Spring til indhold

Kommunalvalget i Køge Kommune 2025

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Kommunalvalget i Køge Kommune 2025

 2021 18. november 2025 2029 

Alle 27 mandater i kommunalbestyrelsen på valg
14 mandater for et flertal
Valgdeltagelse71,4 %
Parti Leder % Valgt ±
Venstre Ken Kristensen 28,1 % 9 +3
Socialdemokratiet Marie Stærke 18,6 % 6 -4
Det Konservative Folkeparti Thomas Kampmann 12,1 % 4 -1
Socialistisk Folkeparti Thomas Kielgast 11,8 % 3 +1
Dansk Folkeparti Tanja Glückstadt 5,7 % 2 +1
Corona Camping Listen Susanne Palskov Farnø 5,6 % 1 Nyt
Liberal Alliance Anders Gøthe 5,3 % 1 +1
Enhedslisten Niels Rolskov 3,5 % 1 0
Dette viser partilisten over vundne mandater. Se det samlede resultat nedenfor.
Siddende borgmester Ny borgmester
Marie Stærke
Socialdemokratiet
Ken Kristensen
Venstre

Kommunalvalget i Køge Kommune 2025 blev afholdt som del af det danske kommunal- og regionsrådsvalg 2025, der blev afviklet tirsdag den 18. november 2025. Ved valget skulle der vælges 27 medlemmer af kommunalbestyrelsen for perioden 1. januar 2026 - 31. december 2029, og der krævedes dermed 14 mandater for at danne et flertal. På valgdagen havde kommunen 11 valgsteder, men vælgerne havde fra den 7. oktober til den 14. november også kunnet brevstemme.

Den siddende borgmester, Marie Stærke fra Socialdemokratiet, genopstillede.

Resultatet af valget blev, at otte partier opnåede valg til kommunalbestyrelsen. Venstre gik frem fra 6 til 9 mandater og overtog dermed positionen som kommunens største parti fra Socialdemokratiet, som omvendt måtte indkassere en tilbagegang fra 10 til 6 mandater. Det Konservative Folkeparti bevarede sin status som tredjestørste parti på trods af en reducering fra 5 til 4 mandater. Socialistisk Folkeparti fik valgt tre kandidater, hvilket var 1 flere end ved det foregående valg i 2021, mens Dansk Folkeparti fordoblede sit mandattal fra 1 til 2. De sidste 3 mandater fordelte sig med 1 mandat hver til den nystiftede lokalliste Corona Camping Listen, der dermed opnåede valg til kommunalbestyrelsen i første forsøg, Liberal Alliance, der tidligere kun var blevet valgt ind i Køge Kommune ved valget i 2017, samt til Enhedslisten, der dermed endte på samme antal mandater som ved de foregående to valg.

På valgnatten blev der indgået en bred konstitueringsaftale mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Corona Camping Listen og Liberal Alliance, der tilsammen rådede over 20 af de 27 pladser i den nye kommunalbestyrelse, og aftalen indebar blandt andet, at Venstres borgmesterkandidat, Ken Kristensen, overtog borgmesterposten, som Marie Stærke indtil havde siddet på i ca. 15 år fordelt på de to perioder 2007-13 og 2018-25.[1] To dage efter valget faldt de sidste detaljer i konstitueringsaftalen på plads, der og partierne havde bl.a. aftalt at indføre en udvalgs- og administrationsstruktur, herunder at reducere antallet af stående udvalg i kommunen fra ni til syv.[2]

Aftalen blev bekræftet på den nye kommunalbestyrelses konstituerende møde den 2. december 2025, hvor Ken Kristensen officielt blev valgt som borgmester, og hvor Det Konservative Folkepartis Thomas Kampmann blev valgt som 1. viceborgmester, mens 2. viceborgmesterposten gik til Pernille Sylvest fra Socialdemokratiet.[3][4]

Corona Camping Listen

[redigér | rediger kildetekst]

Corona Camping Listen var blevet stiftet i 2024 af Susanne Palskov Farnø, der sammen med sin mand drev campingpladsen Corona Camping ved Borup. Campingpladsen, der blev kendt fra tv-serien Trailerpark Danmark, har været i myndighedernes søgelys de foregående, fordi den gerne ville være et socialt tilholdssted for kommunens svageste, samtidig med at politikerne i Køge Kommune ville lovliggøre pladsen i henhold til campingreglementet.[5]

Corona Camping Listen blev i juni 2025 optaget i den borgerlige partiers valgforbund forud for kommunalvalget senere på året.[6]

Ledelsen på Corona Camping havde i flere årtier tilladt nogle af beboerne på campingpladsen at blive boende fast i deres campingvogne i perioden 1. november - 28. februar, selvom dette var en overtrædelse af §10 i Campingreglementet,[7] hvorefter der kun kan gives tilladelse til kortvarige ophold i løbet af vinteren. Men mange af helårsbeboerne var endt som faste indbyggere på campingpladsen, fordi de ikke havde råd til en lejebolig.[8] Køge Kommune havde i mange år set igennem fingre med denne overtrædelse men blev i 2019 tvunget til at reagere på naboklager over helårsbeboelsen og krævede derfor, at alle beboere forlod pladsen inden den 1. januar 2020.[8]

Kommunen truede gennem flere år at politianmelde de beboere, der ikke flyttede ud af deres campingvogne i vinterperioden,[9][10] men hver gang nægtede beboerne at flytte. I 2023 besluttede kommunen at politianmelde ca. 80 borgere, der ikke havde forladt pladsen inden den 15. februar 2023, men i efteråret 2023 droppede Midt- og Vestsjællands Politi sagen, fordi det ikke havde været muligt at efterforske den, eftersom campingpladsen lovligt havde måttet benyttes, siden anmeldelsen blev indgivet.[11]

Campingspladsens ejere opfordrede i flere Køge Kommune til at ændre lokalplanen for området, således at der kunne oprettes et socialt opholdssted på grunden med egnede boliger til socialt udsatte borgere. Men i 2024 tilbagekaldte Køge Kommune en tilladelse til vintercampering på ejendommen, hvilket i praksis ville betyder, at heller ikke kortvarige ophold på pladsen ville være lovlige. Og den 26. maj 2025 stadfæstede Planklagenævnet kommunens afgørelse.[12]

Senest havde kommunen påbudt beboerne at forlade pladsen den 1. november 2025, ca. 2½ uge før kommunalvalget, men endnu en gang trodsede beboerne myndighedernes påbud og blev boende.[13] Et varslet kommunalt tilsyn den 4. november 2025 blev aflyst to dage før, fordi Corona Camping på Facebook havde annonceret det varslede tilsyn og inviteret til et åbent arrangement samme dag. På den baggrund vurderede kommunen, at tilsynet ikke kunne gennemføres på tilfredsstillende vis på den pågældende dag.[14]

Partier og spidskandidater

[redigér | rediger kildetekst]

Ved valget havde vælgere med bopæl i Køge Kommune mulighed for at stemme på 97 kandidater fordelt på 14 partier og lister.

Bogstav Parti Spidskandidat
A Socialdemokratiet Marie Stærke
B Radikale Venstre Mette Jorsø
C Det Konservative Folkeparti Thomas Kampmann
D Corona Camping Listen Susanne Palskov Farnø
F Socialistisk Folkeparti Thomas Kielgast
I Liberal Alliance Anders Gøthe
K Kristendemokraterne Jørgen Petersen
L Borgernes Lokalliste Køge Kim Andersen
M Moderaterne Irene Rosén
O Dansk Folkeparti Tanja Glückstadt
V Venstre Ken Kristensen
Æ Danmarksdemokraterne Klaus Kjelstrup
Ø Enhedslisten Niels Rolskov
Å Alternativet Michael Monberg

Der var anmeldt følgende valgforbund.

Valgforbund Partier
Valgforbund 1 A. Socialdemokratiet
B. Radikale Venstre
F. Socialistisk Folkeparti
Ø. Enhedslisten
Å. Alternativet
Valgforbund 2 C. Det Konservative Folkeparti
D. Corona Camping Listen
I. Liberal Alliance
K. Kristendemokraterne
L. Borgernes Lokalliste Køge
M. Moderaterne
O. Dansk Folkeparti
V. Venstre
Æ. Danmarksdemokraterne

Valgresultat for hele kommunen

[redigér | rediger kildetekst]
Køge Kommune
Parti Stemmer Stemmeandel Mandater
Antal ± Procent ± Antal ±
Venstre 10.016 +2.484 28,1 % −5,2 % 9 +3
Socialdemokratiet 6,617 −3,812 18,6 % −13,2 % 6 −4
Det Konservative Folkeparti 4.291 −1.217 12,1 % −4,7 % 4 −1
Socialistisk Folkeparti 4.217 +1.308 11,8 % +3,0 % 3 +1
Dansk Folkeparti 2.027 +765 5,7 % +1,9 % 2 +1
Corona Camping Listen 1.978 +1.978 5,6 % +5,6 % 1 +1
Liberal Alliance 1.891 +1.535 5,3 % +4,2 % 1 +1
Enhedslisten 1.260 −166 3,5 % −0,8 % 1 -
Radikale Venstre 979 −862 2,8 % −2,9 % - −1
Danmarksdemokraterne 889 +889 2,5 % +2,5 % - -
Kristendemokraterne 515 +437 1,4 % +1,2 % - -
Borgernes Lokalliste Køge 398 +398 1,1 % +1,1 % - -
Moderaterne 393 +393 1,1 % +1,1 % - -
Alternativet 124 −69 0,3 % −0,2 % - -
Kilde(r): Valg.dk: Kommunalvalg 2025, Køge Kommune

Ved det foregående valg opnåede Nye Borgerlige 1 mandat, men partiet stillede ikke op ved dette valg.

Valgresultat for afstemningssteder

[redigér | rediger kildetekst]

På afstemningsstederne opnåede partierne og listerne nedenstående andele af stemmerne. For hvert afstemningssted er partiet med størst stemmeandel fremhævet.

Område Afstemningssted A B C D F I K L M O V Æ Ø Å Valgdeltagelse Ref.
Bjæverskov Skovboskolen 9,9 % 0,9 % 7,0 % 5,0 % 4,7 % 3,2 % 1,4 % 1,6 % 0,4 % 6,9 % 53,7 % 4,2 % 1,1 % 0,1 % 74,1 %
Borup Borup Kulturhus 13,7 % 3,1 % 10,1 % 12,7 % 15,7 % 4,6 % 0,6 % 2,3 % 0,5 % 5,3 % 25,7 % 2,0 % 3,3 % 0,4 % 72,9 %
Ejby Ejbyhallen 13,4 % 2,4 % 7,1 % 6,6 % 10,0 % 4,8 % 0,5 % 1,0 % 0,7 % 6,2 % 40,7 % 3,7 % 2,6 % 0,4 % 75,7 %
Gørslev Ellebækskolen 10,1 % 0,7 % 6,3 % 10,9 % 6,4 % 5,6 % 2,0 % 0,9 % 1,1 % 9,2 % 38,2 % 5,6 % 2,7 % 0,3 % 71,1 %
Hastrup Hastrupskolen 24,2 % 1,9 % 13,2 % 4,7 % 15,2 % 3,1 % 1,4 % 0,4 % 2,2 % 5,4 % 22,6 % 1,9 % 3,6 % 0,2 % 72,5 %
Herfølge Herfølgehallen 18,3 % 1,7 % 9,4 % 4,6 % 14,8 % 5,4 % 4,5 % 0,9 % 1,6 % 6,7 % 23,1 % 3,2 % 5,3 % 0,5 % 69,7 %
Køge By Køgehallerne 21,3 % 3,6 % 17,0 % 3,6 % 11,4 % 4,8 % 0,9 % 0,4 % 0,8 % 4,2 % 26,8 % 1,5 % 3,2 % 0,4 % 74,0 %
Køge By – Vest Køge Gymnasium 24,7 % 3,1 % 15,7 % 4,7 % 12,2 % 3,3 % 1,0 % 0,5 % 1,5 % 5,2 % 20,8 % 2,0 % 5,0 % 0,3 % 68,4 %
Vemmedrup Vemmedruphallen 7,9 % 1,1 % 9,8 % 4,7 % 4,0 % 2,8 % 1,2 % 6,5 % 0,6 % 3,9 % 53,9 % 2,7 % 0,9 % 0,1 % 79,8 %
Ølby Center for Dansk og Integration 21,7 % 4,6 % 12,1 % 5,4 % 11,9 % 5,5 % 1,1 % 0,7 % 1,3 % 7,4 % 21,0 % 2,8 % 4,0 % 0,5 % 64,4 %
Ølsemagle Kirstinedalsskolen 20,2 % 3,1 % 11,9 % 3,3 % 11,5 % 15,7 % 1,1 % 0,7 % 1,0 % 5,6 % 19,9 % 1,9 % 4,0 % 0,1 % 70,1 %
Hele kommunen 18,6 % 2,8 % 12,1 % 5,6 % 11,8 % 5,3 % 1,4 % 1,1 % 1,1 % 5,7 % 28,1 % 2,5 % 3,5 % 0,3 % 71,4 %

Valgte medlemmer af kommunalbestyrelsen

[redigér | rediger kildetekst]

Nedenstående kandidater opnåede valg til kommunalbestyrelsen.[15]

Mandatnr. Navn Parti Personlige stemmer
1 Ken Kristensen Venstre 5.662
2 Marie Stærke Socialdemokratiet 3.473
3 Jan B. Larsen Venstre 677
4 Thomas Kampmann Det Konservative Folkeparti 1.136
5 Thomas Kielgast Socialistisk Folkeparti 888
6 Josefine Paaske Venstre 634
7 Rikke Kornval Venstre 516
8 Andreas Bech Socialdemokratiet 383
9 Kirsten Larsen Det Konservative Folkeparti 666
10 Vibeke Kjøng Østergaard Socialdemokratiet 194
11 Tanja Glückstadt Dansk Folkeparti 451
12 Ulrik Sejersdal Nielsen Venstre 395
13 Nora Chmeis Socialistisk Folkeparti 477
14 Susanne Palskov Farnø Corona Camping Listen 1.098
15 Anders Gøthe Liberal Alliance 695
16 Yakup Pelit Socialdemokratiet 153
17 Mette Wigand Bode Venstre 196
18 Ali Yahya Socialistisk Folkeparti 438
19 Lars Deleuran Venstre 165
20 Ali Ünsal Det Konservative Folkeparti 514
21 Pernille Sylvest Socialdemokratiet 149
22 Søren Brask Venstre 116
23 Poul Erik Jensen Venstre 78
24 Niels Rolskov Enhedslisten 361
25 Cecilie Friis Parsow Det Konservative Folkeparti 277
26 Lene Møller Nielsen Socialdemokratiet 143
27 Morten Andresen Dansk Folkeparti 269
  1. Sjællandske Nyheder - En langvarig drøm blev til virkelighed - Køges nye borgmester vil direkte i arbejdstøjet (19. november 2025)
  2. Sjællandske Nyheder - Nu løfter man sløret for den nye konstitueringsaftale (20. november 2025)
  3. Køge Kommune - Nyt byråd i Køge Kommune er nu officielt konstitueret (3. december 2025)
  4. Køge Kommune - Referat af Køge Byråds konstituering, 2. december 2025
  5. TV 2 Kosmopol - Susanne har kæmpet mod politikerne i flere år: Nu vil camping-ejer selv sidde i byrådet (2. september 2024)
  6. Hverdagsnyt - Corona Campinglisten indgår i valgforbund (21. juni 2025)
  7. Retsinformation - BEK nr. 319 af 28/03/2019 - Campingreglementet
  8. 1 2 TV 2 Kosmopol - 100 beboere bliver smidt ud af campingplads - frygter at blive hjemløse (25. juni 2019)
  9. TV 2 Kosmopol - "De skal bære mig ud": 80 beboere på omdiskuteret campingplads nægter at forlade deres hjem (14. februar 2023)
  10. TV 2 Kosmopol - Nu blusser fejde mellem beboere på Corona Camping og kommune op igen (12. september 2023)
  11. TV 2 Kosmopol - Politiet dropper sag mod omstridt campingplads: Nu er der nyt håb for beboerne (27. oktober 2023)
  12. Planklagenævnet - Afgørelse om tilbagekaldelse af tilladelse til vintercampering på Corona Camping (26. maj 2025)
  13. TV 2 - Beboere nægter at flytte: Corona Camping trodser kommunens påbud (1. november 2025)
  14. Politiken - Kommune aflyser varslet tilsyn på Corona Camping (2. november 2025)
  15. Valg.dk - Kommunalvalg 2025 - Køge Kommune