Kold fusion
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Kold kernefusion eller kold fusion er en hypotetisk fusionsproces,[1] der foregår ved[2] eller tæt på stuetemperatur[3] og atmosfæretryk. Kold kernefusion er i modsætning til varme fusionsprocesser. (Varm kernefusion foregår ved flere millioner grader[4] i plasma;[5] og som forekommer naturligt i en stjernes[6] indre.[7])
Den teoretiske mekanisme
[redigér | rediger kildetekst]Kold kernefusions mest betydningsfulde problemer er for mange forskere, at de nuværende teorier, som beskriver den traditionelle varme kernefusion, ikke kan forklare, hvordan kold fusion kan opstå ved relativt lave temperaturer. Og at der ikke på dette tidspunkt er nogen accepteret teori, som kan forklare, hvordan kold fusion fungerer.
Udtalelse
[redigér | rediger kildetekst]DoE-panelet sagde i 1989: Kernefusion ved stuetemperatur, af den type, som er omtalt i denne rapport, vil være imod alt vi har lært om kernefusion gennem det sidste halve århundrede; det ville kræve opfindelsen af en helt ny kernefusions proces, men man anerkender også, at manglen på tilfredsstillende forklaring ikke kan blive brugt til at afvise beviser fra eksperimenter.
Observationer
[redigér | rediger kildetekst]Observationer af kold kernefusion står i modsætning til den traditionelle fysik inden for kernefusion på flere forskellige måder:
- Den overordnede kernereaktion: Den normale tæthed af atomer i palladiumstaven ser ud til at være alt for lav til at tvinge par af stofferne så meget sammen, at der vil opstå en fusion, ifølge de dominerende teorier. Den normale afstand er omkring 0,17 nanometer. Med den afstand kan den stærke (tiltrækkende) kernekraft ikke overvinde Coulomb-frastødningen. Faktisk er deuteriums (D2) atomer tættere på hinanden i almindelige deuteriumgasmolekyler uden at udvise fusion.
- Deuteriumfusionsprodukter: Hvis den overskydende varme blev genereret ved fusion mellem to deuteriumatomer, ville det mest sandsynlige output være enten et tritiumatom og en proton eller 3He og en neutron. Antallet af neutroner, tritium og 3He, som er blevet observeret i Stanley Pons og Martin Fleischmanns eksperiment, har været et godt stykke under det forventede i forhold til varmen, der blev genereret, hvilket indebærer at disse fusionsreaktioner (oven over) ikke kan forklare det. Hvis den overskydende varme blev genereret af den varme fusion af 2 deuteriumatomer til 4He, en reaktion som normalt er ekstremt sjælden, ville der opstå gammastråler og helium. Igen er for få gammastråler og heliumatomer blevet observeret til at forklare den overskydende varme.
- Snakken om varme: Der er ingen kendt mekanisme, som vil frigive fusionsenergi i form af varme i stedet for stråling indenfor det relativt lille metalgitter. Robert F. Heeter sagde, at den direkte ændring af fusionens energi til varme ikke var mulig på grund af energi- og kraftkonservering og lovene om speciel relativitet.
Fortalere
[redigér | rediger kildetekst]Blandt fortalerne for kold kernefusion er kemikerne Martin Fleischmann[8] (1927 – 2012)[9] og Stanley Pons[10] (* 1943)[11] de mest nævneværdige. Fortalere har foreslået forskellige mere eller mindre holdbare teorier til at forklare de rapporterede observationer. Sådanne ideer går stik modsat de dominerende fysiske teorier og de gældende afprøvede beviser.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Siden 1920'erne har der været forsket i at udvikle kernefusion som energikilde.[12] I marts[13] 1989[14] var kold kernefusion et debatteret emne,[15] for de to kemikere ved University of Utah,[16] Fleischmann og Pons, anså metoden som en realistisk, nærmest uudtømmelig,[17] ren energikilde.[18] Men det er ikke lykkedes at skabe kold fusion.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Fusionsenergi - videnskabelig anerkendt varm kernefusion
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 28. december 2021. Hentet 28. december 2021.
- ↑ https://undsci.berkeley.edu/lessons/pdfs/cold_fusion.pdf
- ↑ https://www.collinsdictionary.com/dictionary/english/cold-fusion
- ↑ Fusion - Læs om forskningen inden for fusionsenergi
- ↑ Hot fusion – Physics World
- ↑ "Planetarium - Supernovaer". Arkiveret fra originalen 28. december 2021. Hentet 28. december 2021.
- ↑ 4 blændende facts om solen
- ↑ Martin Fleischmann and Stanley Pons In Their Own Words – COLD FUSION NOW!
- ↑ Martin Fleischmann (1927–2012) | Nature
- ↑ Lessons from cold fusion, 30 years on
- ↑ Stanley Pons: American scientist (1943-) | Biography, Facts, Information, Career, Wiki, Life
- ↑ History of Fusion - EUROfusion
- ↑ The Pons-Fleischmann Experiment, An Attempt to Create Room-Temperature Nuclear Fusion
- ↑ kold fusion | lex.dk – Den Store Danske
- ↑ Her er teorierne der skal forklare kold fusion | Ingeniøren
- ↑ Cold Fusion 25 Years Later - ASME
- ↑ Studenterkollokvium - Benjamin Degn Grann: Kold Fusion?
- ↑ Kold fusion: En storm i et glas vand
 | Spire Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |