Kongeriget Essex

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Kongeriget Essex
Østsaksernes Kongerige

Ēast Seaxna Rīce
Regnum Orientalium Saxonum

527–825
Essex' geografiske placering
Sprog Oldengelsk, latin
Styreform Monarki
Monark
- 527–587
Æscwine (første)
- 798–825
Sigered (sidste)
Historisk periode Heptarkiet
- Etableret
527
- Ophørt
825
Efterfulgte
Efterfulgt af
Subromersk Britannien
Kongeriget Wessex

Kongeriget Essex eller Østsaksernes Kongerige (oldengelsk: Ēast Seaxna Rīce; latin: Regnum Orientalium Saxonum), va ren af de syv traditionelle kongeriger i det angelsaksiske heptarki.[1] Det blev grundlagt i 500-tallet og dækkede det områder, som senere blev til countierne Essex Essex, Hertfordshire, Middlesex og i en kort periode Kent. Kongerne af Essex var ofte underlagt konger fra andre kongeriger i større eller mindre grad.[2] Den sidste konge af Essex var Sigered og i 825 overgav han kongeriget til Egbert af Wessex.[3]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Det latinske navn blev bl.a. brugt af William af Malmesbury.
  2. ^ Yorke, Barbara (1985). "The Kingdom of the East Saxons". I: Clemoes, Peter; Keynes, Simon; Lapidge, Michael. Anglo-Saxon England 14. Cambridge University Press. s. 31–36. 
  3. ^ Swanton, Michael, red. (1996). The Anglo-Saxon Chronicles. Phoenix Press. s. 60. 

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Carpenter, Clive. Kings, Rulers and Statesmen. Guinness Superlatives, Ltd.
  • Ross, Martha. Rulers and Governments of the World, Vol. 1. Earliest Times to 1491.