Konkylie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Ambox scales.svgDenne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Broom icon.svgDer er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.
Question book-4.svg
Konkylien.

En konkylie er en skal, et sneglehus, men kan også være en flot større musling. Konkylien kan findes over hele verden ved kysterne og på større dybder.

Anatomi[redigér | redigér wikikode]

Konkylien er bygget op af tre lag: Det indre lag er af perlemor, det midterste er af kalk og det yderste lag udgøres af et farvet og mønstret lag. Det er det lag, hvor alle farver og mønstre på konkylien fremkommer. Der er yderligere et brunligt lag kaldet periostracum, der tjener til at beskytte skallens dybere lag. Farverne og mønstrene på farvelaget afhænger af konkyliens føde og levevis. I danske have er de ikke så mønstrede og farverige, som i varmere have. Dog kan man i Danmark finde smukke konkylier med en del farver og mønstre, eksempelvis topsnegl (Gibbula cineraria), pelikanfod (Aporrhais pespelicani) og almindelig kammusling. Disse skaller er dog ikke ret store.

Skallens anatomi[redigér | redigér wikikode]

Konkyliens lag hedder følgende:

Periostracum (øverste lag): Peristracum er et meget resistent lag, som består af et hårdt materiale, der beskytter skallens indre lag. Især på skaller med dyr i er overfladen dækket.

Skallens overflade (farvelaget): På skallens overflade findes alle farverne og mønstrene. Det er typisk her, pigmentcellerne er.

Ostracum (midterste lag): Det midterste lag består af kalk. Der er flere "etager", som overlapper hinanden. Dette lag er skallens "skelet" og er det mest hårdføre og tykkeste af lagene. Tykkelsen varierer dog. Hos landsnegle er det tyndere end hos havsneglene.

Hypostracum (inderste lag): Konkyliens inderste lag består af perlemor. Lagene mellem dette og det yderste er parallelle.

Bløddyrets anatomi[redigér | redigér wikikode]

Bløddyret har gæller og kan respirere under vandet. Dets anatomi er forskelligt fra landsneglen. Eksempelvis sidder kønsorganerne lige ved siden af hovedet. Snegle har to øjne, mens muslinger kan have op mod 100.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Konkylier har siden tidernes morgen været brugt som redskaber, penge, våben, pynt, vandkar, badekar og døbefonte, lampeskærme og piber.

De første konkyliesamlinger[redigér | redigér wikikode]

Til de første mennesker, der samlede på konkylier, hørte Aristoteles og andre græske filosoffer. Aristoteles skrev den første bog om skallerne og deres verden. I 1700-tallet blev det populært at samle på konkylier. I Danmark er Moltkes samling beømt. I renæssancen blev antikke samlinger fundet i templer.

Mennesker og konkylier[redigér | redigér wikikode]

Et menneske, som interesserer sig for konkylier, vil opleve en verden af skønhed, både under dykning, gåture ved stranden og i en klub med de flotteste eksemplarer.

Sneglehuset fascinerer matematikere med sine primitive, men sindrige strukturer. Når sneglene klækkes, starter de med at være i en larveskal og vokser derefter rundt om deres egen akse. Når sneglen dør, kan skallen blive hjem for en eremitkrebs, en slags krabbe, som ikke har skjold derfor må beskytte sin bløde bagkrop mod fjender og rovdyr.

De mest populære og smukke konkylier er porcelænssneglene (Cypraeidae) og keglesneglene (Conidae). Disse familier har enhver konkyliesamlerø. Nogle konkylier er sjældne og meget værdifulde og kan koste op mod 2.000-4.000 dollars. Mindre sjældne konkylier kan koste op mod 500-1.000 dollars. Prisen betinges ikke alene af, hvor sjælden konkylien er, den kan også afspejle, at konkylien lever på svært tilgængelige steder, eksempelvis dybvandskonkylier.

Konkyliernes betydning i menneskers liv[redigér | redigér wikikode]

Som værktøj[redigér | redigér wikikode]

Konkylier er blevet anvendt og anvendes fortsat som værktøj på grund af deres forskellige størrelser og former.

Kæmpemuslinger (Tridacna gigas) har man anvendt som badekar og døbefont. Andre mindre medlemmer i denne familie er populære som skåle.

Melonsneglen (Melo melo) har været brugt som øser af øboere i Australien.

Nogle er brugt som olielamper: Olien hældes i skallen, og den sifonale kanal tjener som holder til vægen.

Gartnerier og haver[redigér | redigér wikikode]

Skaller er en billig kilde til kalk, og skaller som fx østers, brugt som jordbehandlingsmidler i gartnerier og haver. De knuste skaller spredes på jorden for at forhøje kalkindholdet og dermed ph-værdien i jorden.

I religion[redigér | redigér wikikode]

I kristendommen er kammuslingen symbol på sankt Ib (Jacob) og kaldes af den grund også for ibskal. Se kammuslingen (Pecten jacobaeus).

I kunst[redigér | redigér wikikode]

Kunst og arkitektur er også inspireret af konkyliernes organiske former. Taget på operahuset i Sydney er muslingeformet. Vindeltrappens struktur minder om et sneglehus. Skaller har langt tilbage i historien været anvendt til at udsmykke bygninger. I Spanien ligger slottet Casa de las conchas, som er smukt dekoreret med kammuslinger. De kan også bruges til smykker, kameer. De er hvide med et let lyserødt skær.

Som musikinstrumenter[redigér | redigér wikikode]

I de tropiske have bliver bl.a. trompetsneglen (Charonia tritonis) og hjelmsneglen (Casis cornuta) flittigt brugt til at spille på. I Europa har de også haft succes. I antikken brugte græske fårehyrder trompetsneglen til at kalde fårene sammen. Og de blev brugt til sørgemelodier under begravelsen.

Som talisman og amuletter[redigér | redigér wikikode]

Vættelys holder lyn væk, og hestesko bringer lykke. I folketroen har man anset skaller og konkylier for at kunne bringe held. Et godt eksempel er porcelænssneglen (Cypraea), der har form som den kvindelige kønsåbning på undersiden, og dermed symboliserer frugtbarhed. Skorpionsneglen (Lambis chiragra) hænger man i Japan over hoveddøren for at beskytte mod brand. I det gamle romerrige blev porcelænssneglen Cypraea pantherina placeret over indgangen hos Korinths piger.

Det var almindelig skik hos araberne i profeten Muhammeds tid at bære armbånd, armringe, perlehalskæder og skaller som amuletter, der skulle afværge ondt og bringe lykke.

Hvor findes konkylier[redigér | redigér wikikode]

Konkylier findes i alle verdens have samt i vandløb og søer og tillige på land og i skove. Selv i ørkener lever der snegle. En tommerfingerregel er, at jo tættere på ækvator man kommer, desto mere farvestrålende bliver skallerne. Jo mere varieret kost skaldyrene indtager, desto flere farver får de.