Koldbrand

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Tør koldbrand i tæerne på en person som lider af diabetes.

Koldbrand (officielt navn: gangræn) er vævsdød (nekrose) foråsaget af utilstrækkelig blodforsyning.[1][2] Det er en potentiel livsfarlig tilstand som kan forekomme efter skader eller infektion, eller hos personer med kroniske sygdomme som påvirker blodomløbet.[2] Den primære årsag til koldbrand er nedsat blodtilførsel til de påvirkede væv, hvilket forårsager celledød.[3] Diabetes og rygning over lang tid øger risikoen for koldbrand.[3]

Koldbrand er ikke en smitsom sygdom. Den spreder sig ikke fra person til person. Der er forskellige typer koldbrand, såsom tør koldbrand (tør gangræn), våd eller fugtig koldbrand (våd gangræn), gas koldbrand (gasgangræn), intern koldbrand (intern gangræn) og nekrotiserende bløddelsinfektioner.[1][2] Behandlingen afhænger af den bagvedliggende årsag og kan omfatte kirurgisk fjernelse af det angrebne væv eller, i alvorlige tilfælde, amputation af påvirkede kropsdele, antibiotika, genoprettelse af blodforsyningen eller hyperbarisk oxygenterapi.[4]

Typer[redigér | redigér wikikode]

Tør koldbrand[redigér | redigér wikikode]

Ved tør koldbrand (tør gangræn) dør vævet og bliver sort og tørrer ind (mumificerer).[5] Der er ved tør koldbrand ikke tale om en bakteriel infektion[6], men en følgetilstand til sygdomme eller skader som giver nedsat eller ingen blodtilførsel dele af kroppen.[5] Sygdomme som kan medføre tør koldbrand er diabetes, åreforkalkning og arteriel emboli (en blodprop som har sat sig fast i en arterie). Frostskader og skader efter slag kan også give koldbrand.[5] Tør koldbrand forekommer oftest i tæer og yderst på benet, men også andre steder, såsom fingre, er mulige.[5]

Fugtig koldbrand[redigér | redigér wikikode]

Våd eller fugtig koldbrand (fugtig gangræn) opstår når et sår eller legemesdele med tør koldbrand inficeres med forrådnelsesbakterier.[7] Der er ofte tale om bakterier af slægten Clostridium (f.eks. Clostridium perfringens) som kan leve i iltfrie miljøer i dødt væv.[7] Bakterierne danner giftstoffer som angriber det omliggende væv og får koldbranden til at sprede sig. Når området med koldbrand vokser, kan det blive livstruende.[7]

Gaskoldbrand[redigér | redigér wikikode]

Gasgangræn i højre ben og bækken. Patienten fik amputeret benet og halvdelen af bækkenet, men døde efter mindre end 8 timer.

Gaskoldbrand (gasgangræn) er en særlig farlig variant af fugtig koldbrand hvor bakterierne danner en ildelugtende gas i såret. Det kan give gnitrende lyd når man trykker på huden.[7] Gaskoldbrand behandles med store mængder antibiotika og kirurgisk fjernelse af dødt og betændt væv. Uden behandling er sygdommen som regel dødelig.[8]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ a b Porth, Carol (2007). Essentials of pathophysiology. Lippincott Williams & Wilkins. s. 41. ISBN 978-0-7817-7087-3. Hentet 2010-06-15. 
  2. ^ a b c "Gangrene – Introduction". NHS Health A–Z (NHS). Hentet 2010-06-15. 
  3. ^ a b "Gangrene – Causes". NHS Health A–Z (National Health Service (England)). Hentet 2010-06-15. 
  4. ^ "Gangrene – Treatment". NHS Health A–Z (National Health Service (England)). Hentet 2010-06-15. 
  5. ^ a b c d "Tør gangræn (Tør koldbrand)". sundhedsguiden.dk. Hentet 25. august 2016. 
  6. ^ "Koldbrand (gangræn)". SundhedsLex.dk. Hentet 25. august 2016. 
  7. ^ a b c d "Fugtig gangræn". sundhedsguiden.dk. Hentet 25. august 2016. 
  8. ^ "Gasgangræn". Patienthåndbogen. Hentet 25. august 2016.