Kongelunden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Fra den øst-vestgående sti i den østlige del af Kongelunden

Kongelunden er en af Amagers 4 skove og nok en af de få skove i Danmark, som officielt er blevet navngivet.[1] En stor del af Kongelunden er tilplantet med egetræer og mere end 300 forskellige fuglearter er set i og omkring Kongelunden. Skoven er beliggende i den sydlige del af øen for enden af Kongelundsvej nu som en del af både Dragør Kommune og Tårnby Kommune og forvaltes af Jægersborg Statsskovdistrikt.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Kongelundens historie strækker sig tilbage til begyndelsen af 1800-tallet, hvor Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskab gik i spidsen for en tilplantning af det sydlige Amager. Den unge skovs anlæggelse begyndte i efteråret 1818 på godt 300 tønder fladt, lavt terræn ved kysten. Den nøje planlægning af skovrejsningen ser man i dag på skovens rektangulære afgrænsning og de vinkelrette stier. Beplantningen skete med henblik på at skabe en forsyningskilde for brændsel og gavntræ, som der dengang var stor mangel på grund af det skovløse Amager (og resten af Danmark i øvrigt). Den oprindelige skov på Amager var nemlig for længst blevet fældet for at skaffe brænde, gavntræ og landsbrugsjord og den resterende skov forsvandt under Svenskekrigene i 1657-60. Præsidenten for det Det Kongelige danske Landhusholdsningsselskab, Jonas Collin, regnes som ophavsmand til Kongelunden, da han i 1818 fik overtalt Store Maglebys beboere til at anlægge skov på deres daværende græsningsareal. Collins Høj og Collins Sten i Kongelunden er således navngivet efter ham.

Frederik 6. støttede op omkring projektet med 16.000 rigsdaler og gav i en resolution af 28. august 1830 og efter anmodning fra præsidenten for Landhusholdningsselskabet, gehejmeråd Jonas Collin, sin tilladelse til Kongelundens navn. I 1830 havde skovrejsningen allerede resulteret i at omkring 800.000 træer, hvilket dog kun var halvdelen af det samlede areal.

I 1989 påbegyndtes en landsdækkende kampagne om at fordoble Danmarks samlede skovareal i løbet af 100 år. Det resulterede i første omgang i en udvidelse af Kongelunden mod syd styret af Miljøministeriet i samarbejde med Dragør kommune. Skovens nordlige del udgjorde indtil 1991 grænsen mellem Dragør Kommune og Tårnby Kommune indtil skovrejsningen fortsattes nord for grænsen. Skovens oprindelige område på omkring 130 ha. skal som følge af udvidelses-projektet gøre Kongelunden tre gange større.

I 1841 blev Europas første vilde fasaneri oprettet i Kongelunden af den kongelige jægermester Eggert Christopher Frederik Løvenskiold efter at være flyttet fra Jægerspris det forrige år. I perioden frem til 1920 havde Det Kongelige Fasaneri stor succes med opdrætningen af fasaner på sydspidsen af øen, hvis antal i perioder kom op på over 1.000 stykker. Kongelunden har årligt forsynet kongehuset og flere store godser med flere hundrede fasaner. Til trods for at fasaneriet blev nedlagt i 1929 er der den dag i dag stadigvæk et stort antal fasaner i området. Endvidere er der egern, rådyr, ræve og mange andre fuglearter.

Natur[redigér | redigér wikikode]

Kongelunden er primært egeskov iblandet en lang række andre træarter, men der er også pæne bevoksninger af Almindelig ædelgran. Det meste af skoven står på ret fugtig bund, og skovbunden er fortsat relativt artsfattig da naturskovsstrategien endnu er ret ung. Kongelunden er dog en attraktiv og rig lokalitet for fugle og visse planter og svampe:

  • Der er gennem årene observeret mere end 300 forskellige fuglearter i og omkring skoven.[2][3] Nærheden til fuglereservatet på Kalvebod Fælled og stedets karakter af træklokalitet er uden tvivl medvirkende hertil, men de mange fuldvoksne egetræer spiller afgjort også en rolle
  • Der forekommer en del forskellige orkideer
  • Der forekommer mange forskellige svampe, bl.a. en stor bestand af den meget giftige Grøn fluesvamp

Listen af fundne dyr og planter øges dog år for år, og meget tyder på at Kongelunden bliver en rig sommerfugle-lokalitet. I de fugtige dele af nåleskoven øst for Kongelundsvej er der en rig flora af mosser og laver.

Nike Ajax/Hercules batteri Kongelunden[redigér | redigér wikikode]

Der var tidligere opstillet NIKE-raketter ved Kongelunden. De stod oprindeligt ved Kanalvej/Hejresøen (Natosøen) på Vestamager.[4][5] Raketbatteriet stod ved Natosøen 1960-1981. Selve ildledelsen var fra Kongelundsfortet.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Kongelundskroen - Kongelundens historie
  2. ^ Mere end 300 fuglearter registreret fra Kongelunden Fuglestation Preben Berg: Generel information om Kongelundens Fuglestation 2006-10-20
  3. ^ 176 fuglearter er registreret fra selve skovområdet i Dansk Ornitologisk Forenings database, DOFbasen. Læst 8.juli 2013
  4. ^ wikimapia.org Placering af Nike Hercules/Nike Ajax batteri Kongelunden.
  5. ^ NIKE Raket batteriet ved NATOsøen 2015

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Koordinater: 55°34′28″N 12°34′35″E / 55.57444°N 12.57639°Ø / 55.57444; 12.57639