Kongesangbogen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Kongesangbogen er en sangbog med danske fædrelandssange, der første gang blev udgivet 26. september 1940 i forbindelse med Christian X’s 70-års fødselsdag.

Sangbogen var også tiltænkt alsangsstævner og derfor var en række danske virksomheder og privatpersoner gået sammen om at finansiere og udgive bogen anonymt. Sangene i bogen omhandlede bl.a. den danske natur, dansk historie og det danske sprog og holdt sig hovedsageligt fra krigssalmerne af hensyn til den tyske censur, som Danmark var underlagt i denne periode.

Kongesangbogen var husstandsomdelt og nåede at udkomme i op mod 2 millioner eksemplarer.

Det er senere kommet frem, at den anonyme forfatter, der har skrevet forordet til Kongesangbogen, var litteraturprofessor Vilhelm Andersen.[1]

Kongesangbogens forord[redigér | rediger kildetekst]

KONGEN

Af en Dansker

Citat

Til det danske Folk er der kun talt lidt i denne Sommer om det, som ligger det mest paa Hjertet. Men nu i Efteraaret, da Vinteren kommer, er Folk begyndt at synge, fra By til By, fra den ene Del af Landet til den anden, som om de trængte til at høre hinandens Stemmer. Der fortælles i et gammelt Eventyr fra Bornholm, den ensomste Del af Landet, at efter den sorte Død, Folkedøden, var der paa hver sin Side af den affolkede ø kun to Sjæle, en ung Mand og Pige i Live. De fandt hinanden ved at ringe sig frem fra Sted til Sted med Kirkeklokkerne.

Citat
Uddrag af Vilhelm Andersens forord til Kongesangbogen[1]

Indhold[redigér | rediger kildetekst]

Kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b Forord til Kongesangbogen på danmarkshistorien.dk