læsning af taksobokse

Knurhaner (Triglidae) er en familie af ulkefisk, der lever i saltvand i tempererede og subtropiske farvande. Knurhanernes hoveder har et panser af ben, og deres brystfinner har nogle lange ""stråler", der er forsynet med organer, hvormed fiskene kan føle og smage, og de bruges til at opdage byttedyr i form af krebsearter og mindre fisk.

Der findes omkring 100 arter af knurhaner, og i danske farvande finder man grå knurhane (Eutrigla gurnardus) samt rød knurhane (Trigla lucerna). Den grå knurhane bliver ca. 50 cm lang, mens den røde bliver ca. 75 cm lang.[1]

Første del af navnet stammer fra, at fiskene kan frembringe en knurrende lyd ved bevægelser af svømmeblæren.

Fisken har tidligere været en bifangst, som blev kasseret, men den bliver i dag i højere grad solgt på fiskemarkeder rundt om i verden. Den bruges ofte i bouillabaisse.

Udseende[redigér | redigér wikikode]

De fleste arter i familien bliver 30-40 cm lange. Familiens arter er aflange fisk med store hoveder, som er dækket af benplader. Mange arter har også takker på hovedet. Brystfinnerne har 2 til 3 frie bevægelige stråler, der er forsynet med sanseorganer og bruges til madsøgning. De kan også bruges til bevægelse.[2][3] Arterne har to rygfinner: forrest en længere, som er forsynet med taggestråler, og bagest en mindre, som har bløde stråler. De længste medlemmer af familien kan blive op till 1 m lange.[4]

Levevis[redigér | redigér wikikode]

Knurhaner er saltvandsfisk som lever nær havbunden, selvom nogle underarter også kan forekomme i brakvand.[4] De lever på blødere havbund, som regel i en dybde af 20-80 m.[5]

Knurhaner ernærer sig ved rejer, mindre krabber og mindre fisk.[6]

Knurren[redigér | redigér wikikode]

Knurhaner kan frembringe lyde med deres svømmeblærer[7] ved at sætte svømmeblærens vægge i svingninger. Væggene består af en tyk muskel kaldet lydmusklen, som, når den sættes i rytmisk bevægelse, frembringer lyddannende svingninger i svømmeblærens væg. Dette sker ved påvirkning via nerver og hjerne.[6] Studier tyder på, at knurhaver på denne måde kan kommunikere indbyrdes ved at variere styrke og rytme, dog kun når de er nær hinanden. Ligeledes er det muligt, at knurren også kan anvendes som advarsel eller markering, når andre fiskearter er i nærheden.[6]

Fiskens knurren har givet dem det onomatopoietiske tilnavn gurnardengelsk, da det minder om lyder, som de laver.[8]

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Familiens arter forekommer i alle tempererede og tropiske have.[4] I Skandinavien forekommer 5 arter.[2]

Slægter og arter[redigér | redigér wikikode]

Der findes fire underfamilier, 15 slægter og omkring 170 arter af knurhaner. Panserknurhanen, der oprindeligt blev betragtet som en separat familie, er en søstergruppe til kladerne Pterygotriglinae og Triglinae, og er først for nylig blevet lagt ind som en af de fire underfamilier af knurhaner.[9]

Nedenfor er et kladogram for knurhanefamilien.[10]

 

 Prionotus





 Triglinae



 Pterygotrigla




 Panserknurhane (Peristedion )



Rød Knurhane (Chelidonichthys lucerna)
Grå Knurrhahn (Eutrigla gurnardus)
Lepidotrigla vanessa
Lyreknurhane (Trigla lyra)
Stribet Knurhane (Trigloporus lastoviza)

Taxonomien er usikker; blandt andet ITIS medtager også følgende slægter og arter[12]:

Spisefisk[redigér | redigér wikikode]

Knurhaner har fast hvidt kød, der holder godt sammen ved madlavning, hvilket gør dem velegnet til supper og gryderetter. Tidligere blev de ofte fanget i britiske farvande som bifangst men kasseret. Efterhånden som andre arter blev mindre bæredygtige og dyrere, blev knurhaner fra 2014 mere populære i Storbritannien,[13] og engrosprisen mellem 2007 og 2008 blev rapporteret at være steget fra 0,25 £ pr. kg til 4 £.[14] Knurhaner er nu også begyndt at optræde på fiskemarkeder i USA. Det har været hævdet, at knurhaner er temmelig benede og mangler smag og at de derfor sælges normalt ret billigt,[15] mens andre roser fiskens smag og struktur.[14]

Kødet fra denne fisk bruges ofte i den franske ret bouillabaisse.[16][17]

Fiskeri[redigér | redigér wikikode]

Knurhaner kan fanges ved at anvende forskellige slags madding og metoder ved havbunden, hvor fiskene aktivt søger føde. Makrel antages at være den mest effektive mading til at fange knurhaner, men krabber og fiskekød kan også bruges med held. Knurhaner kan også fanges ved fluefiskeri, hvis de anvendes i nærheden af substratet (havbunden). De anses ofte for at være skidtfisk, der fanges, når fiskere fisker efter mere værdsatte fisk, så som stribet havaborre eller skrubbe.[18]

Knurhaner bruges også som lokkemad, for eksempel af hummerfiskere.[14]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Levende liv – rød knurhane". dyk.dk. Hentet 8. december 2019. 
  2. ^ a b Curry-Lindahl, Kai (1985). Våra fiskar : havs- och sötvattensfiskar i Norden och övriga Europa. Stockholm: Norstedts. Sid. 411. ISBN 91-1-844202-1. 
  3. ^ "Knurhane". fiskehuset.dk. Hentet 08-12-2019. 
  4. ^ a b c "Family Triglidae - Searobins". Fishbase. 2010-08-26. Hentet 2011-06-24. 
  5. ^ Poulsen, s. 268
  6. ^ a b c Poulsen, s. 269
  7. ^ Muus, Bent J; Nielsen, Jørgen G; Svedberg, Ulf (1999). Havsfisk och fiske i Nordvästeuropa. Stockholm: Prisma. Sid. 169. ISBN 91-518-3505-3. 
  8. ^ "Gurnard". Merriam-Webster Online. Hentet 18 June 2012. 
  9. ^ Smith, W.L.; Everman, E.; Richardson, C. (15. februar 2018). "Phylogeny and Taxonomy of Flatheads, Scorpionfishes, Sea Robins, and Stonefishes (Percomorpha: Scorpaeniformes) and the Evolution of the Lachrymal Saber". Copeia (1 udgave). 106: 94-119. doi:10.1643/CG-17-669. Hentet 12. december 2019. 
  10. ^ Portnoy, David S.; Willis, Stuart C.; Hunt, Elizabeth; Swift, Dominic G.; Gold, John R.; Conway, Kevin W. (februar 2017). "Molecular phylogenetics of New World searobins (Triglidae; Prionotinae)". Molecular Phylogenetics and Evolution. 107: 382-387. doi:= 10.1016/j.ympev.2016.11.017 Tjek |doi= (hjælp). Hentet 12. december 2019. 
  11. ^ "121 Species in Family Triglidae". Fishbase. Hentet 2011-06-24. 
  12. ^ "Triglidae". ITIS. Hentet 2011-07-01. 
  13. ^ "Gurnard recipes - BBC Food". BBC. Hentet 9. december 2019. 
  14. ^ a b c "Ugly fish, tasty dish: chefs extol the sustainable virtues of the". 
  15. ^ "Gurnard". BBC. Hentet 9. december 2019. 
  16. ^ "Knurhaner". gastrolex.dk. Hentet 9. december 2019. 
  17. ^ Hamlyn (2009). Larousse Gastronomique. Octopus Publishing Group. Hentet 9. december 2019. 
  18. ^ "Archived copy". Arkiveret fra originalen 2016-03-04. Hentet 2015-01-11. 

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Erik M. Poulsen: "Havbundens fisk" (i: Arne Nørrevang og Torben J. Meyer (red): Danmarks Natur, bind 3: Havet; Politikens Forlag 1968; s. 220-299

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]