Koelbjergmanden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Koelbjergmanden er Nordens ældste fund af et menneske (Homo s. sapiens), med kulstof 14-datering dateret til ca. 8300 f.Kr. svarende til tidlig Maglemosekultur, en "dansk" skovjægerkultur. Han blev fundet ved den lille sø i Grøftebjergmosen ved Koelbjerg nær VissenbjergFyn.

Koelbjergmanden har tidligere været kendt som Koelbjergkvinden, men der har været tvivl om kønnet, siden det velbevarede skelet blev fundet i en tørvemose i 1941. Dengang tog man udgangspunkt i knoglerne, men forskerne har fra tid til anden debatteret, om der virkelig kunne være tale om en kvinde. En DNA-analyse udført ved Center for GeogenetikStatens Naturhistoriske Museum 2016 viste, at "hun" havde Y-kromosomer. Det har kvinder ikke, da deres kønskromosomer er XX, hvorimod mænds er XY. Derfor ved forskerne nu med sikkerhed, at skelettet var fra en mand. En strontium-isotop-analysen som gjordes 2016 viste, at han højst sandsynlig var lokal – altså er manden vokset op i det område, hvor han blev fundet. Andre analyser af knoglerne har afsløret, at hans kost primært var baseret på planter og dyr, der havde groet og levet på landjorden, mens føde fra havet har været helt underordnet eller fraværende. Han blev omkring 25 år gammel og henved 155 cm høj. Skelettet blev ikke fagmæssigt udgravet, så det vides ikke med sikkerhed, om han døde i en drukneulykke i det der dengang var en lille sø, som offer for en forbrydelse, om han blev ofret til guderne eller om han fik en „vandbegravelse“, men der er ikke meget, der taler for, at det er en begravelse. På Koelbjergmandens tid var landskabet præget af et åbent skovland med gode muligheder for jagt. Klimaet var næsten som i nutiden. I et stort moseområde vest for Vissenbjerg er der fundet talrige bopladser fra Maglemosekulturen, og det er muligt, at Koelbjergmanden hørte hjemme på en af disse bopladser. Koelbjergmanden var en del af den første bølge af stenalderfolk, der vandrede ind i det som langt senere skulle blive Danmark, efter at isen havde sluppet sit tag over området for 12.-000-14.000 år siden.

Panum Instituttets antropologiske laboratorium har 2002 i samarbejde med Nationalmuseet fået genskabt hovedet på Koelbjergmanden (Koelbjergkvinden) af historikeren og skulptøren Bjørn Skaarup.

Koelbjergmanden og en større udstilling om fundet kan ses på Møntergården i Odense. Her har Odense Bys Museer 2017 opdateret oldtidsudstillingen, så det passer til resultaterne af den nye forskning. En kopi af kraniet findes på Nationalmuseet.

Der er i starten af 2017 oprettet en lokal arbejdsgruppe i Vissenbjerg nær Koelbjerg bestående af Jørgen Bladt, Peter Lindholt Jensen, Troels Beck, Lars Billeskov Jansen og Flemming Bruun Bechsgaard. Arbejdsgruppen vil henover en tid undersøge, og arbejde med muligheden for markere findestedet for Koelbjergmanden, samt på sigt stiftelsen af et museum lokalt i Vissenbjerg.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • K. Brøste, K. Fischer-Møller (1943) (på Dansk). Geologisk Datering af Koelbjerg-Skelettet. 
  • J. Troels-Smith (1943) (på Dansk). Geologisk Datering af Koelbjerg-Skelettet. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55°24′13″N 10°07′59″E / 55.40361°N 10.13306°Ø / 55.40361; 10.13306